Eksperter om 10 år gammel rygelov: I dag foretrækker rygere også røgfri restauranter

Da rygeloven trådte i kraft for ti år siden skabte loven brok over, at den greb ind i den personlige frihed. I dag er brokkeriet forstummet, mener eksperter.

- Rigtig mange mennesker mente, at den var et indgreb i den personlige frihed, siger Morten Grønbæk, direktør på Statens Institut for Folkesundhed, om rygeloven, der trådte i kraft i dag for ti år siden.

Rygeloven – eller lov om røgfrie miljøer, som loven rigtigt hedder – forbyder rygning på arbejdspladser, restauranter over 40 kvadratmeter og på skoler og i institutioner for unge under 16 år og skal sikre et røgfrit miljø på arbejdspladser og i det offentlige rum.

Og det var en lov, der vakte debat, da den blev indført, husker Morten Grønbæk:

- Brokkeriet og utilfredsheden i 2007 over den dengang nye rygelov fyldte godt. Det er en skærende kontrast til i dag. Der er de sidste ti år sket et holdningsskifte. Mange rygere kan – ligesom ikke-rygerne - ikke lide at nyde en middag på en café eller restaurant, hvor duften af lækker mad bliver forstyrret af røg fra cigaretter og cigarer, siger Morten Grønbæk.

Hvert år bliver der solgt 5,8 milliarder cigaretter i Danmark. Det viser tallene fra 2016 fra Danmarks Statistik. Salget af cigaretter er stagneret de seneste år efter et markant fald i 2013, hvor vi købte omkring en milliard flere cigaretter end i 2016.

Men Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse vil gerne have, at salget af cigaretter falder yderligere.

- Salget er faldet markant fra 2007 til 2012, men det fald får først betydning for vores helbred på lang sigt. Færre vil dø af rygning, men den udvikling vil vi først se om mange år. Nu ligger tallet stabilt, men det skal endnu længere ned, for at vi kan se en effekt.

I 2007 døde 14.000 danskere for tidligt, fordi de have røget. Det tal er faldet til 13.600 sidste år.

Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse tilføjer, at man ikke kan måle rygelovens succes på, hvor mange der ryger, men på hvor mange der bliver udsat for røg på arbejdet.

- Selv om der er sket et markant fald, er der stadig store mangler i rygeloven. Der er undtagelser, så ansatte i hjemmeplejen og på plejehjem er udsat for passiv rygning, ligesom ansatte på de værtshuse, hvor der må ryges, er det.

Det er ikke kun cigaretsalget, som ligger nogenlunde stabilt. Det samme gør andelen af danskere, som ryger.

Cirka hver femte dansker over 15 år tænder en smøg, enten hver dag eller af og til.

Ud af de 21 procent af danskere, som ryger, er syv procent så afhængige af nikotinen, at de ryger mindst 15 cigaretter eller mere om dagen. De kaldes storrygere, og tallet på de syv procent har været stagnerende de seneste år.

Holdningen til rygning i private hjem har også ændret sig fra 2007 til 2017. Kulturen er, at vi ikke ryger indendørs, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse:

- Loven har næsten bredt sig til private hjem. Flere og flere – også rygere - vil ikke have, at huset eller lejligheden lugter af tobaksrøg, og derfor skal rygerne gå udenfor, når de vil ryge.

Morten Grønbæk, formand i Vidensråd for Forebyggelse tilføjer:

- Mange rygere synes, at det er legitimt, at der er begrænsninger i, hvor de må ryge. Sådan var det ikke i 2007.

- Jeg opfatter også, at flere og flere – også rygere - synes, at det er ulækkert at lugte af røg. Men der er selvfølgelig altid nogle rygerforeninger, som er utilfredse med, at der ikke må ryges på arbejdspladser eller restauranter, siger han.

På trods af færre rygerhjem og mindre røg i det offentlige rum, viser de seneste tal, at der hver dag er 40 unge, der begynder at ryge.

Morten Grønbæk og Niels Them Kjær er enige om, at oplysningskampagner ikke er tilstrækkeligt:

- Alle ved det er farligt at ryge, også de unge, så der skal mere til end at informere, siger Morten Grønbæk.

Han fremhæver, at der sker mange stramninger lokalt i kommunerne, som f.eks. skoler, der indfører røgfri skoletid.

Men sådanne tiltag skal besluttes nationalt og ikke lokalt, lyder det fra Morten Grønbæk.

Man kan også forestille sig, at rygeloven bliver udvidet til også at omfatte parker, legepladser, områder ved busstopsteder og parkeringspladser, siger Niels Them Kjær:

- Der er allerede en række andre lande, som har indført røgfri legepladser. Og det har over halvdelen af danskere tilkendegivet, at det kunne være et godt forslag til at udvide rygeloven.

Efter ti år med rygeloven, et stagnerende cigaretsalg og over 13.000 rygerelaterede dødsfald hvert år, skal loven strammes. Det siger Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse:

- Rygeloven er blevet en for form for sovepude. Hvis ikke der sker noget nyt for at nedbringe antallet af rygere, salget af cigaretter og rygerelaterede dødsfald, så er jeg bange for, at tallene, som vi kender i dag, ikke falder mærkbart.

Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse er enig og mener, at rygelovens 10 års eksistens er en god anledning til at stramme loven. Han har en klar opfordring til folketingspolitikerne:

- Vi skal undgå at unge begynder at ryge. Det kan vi gøre at sætte prisen op til det dobbelte af de cirka 41 kroner, som en 20 styks koster. Desuden bør butikkerne gemme tobakken under disken, og det skal have konsekvenser, når butikkerne ikke holder loven om, at unge skal være 18 år for at må købe cigaretter.

Facebook
Twitter