Eksperter om nyt resistensproblem: Giv mennesker førsteret til svampemidler

Læger oplever stigende problemer med resistente svampeinfektioner.

Landbruget bør begrænse sin brug af bestemte sprøjtemidler mod svamp i korn.

Det siger flere eksperter, i forbindelse med at DR i aftes fortalte, at et stigende antal patienter i Europa bliver ramt af livstruende svampeinfektioner, der er blevet resistente over for den medicin, som skal slå infektionerne ned.

Problemet er ifølge eksperterne, at de såkaldte azoler, som er det virksomme stof i lægemidlerne, også bruges i vid udstrækning i industri og landbrug. Og det kan muligvis være med til at forstærke resistens-problemerne på sygehusene, lyder kritikken.

- De svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne, siger overlæge og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, Ole Hilberg.

Overlæge: Landbruget bør kigge efter alternativer

De seneste år har landbruget brugt op mod 90 ton af de omtalte svampemidler hvert år.

Bekymringen opstår, fordi indholdet i sprøjtemidlerne til forveksling ligner indholdet i en række medikamenter, som patienter med svampeinfektionen Aspergillus Fumigatus er dybt afhængige af.

Ole Hilberg er en af de læger, som frygter, at forbruget af azoler i landbrug og industri øger risikoen for resistens. Derfor mener han, at brugen af azoler i blandt andet landbruget skal begrænses.

- Man bør se på, om der er alternative muligheder for landbruget for at skære ned på forbruget af de stoffer. Netop for at sikre, at vi kan behandle patienterne i fremtiden, siger han.

Professor: Der skal ske et eller andet

Professor og ansvarlig for svampelaboratoriet på Statens Seruminstitut, Maiken Cavling Arendrup, bakker op.

- Er vi interesserede i at kunne behandle fremtidens patienter med aspergillus-infektioner, ja eller nej. Hvis vi er interesserede i at kunne det, og ikke vil afskæres den væsentligste stofgruppe vi har at gøre godt med, så skal der ske et eller andet, siger hun.

De første dødsfald

Det er i udgangspunktet kun mennesker, der i forvejen er immunsvækkede af alvorlig sygdom, som rammes af svampeinfektionen. Og både i Danmark og i udlandet er man begyndt at se patienter, hvor medicinen er virkningsløs, fordi der er opstået resistens.

- I rå tal betyder det, at dødeligheden forbundet med den infektion stiger fra omkring 40 til 90 procent, så det er ikke lige meget, forklarer Maiken Cavling Arendrup.

- Vi har set eksempler, hvor resistens har været medvirkende for, at patienten er død, siger Ole Hilberg.

Hollandsk ekspert: Reserver midler til mennesker

Problemer med svampeinfektioner, der er resistente mod azolbehandling, er steget voldsomt i Holland de seneste ti år.

Her er det nu cirka hver ottende patient med den alvorlige svampeinfektion, som er resistent. I 90 procent af tilfældene er resistensen med sikkerhed opstået i miljøet, forklarer en af landets førende eksperter på området, Bart Rijnders.

- Jeg synes, de skal se på, om der ikke er andre svampemidler, landbruget kan bruge i stedet for azolerne. Det burde ikke være sådan, at de samme midler, der bruges humant og er eneste behandlingsmulighed for særlige sygdomme, også bliver brugt i landbruget, siger Bart Rijnders, som er assistant professor i infektionssygdomme ved Erasmus Medical Center i Rotterdam i Holland.

Han håber, at myndighederne vil lære af den nuværende situation med azoler:

- Så nye lægemidler ikke bliver brugt uden for human brug.

Minister og landbrug vil vide mere

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger til DR, at der nu skal laves et tættere samarbejde mellem miljø- fødevare- og sundhedsmyndighederne for at få afdækket, hvad der er behov for at gøre i Danmark.

- Når de afdækninger har været der, så er det klart, så kommer de også til at vende tilbage til os politisk i forhold til, om der er behov for yderligere aktivitet på området i Danmark, end de 48 millioner vi nu har afsat til at styrke hele antibiotikaresistensområde, siger Elllen Trane Nørby(V).

Landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer understreger, at der endnu ikke findes et endegyldigt bevis for, at landbrug skaber resistens

Derfor afventer man flere fakta, inden man vil tage stilling til, om der skal ske ændringer i landbruget.

- Fordi vi ved jo også, at vi omgiver os med de her azoler i mange andre sammenhænge, siger Viceformand i Landbrug og Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.