Eksperter om udvidelse af Esbjerg Havn: 'Der vil altid ske skader, der hvor man ændrer på havbunden'

Minister forventer udvidelse af sejlrende til Esbjerg inden udgangen af 2023. Det tvivler eksperter på.

Forsvarsminister Morten Bødskov besøgte fredag Esbjerg Havn. Det er planen, at havnen skal være knudepunkt for Nato allerede ved udgangen af 2023. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

RETTELSE: Det fremgik tidligere af artiklen, at der har været væsentlige mangler ved miljøkonsekvensvurderingen for dumpning af slam fra byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm. Man kan ikke fastslå, at der har været væsentlige mangler ved miljøkonsekvensvurderingen for dumpning af slam fra Lynetteholm. Der er i stedet uenighed mellem havmiljøeksperter og konsulentfirmaet Rambøll, som har udarbejdet miljøkonsekvensvurderingen, om kvaliteten af rapporten. Derfor er artiklen rettet til med en kommentar fra havmiljøekspert fra Aarhus Universitet Jacob Carstensen og en kommentar fra Rambølls projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering, Stine Gro Jensen.

Esbjerg Havn skal have knudepunkt for Nato-styrker til Østersøområdet og Baltikum. Derfor skal sejlrenden ind til havnen i Esbjerg graves to meter dybere end de nuværende 10,5 meter.

Det kom frem, da forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag besøgte Esbjerg Havn. I en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet står der, at man forventer, at forbedringerne af havnen allerede vil stå klar ved udgangen af 2023.

For at gøre sejlrenden til Esbjerg klar, skal der fjernes omkring seks millioner ton sand, som angiveligt skal dumpes et andet sted i havet omkring Esbjerg.

Men arbejdet med at undersøge miljøkonsekvenserne og udvide sejlrenden kan dog blive svær at nå inden udgangen af 2023.

Det vurderer to eksperter, som DR har talt med.

- Det afhænger af den konkrete sag, men med det kendskab til tidligere klapninger, så har jeg lidt svært ved at se det for mig, siger Jens Kjerulf Petersen, der forsker i havmiljø og er professor ved DTU Aqua.

Samme vurdering har Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet.

- Umiddelbart lyder det meget optimistisk. Det kan være, at der i forvejen ligger en del data om området allerede, men det ville imponere mig, hvis der gør, siger hun.

Minister: Bør kunne nås uden miljømæssige kompromiser

pressemødet tidligere i dag i Esbjerg fortalte forsvarsminister Morten Bødskov ellers, at miljøundersøgelser var helt centrale og lovede, at der ikke ville gås på kompromis med nogen undersøgelser.

- Men det betyder jo ikke, at man ikke bør kunne nå det indenfor det her tidsperspektiv. Så nu sætter myndighederne sig sammen med det signal myndigheder har givet herom, at vi mener, det her projekt skal blive til noget, sagde Morten Bødskov blandt andet.

Formanden for Esbjerg Havn, Søren Gade (forrest), og forsvarsminister Morten Bødskov holdt pressemøde tidligere fredag i Esbjerg. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

Både Jens Kjerulf Petersen og Katherine Richardson understreger, at de ikke kender til, hvad bunden af sejlrenden i Esbjerg konkret indeholder. Desuden er det også svært at sige, hvilke konsekvenser dumpningen har, når man ikke kender dumpningsstedet endnu. Men de siger begge, at der er flere risici.

- Sådan en forandring vil altid have en effekt, og der vil altid ske skader, der hvor man ændrer på havbunden. Jeg ved ikke, hvordan bunden ser ud. Men man må forvente, at der vil være tungmetaller og en del TBT, siger Katherine Richardson.

TBT er bundmaling på skibe, som forhindrer blandt andet alger i at gå på bunden, hvilket sænker skibets fart. Men ifølge Katherine Richardson ødelægger det fertiliteten hos nogle snegle, hvor hunnerne udvikler penisser, der blokerer deres æggeledere. Og det stof kan hvirvles op i sejlrenden, men også havne på dumpningsarealet.

Ekspert: Væsentlige mangler i flere miljøundersøgelser

I flere af de miljøundersøgelser om dumpning, som Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua har kendskab til, har der været væsentlige mangler. Noget der også har været debatteret i forbindelse med miljøvurderingen af dumpning af slam fra byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm ud for København.

Her kom det frem, at vurderingen bl.a. byggede på en 40 år gammel rapport. Flere havmiljøeksperter mener, at miljøkonsekvensvurderingen for Lynetteholm er for dårlig og bør laves om.

- Jeg tror ikke på de konklusioner, der er i den vurdering omkring effekten af dumpningen. Effekten er større, end der er antaget i rapporten, vurderer professor ved Aarhus Universitet Jacob Carstensen om miljøkonsekvensvurderingen for dumpning af slam fra byggeriet af Lynetteholm.

Konsulentfirmaet Rambøll, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten, skriver modsat i et skriftligt svar, at de mener miljøkonsekvensvurderingen er god nok.

”Rambøll står ved vores konklusion i miljøkonsekvensrapporten (VVM) for etablering af Lynetteholm, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører en væsentlig påvirkning af vandområdernes tilstand eller hindrer målopfyldelse af vandets økologiske og kemiske tilstand. Med andre ord vurderer vi på baggrund af VVM-undersøgelsen, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Miljøkonsekvensrapporten har været til grundig gennemgang hos de danske myndigheder, som har godkendt den,” skriver Rambølls projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering, Stine Gro Jensen.

I sagen om udvidelsen af Esbjerg Havn kan et eventuelt tidspres betyde risiko for mangler, mener Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua.

- Vi så med Lynetteholm, at der var problemer med konsekvensvurderingen, fordi man havde brugt supergamle referencer. Og i sager fra Esbjerg Havn har man tidligere brugt referencer, som i sidste ende ikke kunne verificeres. Man hopper for ofte over, hvor gærdet er lavest.

Desuden mener han, at undersøgelserne foregår for meget ved skrivebordet, hvor man bygger konklusionerne på tidligere rapporter. Og så mangler man at verificere, at konklusionerne var korrekte, mens arbejdet er i gang, og når det er overstået.

- Når der er blevet tildelt en klapplads (godkendt areal for dumpning, red.), så er der ingen, der ved, hvor stor en del af pladsen, der rent faktisk bliver brugt. Det kan være, at der i godkendelsen står, at arealet i gennemsnit bliver dækket med to centimeter på hele pladsen. Men hvis man dumper alt på et lille hjørne, så er resultatet et helt andet. Og det er der slet ingen kontrol af, siger Jens Kjerulf Petersen.

Amerikanske soldater har tidligere brugt havnen i Esbjerg. Billedet stammer fra 6. april 2022. (Foto: John Randeris © Ritzau Scanpix)

Er ikke imod udvidelse, hvis man vil betale for det

Katherine Richardson fra Københavns Universitet er enig i, at grundlaget for miljøundersøgelserne ofte ikke er godt nok.

- Man skal ikke gå på kompromis med vidensgrundlaget, og så er problemet også, at man som regel vælger den billigste løsning, som oftest ikke er det bedste for miljøet. I bund og grund er en udvidelse af havnen positivt, men politikerne skal være villige til at betale for den mest miljøvenlige løsning, siger Katherine Richardson.

Det forventes nu, at der skal laves konsekvensanalyser af udvidelsen af sejlrenden samt et høringsforløb, inden Miljøstyrelsen skal godkende projektet.