Eksperter vurderer arven fra corona: Overdrevent fokus på virus og svær tid for 'coronastatsministeren'

Vi har spurgt ni eksperter, hvordan økonomien, sundhedsvæsenet, boligmarkedet og meget mere vil se ud de kommende år.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm demonstrerer, hvordan man tager mundbind på under et pressemøde om covid-19 i august 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Maskerne er smidt i skraldespanden. Vaccinerne er givet. Og de lange køer på testcentrene har rykket sig over foran natklubberne.

Fra i dag er covid-19 ikke længere en samfundskritisk sygdom.

Det betyder ikke, at vi ikke længere kan blive syge med covid-19, eller at der ikke kan komme nye varianter, men det betyder, at covid-19 for nu betegnes som en alment farlig sygdom, og at mulighederne for at indføre restriktioner som udgangspunkt bortfalder.

Der er dog ingen tvivl om, at coronaepidemien har sat sine spor alle vegne i samfundet. Så hvad har vi lært, og hvordan vil epidemien forme Danmarks fremtid de kommende år?

Det har vi spurgt ni eksperter på ni vidt forskellige områder om:

Demokratiet

Kasper Møller Hansen er valgforsker og professor ved Københavns Universitet. (© DR)

- Kommunalvalget i år vil højst sandsynligt blive afviklet som normalt. Nogle kommuner har dog købt nok blyanter, så hver borger kan få deres egen.

- Men hvis pandemien blusser op, og der kommer nedlukning eller lignende igen, så bliver det en udfordring at afvikle, fordi folk jo skal stå i lange køer i forsamlingshuse uden udluftning.

- Brevstemmer kan være et demokratisk problem i den forstand, at det gør det sværere at stemme personligt, så det kan skubbe til magtbalancen.

- Det er dog mest på det lavpraktiske plan, at coronavirus kan blive en udfordring, og hvis det påvirker valgdeltagelsen.

- Kandidaterne skal diskutere det, som de synes er vigtigt, og hvis det er coronavirus, bekymrer det mig ikke.

- Under coronakrisen har vi oplevet det, der kaldes rally around the flag. At regeringen og statsministeren har fået et kæmpe boost, fordi vi sammen kæmper mod coronavirus, der er fjenden. Sådan er det i kriser.

- Når krisen så er slut, begynder det at vælte udover de ansvarlige. Derfor forventer jeg, at Socialdemokratiet kommer ind i en periode, der vil være meget svær. De risikerer at blive husket for ”coronastatsministeren” og til trods for de mange svære og rigtige beslutninger, så er vælgerne enormt dårlige til at huske det gode, men gode til at straffe det dårlige.

- Vi husker tilbage på en dårlig tid, og det hænger ved den ansvarlige. Det er sådan, vi er skruet sammen.

- Derfor risikerer Socialdemokratiet at få dårlige meningsmålinger, og valget i 2023 kan blive et svært valg. Faktisk kan vi allerede nu se det i meningsmålingerne.

Sundhedsvæsenet

Lars Østergaard er ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk professor i infektionsmedicin ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. (Foto: Mathias Svold © Ritzau Scanpix)

- Coronavirus er kommet for at blive, og vi må lære at leve med den. De medicinske landvindinger har dog på kort tid gjort, at sygdommen ikke er så udbredt, som den ellers ville være, og at alvorlighedsgraden af sygdommen ikke er så stor, som den har været.

- Det er ekstremt så hurtigt de medicinske landvindinger er taget i brug. Vacciner er udviklet på ekstremt kort tid, og der er fundet medicinsk behandling, der har vist sig effektive.

- Det kan man håbe spreder sig til andre sygdomme, hvor man kan føre det videre.

- Der bliver formentlig tale om sæsonvarianter, som man kender det fra influenza, og der bliver formentlig givet et tredje stik og måske yderlige stik til den gruppe af personer, som måske har knap så velfungerende immunforsvar.

- Når samfundet er fuldt åbent igen, så er der ingen af de andre sygdomme, der er forsvundet. Det vil sige, at de sygdomme, der kan tilskrives coronavirus, kommer oven i.

- Man skal skynde sig at få lavet nogle planer for, hvordan man håndterer det i et presset sundhedsvæsen.

- Det er utroligt, hvad vi kan løfte i flok, når det gælder, men det man kan løfte, når det gælder, det er ikke det samme, man kan magte, når det er hverdag. Det gear kan man ikke køre i for evigt.

Samfundet

Michael Bang Petersen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet, som undersøger danskernes corona-adfærd. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

- Når det kommer til, hvordan samfundet vil se tilbage på corornaepidemien, er det vigtigt at skelne mellem to grupper.

- Den ene gruppe er majoriteten, der vil have den generelle oplevelse, at det, der er gjort, er fornuftigt, og at vi alt i alt har håndteret krisen godt.

