Eksperter om flere værnepligtige: 'Det kræver længere tid at lave en soldat'

Det kan være en god idé med flere værnepligtige, men uddannelsen skal være længere, hvis de værnepligtige skal kunne fungere som en reserve, siger eksperter.

Værnepligtige ved Antvorskov Kaserne på øvelse. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Scanpix Denmark)

Krigen i Ukraine har igen fået debatten om værnepligtige herhjemme til at blusse op.

Flere partier i forsvarsforligskredsen vil have langt flere unge danskere som værnepligtige end de knap 5.000, der siden 2012 har snuset til Forsvaret om året.

Det Konservative Folkeparti vil have antallet fordoblet, Dansk Folkeparti mener, det skal tredobles, mens Venstre endnu ikke har lagt sig fast på et antal, inden de kommende forhandlinger om forsvarsforliget, der udløber næste år.

Alle tre partier er også enige om, at man bør forlænge den nu fire måneder lange uddannelse for de værnepligtige. Og det er helt essentielt, hvis de værnepligtige skal kunne gøre en forskel i det danske forsvar.

Det mener Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker med 41 års tjeneste i Forsvaret, heraf 30 som officer. Han har tidligere har været militæranalytiker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Derudover er han bestyrelsesmedlem i Venstres lokale forening i Stevns.

- Det kræver længere tid at lave en soldat. Det kræver, at de har gennemført en god soldateruddannelse, så de virkelig er klar til at gå ind og udfylde en rolle. Skal man først til at indkalde dem og uddanne dem i et halvt eller helt år, så har man formodentligt ikke tid nok, fortæller han.

Hans Peter Michaelsen er forsvarsanalytiker. (© DR)

Hvad vil Forsvaret?

Hans Peter Michaelsen slår fast, at værnepligten ikke er et mål i sig selv, men derimod et middel til at skabe et større forsvar af reserver, der kan blive indkaldt, hvis der er behov for det.

Det er dog langt fra gratis at uddanne værnepligtige. Det kræver tid, penge og plads, hvilket Hans Peter Michaelsen har påpeget længe – blandt andet i et debatindlæg hos forsvarmediet Olfi med overskriften 'Værnepligten vil dræne Forsvaret og ikke give sikkerhedspolitisk effekt'.

Siden har den sikkerhedspolitiske situation som bekendt ændret sig på grund af Ruslands invasion af Ukraine, men forsvarsanalytikeren står ved, at det skal afvejes, om fordelene ved flere værnepligtige hænger sammen med de ressourcer, der skal bruges.

- Det kræver en analyse af, hvilken størrelse forsvar vi skal have, og hvilke opgaver man skal have, siger Hans Peter Michaelsen.

Jens Wenzel Kristoffersen er analytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet og mener også, at det nu er op til Forsvaret at finde ud af, hvilke opgaver fremtiden bringer, og hvad der kræves.

Er det kamptropper, der er brug for, er han helt enig i, at værnepligten skal være en hel del længere.

- Skal man bruge flere kampsoldater og rekruttere dem fra værnepligtsbasen, så skal du bruge 12-18 måneder, inden du har en kampsoldat, siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Langsigtet plan

En ny politisk forsvarsaftale betyder, at der frem mod 2033 årligt tilføres 18 milliarder kroner til det danske forsvar.

Milliardinvesteringen kommer efter flere års kritik af besparelser i Forsvaret.

Det helt store spørgsmål er nu, hvad pengene skal bruges på. En af de helt store udfordringer er ifølge Hans Peter Michaelsen, at det tager lang tid at omstille Forsvaret.

- Det tog tid, da man fjernede mobiliseringsforsvaret. Begynder man for eksempel at uddanne flere værnepligtige, tager det tid, før man ser effekten, siger han.

Hans Peter Michaelsen vurderer, at det er sandsynligt, at man først kan komme i gang med en længere værnepligtsuddannelse i 2024.

Og det er ikke kun, når det kommer til værnepligtige, men også resten af Forsvaret og anskaffelse af nyt udstyr, hvor der skal analyseres på, hvad fremtidens forsvar skal kunne, siger han.

- Kunsten er at få anskaffet og opbygget nogle militære kapaciteter, der kan anvendes i mange sikkerhedspolitiske scenarier. Det er meget vanskeligt at se, hvor verden er henne i 2033.