Eksperter stikker hovedet frem og kritiserer coronastrategien: Kan koste flere liv på den anden side af krisen

Epidemiolog mener, man bør udnytte hospitalspladserne og løsne op for restriktionerne.

Eksperterne frygter blandt andet, at coronastrategien vil betyde underfinansiering af sundhedsvæsenet mange år frem i tiden. (Foto: Grafik: Emil Thorbjönsson © dr)

I dag træder nye restriktioner i kraft, der skal være med til igen at knække kurven over smittede med coronavirus.

Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer, der indføres forbud mod at sælge alkohol i detailhandlen og kiosker efter klokken 22, og fra på torsdag indføres der krav om brug af mundbind eller visir indendørs på alle offentlige steder.

De skærpede restriktioner kommer efter en tid med voldsomme stigninger i smittetallene rundt omkring i Europa, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har slået fast, at anden bølge af coronapandemien nu har ramt os.

De seneste dage er der da også blevet slået rekord i antallet af registrerede smittede coronavirus herhjemme, hvis man ser bort fra foråret, hvor der blev testet langt færre end nu.

I går blev 945 registreret smittet med coronavirus. Men ser man på antal indlæggelser og døde med coronavirus, ser man ikke en væsentlig stigning.

Langt de fleste eksperter herhjemme er dog enige i, at det er godt, at man fra regeringen og myndighedernes side reagerer, før smitten løber løbsk, ligesom vi har set i for eksempel, Belgien, Frankrig og Tjekkiet.

På Syddansk Universitet sidder dog en epidemiolog, der vil i en anden retning. Hun hedder Christine Stabell Benn og er professor i Global Sundhed.

- Jeg er i tvivl, om det er den rette strategi, vi forfølger med at holde smitten så langt nede på alle områder med de her restriktioner. Det har en pris.

Christine Stabell Benn er professor i Global Sundhed ved Syddansk Universitet, hvor hun især har forsket i vacciner. (Arkiv) (© dr)

Pas på de ældre og sårbare

Ifølge Christine Stabell Benn koster strategien og restriktionerne både kroner og ører, men det koster i mindst lige så høj grad på både vores fysiske og psykiske helbred.

Vi skal ifølge hende ikke undgå smitte i samfundet for enhver pris, indtil der kommer en vaccine.

Der kan gå flere år, inden der findes en vaccine, der kan bruges. Og der kan gå endnu længere tid, før der er en vaccine, som det vil give mening at give til børn og unge, siger Christine Stabell Benn, der har speciale i netop vacciner.

- Jeg tror ikke, at vi inden for i hvert fald en flerårig periode kommer til at få en vaccine, som vi på nogen måde kan forsvare at give til børn og unge, der har meget lille risiko for alvorlig covid 19-sygdom, men potentielt har meget at tabe med en vaccine, som vi ikke kender sikkerhedsprofilen på.

Hun mener i stedet, at vi skal bruge kapaciteten i vores sundhedsvæsen og sprede pandemien ud, mens vi gør alt, hvad vi kan for at passe på vores ældre og mest sårbare – blandt andet ved at teste personale i ældreplejen langt mere.

- Jeg ser det som den mest farbare vej, at vi prøver stille og roligt at få opbygget en lille smule mere flokimmunitet. Og nu tog jeg det meget forkætrede ord i munden, men vi undgår ikke at tænke i den retning, siger hun.

Virus i halsen

Hun læner sig op af den omstridte og omdiskuterede Great Barrington-deklaration, der ifølge initiativtagerne er underskrevet af mere end 40.000 sundhedsprofessionelle.

Den argumenterer for, at det vil koste dyrt at forsøge at holde virus helt ude af samfundet blandt andet i form af blandt andet øget dødelighed og tabte uddannelsesår i de kommende år.

Den er dog også blevet kritiseret fra flere sider for at være uetisk og mangle videnskabelig evidens.

