Eksplosioner i København: Bandemiljøet bruger sprængstof som nyt våben

Kilder fortæller til DR, at bandemiljø har adgang til dynamitlignende sprængstof.

"Der sprænger en større bombe, når Paludan kommer. Sig til folk, de skal passe på."

Sådan lød det i flere sms-beskeder og opslag på sociale medier, efter en bil natten til den 14. april i år blev sprængt i luften i Mjølnerparken i København.

Samme dag skulle partileder fra Stram Kurs, Rasmus Paludan, demonstrere ved det sociale boligbyggeri.

Ingen kom til skade ved eksplosionen, men demonstrationen blev efterfølgende flyttet af sikkerhedsmæssige hensyn.

Nogle af sms-beskederne med advarsler kom fra personer med relation til bandemiljøet. Fra flere kilder lød det også dengang, at bomben ved bilen var en "prøve".

Eksplosionen i Mjølnerparken stod ikke alene i foråret 2019. I maj blev dele af T Hansens butik i Valby ødelagt efter en bombe, ligesom en tøjbutik på Christiania i februar to gange blev ramt af eksplosioner om natten.

Her køres en bilen, der eksploderede på Hothers Plads i Mjølnerparken i København væk af Falck. (Foto: Bjørn Nielsen © Scanpix)

Og her var personer med relation til bandemiljøet også involveret.

Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til DR.

Retskorrespondent: Godt værktøj til at skræmme

I alt har København det seneste halve år været ramt af otte eksplosioner. Senest blev Skattestyrelsens bygning angrebet tirsdag aften.

Ifølge DR's oplysninger skete det med et dynamitlignende sprængstof lig det, der også har været anvendt ved flere af de andre eksplosioner. Men hvem der stod bag, og hvad motivet var, er endnu uvist.

Ifølge retskorrespondent i DR, Trine Maria Ilsøe, kan eksplosioner dog være et effektivt værktøj for kriminelle grupperinger:

- En eksplosion kan signalere magt og skabe frygt, både over for andre kriminelle grupper og over for myndigheder, vurderer hun.

- Det har vi eksempelvis set i Sverige, hvor mindre bomber er blevet anbragt ved rådhuse, politistationer og i bandedominerede områder, uden at myndighederne har kunnet forhindre det, siger Trine Maria Ilsøe.

I Sverige har der i perioden januar til maj i år været 93 eksplosioner.

Retskorrespondent Trine Maria Ilsøe vurderer, at bandemiljøet også er et af de steder, som dansk politi kigger mod i deres efterforskning af de otte eksplosioner.

Politi: Vi har fået mange henvendelser

Politiet har i dag ikke ønsket at kommentere DR's oplysninger, ligesom de ikke kan fortælle om status på efterforskningen af eksplosionerne, og om der er mistænkte.

Her ses skaderne på T Hansens butik i Valby, der blev ramt af en eksplosion i maj i år. (Privatfoto)

Heller ikke hos Rigspolitiet vil man fortælle, om man har registreret, at kriminelle miljøer har fået adgang til kraftigt sprængstof.

Hos Københavns Politi kalder chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov, dog antallet af eksplosioner markant.

- Det har derfor den største opmærksomhed hos politiet og anklagemyndigheden, siger han.

Politiet har indtil i dag fået 110 henvendelser fra offentligheden i sagen om eksplosionen tirsdag ved Skattestyrelsen.

Henvendelserne fra de mange borgere bruger politiet blandt andet til at kortlægge interessante personers bevægelser i tiden op til og efter eksplosionen. Men af hensyn til arbejdet med sagen kan politiet ikke fortælle, om de også har betydet afgørende nyt.

- Vi har en omfattende efterforskning i gang, og vi ved, at sagen har stor bevågenhed, og at der er et stort ønske om nyt omkring fremskridt i den, lyder det fra chefpolitiinspektør i Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

Her kan du få et overblik over eksplosionerne: