Eksperter: Milliardregning fra metro og ringvej til Lynetteholm kan ende hos skatteborgerne

Projektet skulle betale sig selv, men ifølge eksperter kommer der til at mangle mindst fem milliarder kroner til ringvej og metro til den kunstige halvø.

Lynetteholm skal anlægges som en kunstig halvø ud for København

Den kunstige halvø Lynetteholm blev på et pressemøde i 2018 præsenteret som et projekt, der kunne betale sig selv.

Opførelsen af boliger til 35.000 beboere, lige så mange arbejdspladser samt både metro og en ny ringvej rundt om København ville ikke koste skatteborgerne en krone, fordi salg af byggegrunde og ejendomme ville kunne betale for begge dele, lød visionen fra flere ministre.

Men nu konkluderer to professorer i transportøkonomi, at der formentlig er udsigt til en milliardregning til netop skatteborgerne, hvis de planer skal blive til virkelighed.

- Med de tal der ligger, er der et hul i kassen på mindst 5 milliarder kroner, siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

Han har gennemgået de forventede indtægter og udgifter til infrastrukturen på den kunstige halvø Lynetteholm. Det samme har Otto Anker Nielsen, der er professor i transportøkonomi på DTU.

- Jeg kan ikke se, at det kan hænge sammen. Der mangler mellem 5 og 20 milliarder kroner, afhængig af hvilken metroløsning man vil vælge, siger Otto Anker Nielsen.

Lars Løkkes Kinder-æg

Lynetteholm blev præsenteret i oktober 2018 som et selvfinansierende projekt af tre ministre og den daværende overborgmester i København.

Se, hvad daværende ministre og den daværende overborgmester i København sagde på pressemødet i 2018, hvor Lynetteholm-projektet blev præsenteret:

- Vores fælles udgangspunkt er, og det tror vi på, at det samlede projekt kan finansieres af egne indtægter. Det vil sige uden udgifter for skatteyderne, sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet ved den lejlighed.

Lars Løkke Rasmussen sammenlignede på pressemødet Lynetteholm-projektet med et Kinder-æg, der løste tre store udfordringer for hovedstaden på en gang. Halvøen kunne medvirke til stormflodssikring af København, lægge jord til de mange tusinde boliger hovedstaden mangler, og så ville der samtidig blive penge til at komme en del af trængslen fra specielt bilerne i byens centrum til livs.

Der blev heller ikke efterladt den store tvivl om, hvilke trafikale løsninger pengene fra salg af byggegrunde og boliger skulle betale for.

- Det er nødvendigt, at vi bygger både en ny vejforbindelse i form af en østlig ringvej og en ny metroforbindelse, konstaterede daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Den daværende regering og Københavns kommune indgik efterfølgende en politisk aftale om Lynetteholm. Her fremgår det også, at de trafikale løsninger skal betales af penge fra Lynetteholm-projektet.

Nye beregninger: 17,7 milliarder til infrastruktur

Ifølge de seneste beregninger for projektet, som transportminister Trine Bramsen oversendte til Folketinget i sidste uge, er det mest sandsynlige scenarie, at indtægterne fra Lynetteholm vil lande på 17,7 milliarder kroner.

Men forundersøgelser, der er lavet af en østlig ringvej og en metroforbindelse til Lynetteholm, viser, at projekterne tilsammen vil koste mellem 22,6 og knap 40 milliarder kroner afhængig af, hvilken metrolinje det ender med.

Dermed står det ifølge de to professorer klart, at der ikke er råd til begge dele.

- Så siger de tal, der ligger, at så kommer der ikke penge nok ind fra grundsalg, og det vil sige, at man skal ud og finde i hvert fald 5 milliarder kroner et andet sted. Så er det ikke selvfinansierende, siger professor Mogens Fosgerau.

Professor Otto Anker Nielsen er enig.

- Det er jo bare ud fra de anlægsoverslag, man har i dag. Om de er optimistiske eller ej, det kan man så også stille spørgsmål til. Men det er det bedste bud, man har nu, og så mangler der de penge, siger Otto Anker Nielsen.

Minister: Der er sket meget siden aftale

Transportminister Trine Bramsen, der i dag er den ansvarlige minister for Lynetteholm-projektet, ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

Men i et skriftligt svar siger hun, at der er sket meget, siden aftalen om Lynetteholm blev indgået i 2018.

- De forundersøgelser, som er beskrevet i principaftalen, er blevet gennemført, hvorfor der er et andet vidensgrundlag nu.

- De kommende halvandet år vil der blive gennemført en omfattende proces med borgerinddragelse. Det giver alle mulighed for at komme med deres input, inden der tages beslutning om blandt andet metrolinje, skriver Trine Bramsen til DR.

Trine Bramsen har ikke svaret direkte på DR’s spørgsmål om, om hun fortsat mener, at indtægter fra Lynetteholm kan finansiere både en metroforbindelse og en østlig ringvej, som det fremgår af principaftalen fra 2018.

Transportministeriet påpeger derudover, at Folketinget i infrastrukturaftalen sidste år reserverede 12,7 milliarder kroner til infrastruktur til Lynetteholm.

Det fremgår dog også af aftalen, at Lynetteholm forventes at betale tilbage til staten, når der er kommet overskud fra grundsalget.

Professor: Ringvej er en bunden opgave

Begge professorer i transportøkonomi understreger, at både metro og ringvej er afgørende for, at det bliver nemt at komme til og fra Lynetteholm.

Otto Anker Nielsen kalder en østlig ringvej en bunden opgave og fremhæver, at en østlig ringvej var et argument for, at Lynetteholm kunne nedbringe trængslen i hovedstaden.

- Ringvejen er tænkt til at aflaste København, og hvis der ikke er en ringvej, men kun en lille forbindelse ud til Lynetteholm, så vil man miste den funktion, siger professor Otto Anker Nielsen.

Den samme pointe nåede Københavns Kommune også frem til i 2020 på baggrund af en analyse af mulige alternativer til en ringvej.

Her skriver kommunen blandt andet, at det vil få ”store negative konsekvenser for trafikudviklingen i indre by og nordøst Amager”, hvis der ikke bygges en østlig ringvej i forbindelse med Lynetteholm.

Infrastruktur giver højere boligpriser

Kø og trafikpropper er dog ikke den eneste pris, der skal betales, hvis politikerne fravælger den østlige ringvej, der giver direkte forbindelse fra Lynetteholm til motorvejsnettet mod både nord og syd.

- Hvis man skærer ned på trafikbetjeningen, så svarer det i en vis forstand til, at man flytter Lynetteholm længere væk fra centrum. Det bliver dyrere og tager længere tid at komme ind til resten af København, og det betyder noget for grundværdierne, siger Mogens Fosgerau.

Ifølge transportøkonomerne vil værdien af byggegrunde og ejendomme på Lynetteholm derfor falde, hvis det bliver mere besværligt at komme til og fra Lynetteholm.

- Hvis infrastrukturen er for ringe, vil man ikke kunne sælge grundene. Så det er i virkeligheden infrastrukturen, der styrer økonomien, og ikke kun økonomien, der styrer infrastrukturen, forklarer Otto Anker Nilsen.

Anlægget af halvøen gik i gang i januar i år. Ifølge Transportministeriet skal byudviklingen af Lynetteholm være færdig i løbet af 2060’erne.