Elev køres i taxi for 500.000 kr.

Kalundborg Kommune bruger hvert år flere hundrede tusinde kroner på at køre bare én elev til specialundervisning. - Helt ude i hampen, siger kommunen selv.

Drengen køres hver dag i taxi frem og tilbage mellem Kalundborg og Ballerup.

Det koster Kalundborg Kommune op mod en halv million kroner om året, at en skoleelev hver dag skal køres fra kommunen og ind Ordblindeinstituttet i Ballerup i taxa.

Udviklingschef i Kalundborg, Poul Edvard Larsen kalder det i Jyllands-Posten for "helt ude i hampen".

Kommunen havde i første omgang tilbudt forældrene at lade en specialundervisningslærer give drengen enetimer.

Fik medhold i klagenævn

Men forældrene klagede til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning og fik medhold i, at drengen ville få det bedste tilbud på Ordblindeinstituttet i Ballerup.

Det koster 300.000 kr. om året - plus taxikørslen på 500.000 kr.

Specialundervisningen på skolen i Kalundborg ville have kostet 100.000 kr.

Kommunernes Landsforening bruger eksemplet til at dokumentere, at den sociale lovgivning presser kommunernes økonomi til det yderste.

Facebook
Twitter