Ifølge Christine Stabell Benn bør man også se på, hvordan man klassificerer dem, der er testet positiv. Man bør undersøge, hvor meget virus der er i halsen, i stedet for at alle, der registreres som positive skal isoleres, og der måske skal sendes folk hjem fra skole eller arbejde.

- Jeg ville godt turde slippe dem løs, der har meget lidt virus i halsen – selv under den givne situation. Med den ene undtagelse, hvis de arbejder direkte sammen med sårbare personer, siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Kan håndtere flere patienter

Selvom det efterhånden føles som længe siden, at vi har diskuteret flokimmunitet, er hun ikke alene om at mene, at man godt kunne løsne mere op for restriktionerne.

Joachim Hoffmann-Petersen, der er overlæge og formand for intensivlægerne, lægger ikke skjul på, at det er svært at spå om fremtiden og smittetallene.

Men hvis det stadig mest er unge mennesker, der bliver smittet de kommende uger, så kan sundhedsvæsenet godt klare en fordobling af indlagte – og egentlig også en til fordobling.

De unge coronasmittede ser han nemlig ikke mange af på sygehusene.

- Kommunerne har været superdygtige til at holde smitten væk fra ældre og kronisk syge, siger Joachim HoffmannPetersen.

Joachim Hoffmann-Petersen mener, at det er naivt at tro, at man kan redde alle fra coronavirus. (Akriv) (© dr)

Overlægen er langt mere bekymret for sundhedsvæsenets økonomi fremover end at sundhedsvæsenet bliver overbelastet i øjeblikket. Ifølge ham kan det få kæmpe konsekvenser for fremtidige patienter.

- Jeg frygter, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret de næste ti år. Der er blevet udskrevet ufatteligt store regninger, som man bare smider ind på børneværelset. Det er de kommende generationer, der kommer til at betale for det her, siger han.

Ifølge Joachim Hoffmann-Petersen er det naivt at tro, at man kan redde alle – og det vil koste på lang sigt.

- Vi har alle dage prioriteret. Vil man ikke det, så har man også prioriteret. Redder man alle coronapatienter, så er der andre, man ikke redder.

Frygten har taget over

For mange står billederne fra foråret fra Italien stadig klart på nethinden. Et sundhedsvæsen i knæ. Titusindvis af dødsfald.

Og det har sat sig i rigtig mange herhjemme, mener Christine Stabell Benn.

- Folk er blevet sindssygt bange, efter det der skete i Italien, og vi er frygter lignende scenarier herhjemme. Det er mejslet ind hos folk, som om det at få coronavirus er blevet en dødsdom.

Ifølge hende er frygten vokset ud af proportioner, og hun får opbakning fra Joachim Hoffmann-Petersen.

- Der er mange, der har været coronaangste de seneste måneder. De er bange for coronavirus og bange for at dø. Lige nu er det dog meget, meget få, der dør af coronavirus, så størstedelen af angsten er unødvendig, siger han.

Til trods for coronapandemien var dødeligheden i årets første 30 uger den laveste i Danmark siden 2016.

Men frygten for italienske tilstande og retorikken betyder ifølge Christine Stabell Benn en videnskabelig debat baseret på data har svære kår.

Hvis man kommer her og stiller nogle datadrevne spørgsmål, og man ser med helikopterperspektiv udover den samlede folkesundhed, om det her er den strategi, så får man dødstrusler.

Christine Stabell Benn er blandt andet blevet kaldt inhuman og har fået at vide, at hun godt kan begynde at grave den første massegrav, for det er det, hun lægger op til.

- Det er stemningen, der er skabt omkring coronavirus. Det er supertrist for den videnskabelige baserede debat, som jeg ville ønske, vi kunne få på banen igen. Det er også derfor, jeg har stukket hovedet frem og sagt, hvad jeg har sagt, selvom jeg godt ved, at jeg får en masse øretæver.

Det har endnu ikke været muligt at få et svar på kritikken fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Facebook
Twitter