Elev, lærer, forælder og leder: Her er godt og skidt om folkeskolereformen

For fjerde gang har forskere konkluderet, at skolereformen ikke er nået i mål.

Skolereformen blev indført i 2014 for især at løfte fagligt svage elever, der kunne for lidt i dansk og matematik. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Fire år efter at folkeskolereformen blev indført, er der stadig flere ting, der halter efter.

Langt fra alle lærere inddrager motion og bevægelse i timerne, der er stadig uro i klasserne, og de længere skoledage er ikke blevet mere varierende.

Det viser den fjerde og sidste statusrapport på reformen fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Men hvad tænker dem, det hele handler om? Vi har spurgt lærere, elever, forældre og skoleledere, hvad de mener om skolereformen.

Hvad har været det bedste ved skolereformen?

Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal

- Det bedste har været, at man har fået lavet en mere ensartet timetildeling. I den gamle skolelov var der et meget varieret undervisningstilbud fra kommune til kommune. Det at man har sat nogle overordnede rammer for undervisningen fra regeringens side, har været en styrke, fordi der er kommet en standard for, hvad skolerne skal leve op til.

Landsformand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg

- Den har sikret og skabt et fælles fokus på socialt ansvar og faglighed i folkeskolen. Alle har villet arbejde med det samme formål, og det kan jeg godt lide. Vi er nok ikke i mål endnu, men målet er der: Differentieret undervisning på både bageste og forreste række og inddragelse af forældrene i forhold til børns skolegang. Man kan ikke stoppe social arv uden forældrenes medvirken.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo

- Sådan kan man ikke tale om reformen, for man kan ikke stille den op som enkelte elementer. Det giver en dårlig debat, og så ender vi med at tale for og imod.

Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen

- Det bedste har været, at vi rent faktisk har indført en reform, der gør noget for de elever, der tidligere kom ud af folkeskolen og ikke kunne læse, regne eller stave. Men implementeringen har været blandet, så det er svært at vælge en overordnet ting. Nogle steder fungerer den øgede motion og bevægelse for eksempel rigtig godt, og andre steder bliver det helt overset.

Hvad har været det dårligste ved skolereformen?

Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal

- Det har været måden at implementere den på. Det har været en utrolig dårlig opstart med dårlig økonomi til at understøtte de nye tiltag og så en hård konflikt med lærerne. Reformen skulle lykkedes fra dag et, men der har været mange udfordringer. Det er svært at sige, hvad der har været det dårligste, fordi det fungerer forskelligt på landets skoler. Men vores største problem ligger i elevmotivationen. Der skal nogle nye ændringer til. Måske kortere skoledage eller færre test.

Landsformand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg

- I mine øjne har man ikke i tilstrækkelig grad sikret penge til at implementere reformen - især i forhold til inklusion. Lærerne har simpelthen ikke været klædt godt nok på. Det har skabt uro på skolerne, og derfor vil opfordre kommunerne til sikre, at pengene bliver sikret til at gennemføre inklusion. Der er for lidt politisk vilje til at sikre folkeskolen økonomisk.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo

- Det dårligste er helt grundliggende, at man ikke inddrog viden fra lærere og pædagogisk forskning. Det er en kæmpestor udfordring i dag.

Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen

- Det største problem har været, at der ikke har været nok politisk vilje til at få implementeret reformen ordentlig. Der er for mange steder, hvor det ikke fungerer. Det er som om regeringen har mistet gejsten, og det gør det svært.

Hvis du skulle komme med ét konkret forslag til, hvad der kunne gøre det bedre. Hvad skulle det så være?

Formand for skolelederforeningen Claus Hjortdal

- Det er svært at vælge ét. Men samarbejdet skal blive bedre. Når man læser om skoleområdet i medierne og generelt i offentligheden, bliver der talt meget om 'kampen om folkeskolen'. Vi skal ikke bekæmpe hinanden, men samarbejde. Og så ville en bedre økonomi også gøre det nemmere at nå i mål.

Landsformand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg

- Man bør udvide fortolkningen af paragraf 16b, så der kan fokuseres på tolærerordning, understøttende undervisning, åben skole og projekter. Loven skal tilpasse sig de behov, der er på skolerne.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo

- Man må give skolerne mulighed for at se på skoledagens længde. På mange skoler ville det være bedre med færre timer, mere åben skole og mere praktisk orienteret undervisning, men det kræver, at lærerne har tid til det. Når det kommer frem, at skoledagene er ikke er varierede nok, så er det en logisk konsekvens af mange timers undervisning, som lærerne er blevet pålagt at undervise.

Formand for Danske Skoleelever, Sarah Gruszow Bærentzen

- Overordnet set har vi brug for mod, håb og optimisme. Vi har brug for politikere og skolepersonale, der gerne vil reformen, så det hele ikke bliver så negativt. Vi skal minde os selv om, at skolen ikke var bedre inden reformen. Vi lavede den for at ændre forholdene. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ringer bare, og så har vi ti forskellige forslag til at gøre det bedre. Men vi savner, at de voksne tager noget ansvar.

Facebook
Twitter