Eksperternes dom over ny sundhedspakke: Regeringen lusker uden om løn-spørgsmål

Regeringen kom ikke med en løsning på den mangel på sygeplejersker, der er roden til flere af sundhedsvæsenets problemer, vurderer ekspert og korrespondent.

I dag præsenterede de tre regeringspartier en ny sundhedspakke på 5 mia. kroner. Pakken, der skal styrke kræftbehandlingen og mindske ulighed i sundhed, indeholder blandt andet en ny kræftplan. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Kræftbehandlingen skal løftes, og ventetiderne skal overholdes. Derudover skal der gøres noget ved børn og unges mistrivsel, og så skal der være mindre ulighed i sundhed.

Det var overskrifterne, da statsminister Mette Frederiksen (S), flankeret af sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V) og Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister og formand for Moderaterne, i dag præsenterede en ny sundhedspakke til en værdi af fem milliarder kroner.

Mens sundhedsvæsenets problemer var tydelige på pressemødet, var løsningerne mere uklare. Det vurderer Peter Qvortrup Geisling, sundhedskorrespondent i DR, som fulgte pressemødet fra start til slut.

- De initiativer, regeringen har oppe i dag, kræver endnu flere hænder. Det betyder, at man skal være endnu mere fokuseret på at gøre sundhedsvæsenet til en attraktiv arbejdsplads, siger han.

Han mener, at regeringen undlod at tage livtag med sundhedsvæsenets helt centrale problem.

- På pressemødet manglede det ærlige svar på, hvordan man gør sundhedsvæsenet til en så attraktiv arbejdsplads, at sygeplejerskerne igen vil stå i kø for at arbejde der. Manglen på hænder er den væsentligste problemstilling, og den lusker man lidt uden om, siger han.

Peter Qvortrup Geisling, sundhedskorrespondent i DR, mener at regeringen undlod at forholde sig til den store mangel på sygeplejerker, der er løsningen på mange af sundhedsvæsenets problemer. (Foto: © NIELS AHLMANN OLESEN, Ritzau Scanpix)

Luftige løfter

Den analyse deler Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU.

- Hvis man skal have flere behandlet hurtigere for kræft, og der også kommer flere patienter på de andre områder, så kræver det noget mere sundhedspersonale. Hvor man vil finde dem, det er det uafklarede spørgsmål for mig, siger han.

Han understreger, at pakken adresserer nogle af de vigtigste problemstillinger i sundhedsvæsenet. Den er altså et skridt i den rigtige retning.

Men regeringen er ikke god nok til at adressere løsningerne.

- De kommer med en helt masse luftige løfter til befolkningen. Når det så kommer til de konkrete tiltag til at skaffe kapaciteten, der skal til for at realisere de løsninger, så er regeringen mere tavs. Det er alvorligt for det danske sundhedsvæsen og den danske befolkning, siger Jes Søgaard.

Han påpeger, at regeringen har afsat en meget stor pose penge. Netop penge er en forudsætning for at løse manglen på sygeplejersker.

- Hvis vi starter med sygeplejerskerne, hvor udfordringerne er størst, så er det mere i løn, der skal til. Sygeplejersker vil ikke gå til den løn og de arbejdstider, de har, siger Jes Søgaard.

Sundhedsminister: Penge gør en forskel

Da de fremmødte journalister fik mulighed for at stille spørgsmål, var manglen på sundhedspersonale et centralt emne.

Det fik sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde blandt andet mulighed for at redegøre for.

Vi kunne se i Region Midtjylland, at de havde kapacitretsproblemer, sygeplejerskemangel og kræftlægemangel. Hvordan vil I løse det problem nu og her?

- Det er helt rigtigt, at det hele ikke handler om penge. Men penge gør en forskel. Det er derfor, vi både kommer med et løft i form af ekstra penge til kræftområdet. Men vi kommer også med en række initiativer, så det fremover ikke kan gå under radaren, at patienter i et meget stort omfang bliver svigtet i forhold til de krav på behandling, de har.

- Det gør vi ved at lave en meget tættere overvågning af de her ventetider, siger Sophie Løhde.

Sætter I så ikke igen nogle mål, hvor systemet ikke kan følge med?

- Nej, kræft er en sygdom, hvor vi tilbage i 2007 har besluttet, at der skal handles akut. Vi har fastlagt maksimale ventetider, og de grundlæggende patientrettigheder, de skal overholdes.

- Derfor er det også afgørende, at vi bruger kapaciteten på tværs af hele sundhedsvæsenet, og der aldrig må være tvivl om, at hvis man eksempelvis som på en afdeling i Aarhus ikke selv kan tilbyde patienterne behandling inden for de maksimale ventetider, så skal patienten have tilbuddet om at komme til udlandet, siger Sophie Løhde.