- Vi har set en tendens til, at der er kommet større tillid til regeringen, når bølgerne har ramt. Der er sluttet op om politikken og det fælles projekt.

- Nogle vil gå ud af krisen med en styrket tro på, hvad vi kan som samfund, når krisen rammer.

- Og så er der et mindretal, der har en noget anden oplevelse. Vi kan se i forskningen, at coronakrisen har udhulet den grundlæggende tillid til systemet blandt nogle grupper.

- Der er forskellige grader og afskygninger, der går fra mindre tillid til systemet til den mere ekstreme grad med decideret radikalisering. Vi kan simpelthen se, at der er opstået radikaliserede grupper i Danmark som følge af coronakrisen. De grupper er dog mindre ekstreme end dem, vi ser i andre lande.

- Flertallet har dog oplevelse af at have været igennem en speciel periode, hvor vi håndterede en enorm krise på en hensigtsmæssig måde.

- Folk har kæmpet med ensomhed og taget vacciner, selvom de måske var bekymrede for bivirkninger. Der er ydet for fællesskabets skyld. Det er en erfaring, nogle vil tage med sig, og som samfund er det vigtigt,

- Nogle vil tage den stik modsatte erfaring med. At de oplevede at få frataget kontrol over eget liv, og at de fik krænket fundamentale rettigheder.

Virusset

Søren Riis Paludan er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

- Jeg tror, at der i nogle år vil være en overdimensioneret fokus på virus. Det ser vi også nu med RS-virus og influenza.

- Jeg tror ikke, at det er sundt for samfundet at tænke for meget på sygdom. Det står nogle gange i vejen for udvikling og for troen på tingene. Jeg mener egentlig, at sundhedsforskning lever bedst i skyggen.

- Det er en fase, vi skal igennem, for det er rigtig godt, hvis der kommer flere forskningsmidler og en koordineret indsats til udvikling af bedre behandling.

- I forhold til behandling tror jeg, at antivirale behandlinger vil opleve et boost. Udvikling af vacciner går sin sejrsgang, men vi ved jo ikke, om de løser denne eller andre sygdomme.

- I begyndelsen kunne vi jo ikke noget, fordi vi ikke havde antivirale stoffer på hylderne. Vi var svineheldige med de vacciner. Det kunne vi have lært ved SARS.

- Det har vi lært denne gang. Vi stopper ikke indsatserne nu, for vi ved, at der kommer mere i fremtiden.

- Hvis den næste nye virus, der rammer, er et coronavirus, ville det være dumt ikke at fortsætte i de kommende år med at støtte et udviklingsprogram, så vi er forberedt næste gang.

- Jo mere forskning, des bedre er man forberedt næste gang.

Økonomien

Michael Svarer er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix Denmark)

- Jeg tror ikke, at coronakrisen får store konsekvenser for den overordnede økonomiske fremtid.

- Det seneste halvandet år har vist, at det var en sundhedskrise, der havde økonomiske konsekvenser. Men da man fik håndteret krisen, så viste det sig, at den økonomiske motor var intakt.

- Vi ser, at mange økonomier i det store hele allerede kører et stykke over det, som de gjorde, inden corona ramte. Så på den store klinge kommer den ikke til at påvirke den økonomiske udvikling hverken et halvt, helt eller to år ude i fremtiden.

- Det er klart, at der er nogle brancher, som er mere udsatte end andre. De kan blive hårdt ramt. Det er turisme, forlystelser, hoteller, natteliv og så videre. Kulturlivet kan blive ramt, hvis der igen kommer mere smitte.

- Vi må forvente, at coronavirus kommer til at florere på verdensplan i nogle år endnu og langt fra alle er vaccinerede. Der kan opstå mutationer, der for eksempel kan påvirke lysten til at rejse ud, hvilket kan påvirke branchen.

- Jeg har lært, at så længe motoren fungerer, så retter økonomien sig ekstremt hurtigt. Det har vi set ved begge genåbninger. Det er nærmest vanvittigt så hurtigt, den har rettet sig.

- Økonomien er blevet meget omstillingsparat.

Privatøkonomien

Ann Lehmann Erichsen er nu uafhængig forbrugerøkonom, men har haft rollen i Nordea i en lang årrække. (Foto: Jacob Nielsen © Scanpix)

- Når de sidste restriktioner ophæves, så vil livet for de fleste normaliseres. Ikke for alle, men for de fleste. Så skal vi ud og rejse og på efterårsferie.

- Der er dog det forbehold, at vi ikke ved, om der kommer flere virusvarianter og bølger. Det kan ende med, at der for eksempel kommer begrænsninger, der betyder, at man ikke lige kan tage til Spanien næste måned og så videre.

- Men nu kan vi gå på natklub, tage til koncert, sport og købe luksusvare. Vi har gået rundt i coronauniformen, men nu skal vi ud og vises frem. Vi skal ud og røre og prøve varerne og blive inspireret.

