Forsvarets eksperter må ikke udtale sig om efterforskning af gaslækager: Her er, hvad vi ved

Flere skibe fra dansk og svensk forsvar befinder sig i området omkring gaslækagerne.

Screendump fra video optaget af den svenske kystvagt af en af gaslækagerne i nærheden af Bornholm. Det var mandag 26. september, at den første lækage på Nord Stream 2-forbindelsen blev konstateret cirka 20 kilometer syd for Dueodde på Bornholm. Tirsdag morgen blev der fundet yderligere to lækager på Nord Stream 1 nordøst for Bornholm. (Foto: © Den svenske kystvagt, Ritzau Scanpix)

Udblæsningen af gas fra lækagerne tyder på at være tilendebragt i både Nord Stream 1 og 2. Det konstaterede Energistyrelsen i weekenden.

Dermed går sagen ind i en ny fase, hvor efterforskningen kan begynde af, hvad der fik de to gasrør til at eksplodere.

Men myndighederne holder kortene tæt til kroppen. Forsvaret siger til DR, at de ikke har noget nyt at sige og henviser til Københavns Politi.

Her lyder det også, at man ikke har noget at fortælle. Desuden ønsker man heller ikke sige noget om, hvad næste skridt er, nu hvor udblæsningen er stoppet.

Mandag formiddag lyder samme besked fra Energistyrelsen, der løbende har opdateret om gasudslippet fra de to rør. Styrelsen skriver, at gasudblæsningsstoppet betyder, at der er balance mellem trykket i røret og trykket ved havbunden. Det vil sige, at der altså stadig er gas i rørene.

Explainer: Hvad er Nord Stream?

Selv Forsvarsakademiets eksperter, som i sidste uge har udtalt sig om gaslækagerne, må ikke stille op til interviews om Nord Stream 1 og 2.

- Vi udtaler os ikke i øjeblikket om begivenhederne i Østersøen grundet operationssikkerhed. Denne beslutning er truffet i Forsvarskommandoen (Danmarks overordnede militære kommandomyndighed, red.), lyder det fra Ronny Vossen, der er kommunikationschef for Forsvarsakademiet.

Kort over 12 sømil-grænsen ved dansk territorialfarvand og den eksklusive økonomiske zone. Illustration: Søren Winther Nørbæk (Foto: © Illustration: Søren Winther Nørbæk)

Flere marinefartøjer omkring Bornholm

MarineTraffic.com, der monitorerer skibsfarten i hele verden, kan man mandag formiddag se, at der befinder sig flere flådefartøjer omkring gaslækagerne.

Ved den sydlige læk kan man se, at den danske fregat Absalon befinder sig. Skibet har ifølge Forsvarets hjemmeside en række avancerede våben- og sensorsystemer, der gør det i stand til at overvåge større områder.

Fregatten Absalon ses her 30. september, da den befandt sig i Rønne Havn. (Foto: © HANNIBAL HANSCHKE, Ritzau Scanpix)

I området befinder sig ifølge MarineTraffic også en helikopter.

Omkring de nordlige læk befinder sig flere militære fartøjer, står der på MarineTraffic. Her er to svenske militærskibe, et svensk kystvagtsskib samt et dansk og et fransk militærskib. Og langs Bornholms østkyst ligger det tyske militærskib Baltrum.

Ifølge Jyllands-Posten er fregatten Esbern Snare også omkring Bornholm, mens det på MarineTraffic står oplyst, at den er udenfor rækkevidde. Det vides ikke, om det er samme danske skib, som befinder sig ved de nordlige lækager.

Svensk marineforsvar vil ikke tale om, hvad der nu skal ske

Jimmie Adamsson, der er kommunikationschef for marinen i Sverige, bekræftede i et interview søndag, at der var flere svenske marinefartøjer til stede i områderne, hvor gaslækagerne er. Han ønskede hverken at bekræfte eller kommentere, hvor mange fartøjer der var til stede, men han sagde, at et af skibene var Belos.

- Belos er et fartøj, som er specialbygget til at udføre ubådredning og avancerede dykkermissioner, sagde Jimmie Adamsson.

Videooptagelser fra Forsvaret, da gassen strømmede ud under Østersøen:

Försvarsmaktens hjemmeside kan man også se, at skibet indeholder trykkammer og helikopterplads og ikke behøver at kaste anker ved eksempelvis et sted, hvor der er sket et havari.

Hvad det næste skridt er, ønskede Jimmie Adamsson søndag heller ikke komme ind på.

- Jeg vil ikke kommentere, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Men jeg kan konstatere, at i Sverige håndteres det som et gerningssted, og det ledes af sikkerhedspolitiet og anklagemyndighederne, sagde han.

Tidligere har eksperter peget på, at efterforskningen kan blive en rodet affære. Det skyldes, at lækagerne er foregået uden for dansk og svensk territorialfarvand.

Dermed er området uden en reel politimyndighed, og flere lande – inklusiv Rusland – kan med juraen i hånden sige, at de har tænkt sig at efterforske hændelserne. Sådan lød vurderingen fra Kristina Siig, der er professor i søret ved Syddansk Universitet i sidste uge.

Eksplosionerne er dog sket i dansk og svensk eksklusiv økonomisk zone. Det betyder, at de to lande har en række suveræne rettigheder blandt andet i forhold til fiskeri, miljø og udvinding af olie.

Søndag meddelte Beredskabsstyrelsen i øvrigt, at man stadig ikke har målt naturgas over Bornholm, og at man derfor har pakket måleudstyret sammen.