Eksperter om den britiske variant: Smitteopsporingen skal være mere aggressiv

Find flere nære kontakter og overvej at sende smittede på hotel, siger flere eksperter.

For at mindske spredningen af den britiske og mere smitsomme coronavariant bør smitteopsporingen gå mere aggressivt til værks. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Mens det generelle smittetal fortsat falder, stiger andelen af den britiske og mere smitsomme variant, der er den afgørende faktor for, hvorfor Danmark stadig er lukket ned.

Derfor bør jagten på at bryde smittekæderne med den særligt smitsomme variant intensiveres, siger flere eksperter.

Helt nye tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at der er 2,5 nære kontakter til de smittede med den britiske variant, og af dem kommer smitteopsporingen aldrig i kontakt med to tredjedele svarende til næsten 7000 nære kontakter i perioden midten af januar til den 10. februar.

Det skyldes, at det er frivilligt, om den smittede selv tager kontakt til de nære kontakter.

Når det især handler om de mere smitsomme varianter er smitteopsporingen helt afgørende, siger Christian Wejse, speciallæge i infektionsmedicin og lektor i global sundhed på Aarhus Universitet.

- Restriktioner er ikke nok. Smitteopsporingen er et af de vigigste redskaber til at få lukket smittekæder, få et bedre kontakttal, så vi dermed kan få åbnet samfundet mere. Derfor mener jeg, at smitteopsporingen bør være mere aggressiv og finde flere nære kontakter og få dem isoleret og testet, siger Christian Wejse.

Konkret mener han, at myndighederne bør have et mål om at finde mindst fem nære kontakter per smittet med den britiske variant. Det kan være flere på jobbet, i en indkøbssituation eller i en anden social sammenhæng. Selv i en tid, hvor landet er lukket ned, og hvor de fleste ser ganske få. - Undersøgelser viser, at vi har cirka fem nære kontakter, og derfor mener jeg, at vi skal have et mål om at finde flere nære kontakter end dem, der bliver identificeret nu.

Også Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet ser mulighed for at gøre endnu mere for at finde flere smittede med den britiske variant.

- Lige nu har vi få smittede, og dermed har smitteopsporingen mulighed for at kaste nettet bredere ud og lede mere efter de ikke så nære kontakter. Så vil vi finde flere smittede, og det vil være et mere effektivt stop af smittekæderne. Det er afgørende for, at epidemien ikke vokser, siger Viggo Andreasen.

Han taler desuden for, at myndighederne kunne gå endnu grundigere til værks for at sikre, at smitte med de særlige varianter ikke blev spredt.

- Man kunne overveje, om både de smittede og måske også de nære kontakter skulle i isolation på et hotel i stedet for i hjemmet, hvor der typisk er meget smitte.

Vi har ikke overblikket

Da smitten var på sit højeste i december kunne smitteopsporingen ikke følge med, og hele 14 procent af de smittede blev aldrig kontaktet.

Desuden viste den britiske variant sig, og problemet var, at der gik for langt tid med at spore smittede danskere med netop den mere smitsomme variant. Der kunne gå op til flere dage, fordi den positive prøve først skulle gensekventeres, men fra den 13. januar kunne en ny testmetode inden for blot et døgn afsløre om personen er smittet med den britiske variant.

Desuden blev der kraftigt opjusteret af mandskabet til 2380 ansatte, og 44 kommuner hjælper med at smitteopsore.

Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, ville det så ikke være en god ide at udvide antallet af nære kontakter?

- Vi går efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der klart definerer, hvad nære kontakter er, og vi fanger allerede mange af de nære kontakter. Så kan man altid diskutere, om vi skal udvide det, men jeg mener der er rimelig god evidens for, hvordan vi gør det ser ingen grund til at ændre det, siger Anette Lykke Petri.

Alligevel erkender hun, at smitteopsporingen ikke har et overblik over alle de nære kontakter, når de smittede ofte selv står for kontakten.

- Vi tilbyder alle de smittede, at det er os der tager kontakten, men den del, der selv gør det, har vi ikke et overblik om de lader sig teste og er gået i isolation. Vi ville ønske, det var os, der tog kontakten til samtlige nære kontakter, men de smittede har ikke pligt at til at oplyse det. Og jeg tror ikke, at vil tvang vil hjælpe, siger Anette Lykke Petri.

14 dage i isolation - og alligevel ikke

For at slå ring om både nære kontakter og de smittede med den britiske variant, så den ikke bredte sig, indførte Sundhedsstyrelsen 19. januar et krav om en særlig lang isolation på 14 dage.

Men bare to uger senere den 3. februar blev det droppet, så både smittede med den britiske variant og nære kontakter skulle overholde de samme krav om isolation som alle andre smittede og nære kontakter.

Her skal man gå i isolation, som kan ophæves, når man er testet negativ to gange - fire og seks dage efter kontakten med den smittede. Ifølge Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst var grunden, at smitteopsporingen skulle finde den “rette balance mellem smitteinddæmning og den praktiske mulighed for at efterleve programmet”.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk