Eksperter: Norsk lov om uagtsom voldtægt bør ikke indføres i Danmark

Det fører ikke til flere retssager at indføre paragraf om uagtsom voldtægt, som man har gjort i Norge, mener eksperter.

I foråret var der i København flere demonstrationer for at få indført uagtsom voldtægt i den danske lovgivning efter en meget omtalt voldtægtssag fra Herfølge. (Foto: OLAFUR GESTSSON © Scanpix)

Det er ikke en holdbar løsning at indføre såkaldt uagtsom voldtægt i lovgivningen, når det handler om at få flere voldtægtssager anmeldt og prøvet ved domstolene.

Det siger flere eksperter på dagen, hvor tre unge mænd, der først blev frifundet i byretten, i landsretten er blevet dømt for voldtægt af en ung kvinde.

Sagen har været meget omdiskuteret, da omdrejningspunktet var, om den dengang 17-årige unge kvinde var i stand til at stoppe de seksuelle handlinger, eller om hun var så fuld og påvirket af sin diabetes-sygdom, at hun ikke selv kunne sige fra. Byretten mente, at den unge kvinde var i en tilstand, hvor hun selv kunne sige fra. Det mener landsretten ikke.

Meget få sager om voldtægt når at komme for retten, og blandt andet har SF stillet forslag om at indføre uagtsom voldtægt, som man har gjort i Norge.

Men erfaringerne viser, at det vil være det forkerte spor at følge, mener Trine Baumbach, der er lektor og ph.d. i jura fra Københavns Universitet.

- I Norge er der sket det i praksis, at de grove forsætlige voldtægter nedkriminaliseres til uagtsomme voldtægter. Ser man på seksualforbrydelsers historie i Danmark har der været samme tendens til i praksis at nedkriminalisere. Der er derfor grund til at frygte, at det samme vil ske, hvis man kriminaliserer uagtsom voldtægt. Så i retspraksis vil uagtsom voldtægt være det forkerte spor, siger Trine Baumbach.

Behov for fokusskifte

Den omstridte voldtægtssag fra Herfølge, hvor tre unge mænd i første omgang i byretten i Roskilde blev frifundet for voldtægt af en jævnaldrende kvinde sparkede gang i debatten, som blandt andet fik SF til igen at foreslå en paragraf om uagtsom voldtægt.

De tre mænd er altså netop blevet dømt ved Østre Landsret, men sagen blev brugt som eksempel på, hvor svært det er at dømme i voldtægtssager, der ofte ender i påstand mod påstand.

I stedet for at gøre som i Norge, bør man kigge på den nuværende voldtægtsbestemmelse, som i for høj grad fokuserer på vold, lyder det.

- Den skal konstrueres helt anderledes. Der skal ikke være fokus på, om kvinden har gjort modstand, men i højere grad om hun har indvilliget i samleje, siger Trine Baumbach.

Den norske model

  • I Norge har man siden 2000 arbejdet med begrebet ‘uagtsom voldtægt’ i lovgivningen. Det betyder, at en gerningsmand kan blive dømt for voldtægt, selvom vedkommende ikke opfatter overgrebet som voldtægt.

Hun får opbakning fra Amnesty International.

- Der skal ske en udvidelse af, hvad der i øjeblikket er strafbart, hvor voldtægt er sex opnået gennem vold, trusler om vold eller udnyttelse af en tilstand, hvor offeret ikke kan sige fra. Men der skal også være et krav om samtykke, siger Stinne Bech, som er policyteamleder og som i mange år har beskæftiget sig med voldtægtssager.

Ofte vanskeligt at løfte bevisbyrden

Hun henviser til, at man i Tyskland har indført såkaldt samtykke-baseret lovgivning efter en række stærkt omtalte overgreb i Køln.

- Det er dog ikke kun nok at ændre lovgivningen, hvis man vil have løst problemet. Det handler også om, at politiet skal tage sagerne alvorligt og anklagemyndighedens villighed til at rejse sagerne.

Ligesom Trine Baumbach anser hun heller ikke en paragraf om uagtsom voldtægt som en løsning til at få rejst flere voldtægtssager.

I 2015 blev der ifølge Rigspolitiets statistik anmeldt 628 voldtægter, hvor 538 blev til konkrete sigtelser. 125 sager blev afsluttet ved byretten.

En af forklaringerne er, at det ofte er vanskeligt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden, hvorfor flere sager bliver afvist.

- Langt de fleste sager bliver lukket på bevisets stilling, det vil sige, at der ikke er beviser nok til, at det kan føre til domfældelse. Det gør sagerne svære at rejse, fordi det bliver troværdighedsvurderinger og utydelige beviser, siger Stinne Bech.

Facebook
Twitter