Eksperter: Svært at gøre op med chikane, hvis kollegaer smågriner af sexisme

Meget ofte vil man se sexchikane pakket ind i humor, lyder det fra forsker.

Illustration: Tine Hostrup Lund (© dr)

"Jeg var ung og ret ny i jobbet, og jeg sad på gulvet i printerrummet og kæmpede for at få noget papir ud, der sad uhjælpeligt fast i kopimaskinen. To betydeligt ældre mandlige kolleger kom ind. I stedet for at hjælpe stod de lidt og smågrinede, og den ene sagde 'Nårh det er sgu da rart at se en kvinde ligge på knæ'."

Sådan lyder en oplevelse fra en kvinde, som har skrevet til DR Nyheders Instagram.

Oplevelser som denne kan være et tegn på en arbejdsplads, hvor krænkende adfærd og sexchikane er blevet en del af jargonen - og det kan være et problem, mener forsker i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet (KU) Mille Mortensen.

- Meget ofte vil man se det pakket ind i humor. Ja, men fordi noget er sagt for sjov, er ikke det samme, som at det ikke også kan være grænseoverskridende, siger Mille Mortensen, ekstern lektor på Københavns Universitet.

Debatten om sexchikane er blusset op efter omkring 700 kvinder i mediebranchen, sidste uge skrev under på, at de støtter Sofie Linde, der tidligere på måneden fortalte om sexchikane i mediebranchen. Siden er antallet af underskrifter vokset til 1615.

Der skal være legitimt at sige fra

Mille Mortensen, forsker i mobning og krænkende handlinger ved KU, peger på, at hvis man vil løse problemet, bliver man nødt til at skabe dialog på arbejdspladsen. Man skal kunne tale om, hvad man er blevet udsat for. Flere mediechefer har været ude og sige, at deres dør altid står åben. Men det nytter ikke noget, hvis ikke de ansatte tør gå ind ad den, forklarer Mille Mortensen.

- Det er simpelthen ikke nok, fordi selvom døren står åben, betyder det ikke at medarbejderne kommer ind ad den, fordi det her er meget tabuiseret og forbundet med skam.

Selvom chefen bærer et stort ansvar for at skabe et arbejdsmiljø, hvor man kan tale højt om sine oplevelser, kan ledelsen ikke løfte opgaven alene.

- Medarbejdere skal støtte hinanden og lytte til hinanden og tale sammen om det her i stedet for at bagatellisere en kollegas oplevelse i form af en sætning, som kan være sagt i bedste mening: 'Det skal du ikke tage for noget, det var ikke så slemt ment'. Men det er ligegyldigt, hvordan det er ment. Det skal tales om, lyder det fra Mille Mortensen.

Ikke bare for sjov

Sexchikane maskeret som humor er også en del af problemet, forklarer kønsforsker hos Roskilde Universitet Kenneth Reinicke.

- Meget af det handler om social bonding med andre mænd. Hvis en mand ser sig selv som sjov og udfarende og kaster om sig med ord og kommentarer, som er lidt friske komplimenter. Det ser mange mænd ikke som seksuel chikane.

Kenneth Reinicke mener desuden, at sexchikane ofte forekommer, fordi nogle mænd er opdraget til ikke tage et nej for et nej.

- Langt hen ad vejen kan det jo give kredit blandt andre mænd, hvordan man var ligeglad med det nej og bare tonsede på, siger han.

Hvis problemet skal løses, skal der derfor ske en kulturændring blandt mænd. Og selvom det ikke er let at løse problemet, mener Kenneth Reinicke, at der allerede de seneste år er sket en positiv udvikling. Her peger han på, at Metoo-bevægelsen som utroligt vigtig, blandt andet fordi det er blevet mindre acceptabelt for mænd at udøve seksuel chikane og mindre taburiseret for kvinder at stå frem.

Han mener også, at den nye samtykkelov kan være med til at ændre kulturen, fordi den kan medvirke til, at der sker ændringer på det institutionelle og juridiske niveau.

- Vi skal ikke snakke om, hvorfor kvinden havde dén kjole på og gik på dén gade. Vi skal kigge på, hvorfor mænd bilder sig ind, at det (overgreb, red.) er legitimt, siger han.

Må ikke ende som i en retssal

Hvis en medarbejder går gennem døren til chefen og fortæller om sexchikane, er det ifølge adfærsforsker Mille Mortensen vigtigt, at det ikke ender som i en retssal.

- Man har ofte ikke noget på video, og man har ikke noget på skrift. Så det er rigtig vigtigt at få skabt dialogen mellem parterne og finde ud af, hvordan de har oplevet det forskelligt, og hvad der skal til for at forsone, siger hun.

Samtidig mener både Mille Mortensen og Kenneth Reinicke, at der skal være mulighed for at straffe den pågældende, hvis situationen er alvorlig.

- Det skal italesættes, og ikke bare være noget, der står i en håndbog på side 230. For man skal vide, hvad reglerne og konsekvenserne er, fordi man skal også turde sanktionere over for det, siger Kenneth Reinicke.

Desuden kan man klage til Arbejdstilsynet, hvis man oplever sexchikane.

- Hvis man som ansat oplever seksuel chikane, eller er vidne til det på sin arbejdsplads, er det vigtigt, at man fortæller det til en person, som man har tillid til. Og gerne til en tillidsmand eller arbejdsmiljørepræsentant. Der er også mulighed for at klage til Arbejdstilsynet, siger Inger W. Sandgrav, Kontorchef i Kontoret for Psykisk Arbejdsmiljø og Sygefravær hos Arbejdstilsynet.

Facebook
Twitter