Eksperter: PET burde have forudset, at Omar el-Hussein udgjorde en terrortrussel

Ny dokumentar fremlægger dokumentation for terroristens færden op til angrebet på Krudttønden.

Dette foto viser Omar el-Hussein fanget på et overvågningskamera efter det første angreb på Krudttønden.

PET burde have grebet ind og forudset, at Omar el-Hussein var voldsparat og udgjorde en seriøs terrortrussel, før han angreb Krudttønden og senere synagogen i København i februar 2015.

Det vurderer flere førende eksperter i terrorbekæmpelse i en ny dokumentarfilm på DR.

Den fremlægger dokumentation for terroristens radikalisering og færden op til den 14. februar 2015, hvor han skyder og dræber to personer.

Tidligere har journalister ikke haft adgang til sagens efterforskningsmateriale.

Men efter henvendelser fra journalisten bag dokumentaren, Nils Giversen, og efter en henvendelse til politiet fra søstrene til den dræbte Finn Nørgaard har politiet valgt at give indsigt i dele af materialet.

Derfor kan eksperterne i dag sort på hvidt se, at Omar el-Hussein i fængslet kunne læse både Al-Qaedas magasin 'Inspire' og bogen 'Anarkistens kogebog', der har inspireret flere terrorister.

Han havde også adgang til at lytte til nasheeds (islamiske sange, red.), som i dette tilfælde var lavet af Islamisk Stat, og handlede om at dræbe vantro, se halshugningsvideoer og læse om, hvordan man laver bomber.

Alt dette materiale havde han gemt på en ulovlig telefon, viser dokumentaren.

Telefonen blev fundet i juli 2014, mens Omar el-Hussein sad varetægtsfængslet efter at have stukket en anden ung mand ned i et S-tog. Lidt over et halvt år efter begik han terrorangrebene i København.

Eksperter: Kunne have grebet ind

Indholdet på telefonen blev ikke undersøgt, da den blev fundet, selvom Kriminalforsorgen indberettede Omar el-Hussein til Politiets Efterretningstjeneste, PET, fordi fængselsbetjente anså ham for radikaliseret.

DR Nyheder har tidligere fortalt om dette, men politiet har ikke villet bekræfte oplysningerne. I de nyfremlagte dokumenter bekræftes det nu.

På den baggrund vurderer to førende terroreksperter, Ivar Fahsing og Magnus Ranstorp, at PET burde have grebet ind over for Omar el-Hussein inden angrebet.

Hvis PET havde undersøgt de tilgængelige oplysninger, havde tjenesten opdaget, at Omar el-Hussein udgjorde en trussel, lyder det.

- Hvis man ser på, hvad PET efter mit skøn burde have opdaget i dette tilfælde, dersom man ikke havde fået tunnelsyn og kun set ham som en potentiel Syrien-rejsende, så ville man uden tvivl have grundlag for at iværksætte efterforskning, siger Ivar Fahsing, der er forsker ved Politihøgskolen i Oslo.

Ligesom Omar el-Hussein i fængslet havde adgang til at læse bogen "Anarkistens kogebog,", kunne han også læse Al-Qaedas magasin "Inspire". Begge har inspireret flere terrorister.

Modtog knive efter løsladelse

PET har tidligere sagt, at de på baggrund af advarslen fra Kriminalforsorgen ikke havde grund til at tro, at Omar el-Hussein udgjorde en trussel og planlagde et angreb.

- PET havde i øvrigt ikke forud for angrebene efterretninger om, at den pågældende planlagde angreb, lød det fra PET to dage efter angrebet.

Omar el-Hussein var særdeles aktiv i tiden efter sin løsladelse fra Vestre Fængsel 30. januar 2015 og indtil angrebet på Krudttønden 14. februar.

Her hævede han blandt andet et maksimumbeløb i en bankautomat, modtog to knive på sin hjemmeadresse, bestilte et nyt pas via Borgerservice og downloadede en artikel om opbevaring af skydevåben.

Desuden forsøgte Omar el-Hussein i den periode at leje flere lejligheder tæt på eller over for kulturhuset Krudttønden på Østerbro.

Alle de oplysninger sammenholdt med hans handlinger i fængslet burde have fået PET til at reagere, mener Ivar Fahsing. Han har set dokumentationen for Omar el-Husseins forberedelser.

- Aktivitet, som viser interesse for skydevåben, kombineret med alt det andet, man burde have vidst om Omar, tænker jeg nærmest er det endelige signal om, at nu kommer der til at ske noget, siger han.

Ifølge terrorforsker Magnus Ranstorp er det en fejl, at PET ikke holdt øje med Omar el-Hussein efter løsladelsen fra fængslet.

- I og med at man ikke har overvågning, så misser man alle de her forskellige signaler, der er tilstede, hvilket er beklageligt, og hvilket er en fejltagelse, siger Magnus Ranstorp.

Kasper Fisker, der er kriminolog og radikaliseringsekspert, mener, at Omar el-Hussein på det her tidspunkt, hvor han løslades, er klasseeksemplet på en person, der står over for en terrorhandling.

- Alle advarselslamper står og blinker, når vi ser de oplysninger, som myndighederne på det her tidspunkt har adgang til, siger han.

- Vi har en virkelig, virkelig alvorlig situation, som det er sikkerhedsmyndighedernes, altså PET's, opgave at varetage, siger Kasper Fisker.

PET: Tiltag er gennemført

PET har ikke ønsket at stille op til interview og forholde sig til den konkrete kritik, men meddeler i en skriftlig kommentar:

- Siden 2015 er der gennemført en række tiltag med henblik på at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til at bekæmpe og imødegå terror, blandt andet gennem styrkelse af beredskabsindsatser og analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af oplysninger mellem myndigheder.

- Disse tiltag er iværksat på baggrund af blandt andet læringspunkterne i evalueringen og resultatet af den politimæssige efterforskning af hændelserne i 2015, skriver PET til DR Nyheder.

Første afsnit af dokumentarfilmen “Angrebet - Omars vej til Krudttønden” kan ses på DR1 i aften kl. 21.25. Andet afsnit sendes 5. marts. Hele filmen kan ses allerede nu på DR TV.

Præcisering:

Det er tilføjet, at de nasheeds (islamiske sange, red.), Omar el-Hussein havde adgang til, var lavet af Islamisk Stat og handlede om at dræbe vantro.

Facebook
Twitter