Eksplosion ved Skattestyrelse: Retssag begynder, men motivet er et mysterium

To svenske mænd er tiltalt for at stå bag bomben og mødes med millionkrav.

Skatteminister Morten Bødskov (S) besigtigede skaderne efter bombe-eksplosionen ved Skattestyrelsen på Østerbro i København sidste år. Arkivfoto. (Foto: Søren Christian Bech)

Et voldsomt brag chokerede i august sidste år beboerne på Østerbro i København.

Bygninger rystede, bilalarmer hylede, og kort efter steg en støvsky op fra Skattestyrelsens bygning, som ligger på Østbanegade 123 i København.

En kraftig bombe havde ved 22-tiden den 6. august raseret styrelsens facade, knust ruder og flænset indgangen.

Mandag indleder Københavns Byret en retssag, hvor to unge svenske mænd er tiltalt for at stå bag

eksplosionen
.

Se bombekrateret i videoen herunder.

'Et angreb på os alle'

Af sagens anklageskrift fremgår det, at de to svenskere på henholdsvis 22 og 23 år er tiltalt efter straffelovens

paragraf
114 a.

Den bestemmelse handler om terrorlignende handlinger og giver mulighed for forhøjet straf.

Derudover er de tiltalt for ulovlig besiddelse og anvendelse af eksplosivstof.

- Et angreb på Skattestyrelsen er et angreb på os alle, og derfor er der tale om en særdeles grov sag, har statsadvokat Lise-Lotte Nilas tidligere oplyst om baggrunden for terrortiltalen.

- En kraftig bombe er blevet sprængt ved en offentlig myndighed, og bombesprængningen har kunnet skræmme de ansatte og resten af befolkningen og forstyrre myndighedernes arbejde, lød det videre.

Motiv er et mysterium

Gennem hele sagen har der været spekuleret i, hvad et eventuelt motiv kunne være.

Og det vil formentlig forblive et mysterium, oplyser sagens anklager, Andreas Emil Christensen.

-

Motivet
bag sprængningen er stadig et uafklaret spørgsmål, selv om vi har lagt et stort stykke arbejde i at finde det, siger han.

- Det er heller ikke min forventning, at vi vil få

motivet
nærmere belyst under retssagen, lyder det videre.

Anklageren tilføjer, at man fra anklagemyndighedens side vil gå efter mindst fire års fængsel til de tiltalte.

- Den konkrete strafpåstand vil først komme frem i retten. Men sagen er anlagt på en måde, som viser, at vi går efter minimum fire års fængsel, oplyser Andreas Emil Christensen.

Skader for over seks millioner

Ifølge

anklagemyndigheden
transporterede de to svenskere sprængstoffet i en Citroen Berlingo og kørte over Øresundsbroen tirsdag den 6. august og til Østbanegade i København, hvor de placerede og detonerede bomben foran Skattestyrelsens bygning.

Det skete muligvis sammen med en eller flere uidentificerede medgerningsmand.

  • Indgangspartiet til Skattestyrelsen har taget voldsomt skade ved eksplosionen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Vinduer er smadret, og metalplader hænger løst på facaden. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Bomben var placeret 60 centimeter fra hovedindgangen - heldigvis kom kun et menneske til skade. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Eksplosionen påførte ifølge anklagemyndigheden skader på Skattestyrelsens bygninger for 6,2 millioner kroner. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
1 / 4

En enkelt person kom til skade ved

eksplosionen
efter at være blevet ramt af fragmenter.

Eksplosionen
påførte ifølge
anklagemyndigheden
skader på Skattestyrelsens bygninger for 6,2 millioner kroner, mens den nærliggende Nordhavn Station har registreret skader for cirka 12.000 kroner.

Anklagemyndigheden
ønsker, at de tiltalte skal betale erstatning for skaderne.

Skattestyrelsens hovedkvarter ved Nordhavn Station fik en ny, midlertidig facade efter bombesprængningen. (Foto: Michael Eisenberg)

Tiltalte nægter sig skyldige

Ifølge de to tiltaltes

forsvarsadvokater
, Michael Juul Eriksen og Kåre Traberg Smidt, nægter de to svenskere sig skyldige.

-

Anklagemyndigheden
har i næsten et år været af den overbevisning, at det alene handlede om at have og antænde en bombe. Men efter at
statsadvokaten
havde brugt seks måneder på at tygge på sagen, får vi pludselig i maj at vide, at det nu er terror.

- Derfor er det ikke nogen overraskelse, at jeg og min kollega i sagen vil procedere for, at det ikke er terror, siger Kåre Traberg Smidt.

Den 22-årige blev otte dage efter

eksplosionen
ved Skattestyrelsen anholdt af svensk politi og derefter udleveret til Danmark.

Den 23-årige blev internationalt efterlyst og var på fri fod indtil 18. september 2019, hvor han blev

pågrebet
i Københavns Lufthavn.

Ifølge DR's oplysninger havde han under sit udlandsophold befundet sig i Libanon.

Den 22-årige er ikke tidligere straffet, mens den anden tiltalte i sagen har en dom for vold, som han fik efter et slagsmål med en kammerat.

Facebook
Twitter