Eksperter: Tilsyn med omstridt opholdssteds-koncern er for snævert

Millionbeløb er ført fra private opholdssteder over i ejernes øvrige selskaber. Socialtilsynet bør se nærmere på de pengestrømme, siger eksperter.

Opholdsstedet Gården har plads til otte børn og unge og er et af opholdsstederne under Hjorthøjgård. (Foto: DR (Arkivfoto))

Socialtilsynet ser for snævert på Hjorthøjgård-koncernen, der driver en række socialpædagogiske opholdssteder for udsatte børn og unge.

Sådan lyder det fra to eksperter, der mener, at tilsynet også burde se nærmere på de selskaber, som er ejet af folk fra Hjorthøjgård-ledelsen, og som lejer ejendomme ud til opholdsstederne.

- Tilsynet burde afgjort se nærmere på den konstruktion, som man har etableret her, siger Leif Christensen, der er adjunkt fra CBS og har mere end tyve års erfaring som revisor.

Tilsyn inddrager ikke ejendomsselskaber

DR Nyheder har kortlagt, hvem der ejer de ejendomme, som opholdsstederne lejer sig ind i. Det viser sig, at tre af Hjorthøjgårds fire nordjyske opholdssteder lejer ejendomme, der på forskellig vis er ejet af Hjorthøjgård-ledelsen selv via andre selskaber.

Alligevel har Socialtilsyn Øst ikke valgt at inddrage de selskaber, der ejer ejendommene, i deres tilsyn.

Men det burde tilsynet gøre, fastslår Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. For hvis der både er sammenfald i ejerkredsene og der samtidig er samhandel, så er der tale om en såkaldt ”koncernlignende konstruktion”, hvor tilsynet har ret til at få indsigt i pengestrømmene mellem selskaberne.

- Da husleje jo er en væsentlig post for tilbuddene, så er der ikke tvivl om at det her er en koncernlignende konstruktion, siger Per Nikolaj Bukh. Han har indgående kendskab til området, fordi han har været medlem af en ekspertgruppe på området.

Tilsyn: Vi vurderer løbende

DR Nyheder har spurgt Socialtilsyn Øst, som overtog tilsynet med Hjorthøjgård 1. marts, hvorfor man ikke har inddraget de selskaber, der lejer ejendomme ud til bostederne.

”Socialtilsyn Øst vurderer løbende, hvorvidt der er behov for at korrigere koncern og koncernlignede beslutninger/afgørelse. Oplysninger fra regnskaber, jeres oplysninger og eventuelt andre relevante oplysninger vil blive inddraget i den videre behandling,” skriver tilsynet til DR.

Hjorthøjgård har afvist kritikken med henvisning til de valuarvurderinger, der er blevet lavet af bostedernes lejemål, og som huslejerne er baseret på.

Omkostninger dækkes af det offentlige

Alligevel mener Per Nikolaj Bukh, at tilsynet går glip af en oplagt mulighed for at kigge Hjorthøjgård-ledelsen efter i sømmene.

- Da det er den samme ejer, der ejer de to selskaber, så kan der være en risiko for, at man overbetaler når man indkøber, sådan at man dermed kommer til at betale for meget og dermed afholder unødvendige udgifter som er offentligt finansieret, siger Per Nikolaj Bukh.

Det er ikke i strid med reglerne at leje ud til sig selv. Men bostedernes husleje bliver i sidste ende betalt af det offentlige, fordi huslejen og bostedernes øvrige udgifter er afgørende for, hvor mange penge bostedet får fra kommunerne for at have de unge boende.

Lejer ejendomme ud til egne opholdssteder

Hjorthøjgård har fået hård kritik af eksperter, blandt andet for deres håndtering af en psykisk syg ung mand, der i dag er sigtet for drabet på en nordjysk købmand.

Efterfølgende er Hjorthøjgårds direktør Lars Andreasen fratrådt med øjeblikkelig virkning. Han er dog fortsat med i ejerkredsen, og han ejer selv tre af de ejendomme, som opholdsstederne lejer.

Lars Andreasen skriver i en mail til DR, at han vil forsøge at sælge ejendommene til Hjorthøjgård.

Hjorthøjgård-opholdsstederne og ejerkredsens øvrige selskaber har i alt fået mindst 170 millioner kroner fra landets kommuner for forskellige ydelser de seneste fem år.

Facebook
Twitter