- Vi har også set en stor stigning i sommerhussalget, men det er dæmpet af nu.

- Grundet corona er fragtpriser dog steget til himlen. Emballage er steget. Råvarer er steget. Lægger du de ting sammen, betyder det stigende forbrugerpriser. Så folk der for eksempel bygger om får kæmpe prisstigninger.

- Den grønne omstilling banker også på. Der bliver blandt andet snakket om at sænke elafgiften, og bilparken, der historisk er oldgammel, skal på foryngelseskur. Bilparken bliver elektrificeret, og det koster mange penge.

- Mange arbejdstagere kan også se frem til flere penge i lønposen, fordi der er mangel på arbejdskraft. Hvis du er en dygtig it-medarbejder, og arbejdsgiveren ikke kan levere ordentlig løn, så kan du nemt skifte job.

- Inflationen rører dog også på sig, så det handler om at få højere realløn.

Arbejdsmarkedet

- Når det gælder hjemmearbejde, så kan fremtiden så at sige både blive en dreng og en pige. Det kommer meget an på, om organisationen tog coronakrisen alvorligt.

- Det var en enestående mulighed for at kaste bolde op og gribe dem på en ny måde, men det er langt fra alle, der gør det.

Steen Navrbjerg er lektor og en del af FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet. (© Jakob Dall)

- Vi har foreslået, at man bruger en halv dag med sine medarbejdere, hvor man taler om, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har fungeret.

- Vil man det samme som før coronakrisen, er det en ærlig sag, men så har man i det mindste reflekteret over det. Og det havde man ikke mulighed for, hvis det ikke var for corona.

- Man havde heller ikke givet lov til hjemmearbejde, hvis ikke erfaringerne var, at man producerede mindst det samme som før. Så havde vi slet ikke diskuteret det nu.

- Det interessante ved arbejdsmarkedet har også været den sociale kontrakt i forhold til, hvordan en arbejdsdag ser ud. Under corona har der været andre principper, end at man arbejder otte timer, hviler i otte timer og sover i otte timer.

- Spørgsmålet i fremtiden bliver, om man kan indarbejde en større fleksibilitet i overenskomsten. Mange har haft en bedre arbejdsbalance under coronakrisen.

Boligmarkedet

Curt Liliegreen er direktør for Boligøkonomisk Videncenter. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

- Der er forventninger om, at den effekt, som pandemien har haft på boligmarkedet, aftager, og at de forventninger er tilbage på niveau fra før den ramte os.

- Da den ramte os, kom der en chokeffekt og et meget stort dyk i forventningerne til prisudviklingen på ejerboligmarkedet. Det var meget voldsomt, men de steg efterfølgende også meget voldsomt.

- Det øjeblik økonomien blev stabiliseret, blev boligen opprioriteret også uden for bykernerne.

- Under nedlukningen ville folk have mange kvadratmeter og have, fordi man ikke kunne leve et normalt liv inde i byen. Det er aftaget, men det er stadig mere attraktivt uden for bykernen ude i forstæderne og endda landdistrikterne.

- Forventningerne er faldet, og det tyder på, at prisstigningerne vil gå ned, men de er ikke faldet så meget, at man kan tale om et decideret prisfald. Der må vi se, hvordan det går.

- Presset er ved at tage af, men kommer pandemien tilbage, så kommer prisstigningerne tilbage, da nye nedlukninger betyder mere pres på boligmarkedet.

Uddannelse

- Jeg tror helt klart, at vi kommer til at tænke endnu mere i hybride konstellationer. Altså når man både har nogle, der er til stede og andre, der er hjemme, men stadig kan tilgå undervisningen.

- Det tror jeg, at vi kommer til at se mere og mere, og det er også noget, der rører sig ude i Europa.

Lillian Buus er forskningsleder og ph.d. på Forskningscenter for pædagogik og dannelse på Via University College. (© UC Viden)

- Hvordan får vi flere i uddannelse, som måske ikke lige kan komme til uddannelsesstedet, hvor den udbydes.

- Vi er blevet meget klogere på andre måder at tilrettelægge undervisning på godt og ondt. Vi har fundet ting, der virker, og som man ellers aldrig havde turde kaste sig ud i.

- Undervisere er kastet ud på dybt vand i forhold til, hvordan man tager hånd om de digitale ting, der pludseligt blev en del af hverdagen.

- Men det er jo en stor udfordring, hvordan man får timer for fremtidige sygeplejersker og idrætslærere til at være digitale.

- Vi har fået mange gode erfaringer i forhold til, hvordan man i fremtiden kan bruge alt det materiale, der er produceret til den digitale undervisning under coronavirus, i forberedelsen i stedet. Det kan give dybere diskussioner, når man så er til stede i klassen.

Facebook
Twitter