Eksperter om kronprinsen: Frederik bliver en folkets konge som sin morfar

Kronprinsen er lige så jovial og afslappet som sin morfar - bare ikke på talerstolen.

Kronprins Frederik er ligesom sin morfar, Frederik d. 9., god til mennesker.

Kronprins Frederik er den kronprins i Danmark, der har ventet længst på at blive konge, siden arvefølgen blev indført i 1660.

Det er i år 46 år siden, at hans morfar, Frederik d. 9., døde, og kronprins Frederik overtog pladsen som kongerigets nummer to.

I portrætbogen 'Under Bjælken' siger kronprinsen selv, at ventetiden ikke generer ham, men tværtimod har gjort ham afklaret med fremtiden som konge.

Og spørger man den mangeårige iagttager af kongehuset Annemette Krakau, der er chefredaktør på Billed-Bladet, er kronprinsen i dag klar til at indtage rollen som konge. På sin egen måde.

- Han bliver ikke en kopi af sin mor, for kronprinsen er en helt anden. Han har trådt sine egne spor. I et interview beskriver han det sådan, at han har hugget sin vej gennem skoven i stedet for at gå på stien. Det har ikke ødelagt noget for ham, men tværimod gjort ham tilpas med at være den, han er.

Som kronprinsens absolutte force nævner Annemette Krakau hans evne til at få andre mennesker til at slappe af.

- Frederik er god til mennesker. Han er rigtig, rigtig dygtig til at få folk til at sænke skuldrene og føle sig godt tilpas, siger hun.

- Når mine medarbejdere på Billed-Bladet taler med danskere, der har mødt ham, så har jeg aldrig hørt andet, end at de har følt, at han var nem at snakke med, nede på jorden og ligetil.

Minder om morfar

Netop den egenskab har gjort, at han ofte bliver sammenlignet med sin morfar, Frederik 9. Det gør blandt andet Christian Eugen-Olsen, dronningens tidligere ceremonimester.

- Han taler meget direkte med folk, og på det punkt ligner han nok sin morfar en del, siger han.

Han nævner et eksempel på, hvordan den tidligere konge lynhurtigt kunne fjerne det stive og formelle, der kan opstå omkring de kongelige i officielle situationer.

- Da Frederik d. 9. skulle indvie Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus, skulle han trykke på en knap. Men i stedet for at gøre det selv, tog han Jens Olsens barnebarns hånd, så de trykkede på knappen sammen, siger han.

- Sådan tror jeg også, at kronprinsen bliver som konge, siger han.

Et andet eksempel kunne være klippet herunder fra Kong Frederik d. 9.'s 50 års fødselsdag i 1949, hvor kongen takker folket og kækt tilføjer:

- Og så håber jeg, at vi mødes om 50 år igen.

Derefter udbringer han højtideligt et leve for "det dyreste, vi har, vores fædreland" og slutter sin tale med helt nede på jorden at konstatere:

- Nu skal vi have frokost. Velbekomme!

Skær af dronning Ingrid og kong Frederik

Kronprinsen minder også på andre punkter om sin morfar, siger Annemette Krakau.

- De elsker begge havet, så der er den her sømands-feeling. Frederik d. 9. blev kaldt sømandskongen, fordi han kunne daske folk på skulderen og sige noget sjovt. Det er det samme med kronprinsen, siger hun.

- Samtidig var dronning Ingrid mere kontrolleret, og det har Mary også altid været. Og det er godt, for det skal også være kontrolleret, så på den måde er det en perfekt balance. Så der er det her skær af Ingrid og Frederik over kronprinsparret. Og ovenikøbet har Mary og Frederik overtaget traditionen med at åbne Gråsten Slot hver sommer, som Frederiks mormor og morfar også gjorde. Det er mega cool og godt set, at det hele ikke skal foregå i København, siger hun.

Talerne er den store udfordring

Selv om kronprinsen bliver nævnt som en, der er god til at tale med folk i uformelle sammenhænge, nævner Annemette Krakau netop hans evner på en talerstol og til officielle begivenheder, hvor alles øjne hviler på ham, som en af hans store udfordringer.

- Man kan ikke komme udenom, at han har været udsat for et enormt pres ved at holde tale og det at tale. Det er en udfordring, når man er kronprins og skal være konge, siger hun.

- Han kan ikke bare gå ind og holde en munter tale uden forberedelse. Når man iagttager det, kan det gøre lidt ondt, for man ved, hvor afslappet han er uden for talerstolen. Det er noget, han stadig kæmper med, er jeg overbevist om. Og træning gør mester, så vi håber det bedste.

Facebook
Twitter