Sidste uge fik 61 skoler en samlet bonus på knap 82 millioner kroner fra skolepuljen, fordi færre elever på skolerne fik under 4 i dansk og matematik.
Men selvom skolerne fik en millionbonus, var der flere skoler, hvor eleverne samlet set klarede sig dårlige ved det grønne bord. Faktisk faldt gennemsnittet i dansk og matematik på seks skoler, som blev belønnet med samlet set otte millioner kroner.
Det viser en analyse af karaktererne, som DR har fået aktindsigt i hos Undervisningsministeriet.
Årsagen er, at bonussen udelukkende drejer sig om at løfte de bogligt svageste elever, men hvis resten af eleverne klarer sig dårligere, betyder det intet for belønningen.
- En tåbelig ordning
Danmarks Lærerforeningen ryster på hovedet over, hvordan præmien fungerer.
- Det er absurd politisk teater, og eksemplerne her viser, hvor tåbeligt det er, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Han mener, at bonusserne ikke styrker eleverne fagligt, men får skoler til at fokusere på test. Samtidig kan det være tilfældigheder, der afgør, om skoler belønnes eller ej.
Belønningerne er bygget mærkeligt op, mener Niels Egelund, professor i specialpædagogik på DPU Aarhus Universitet.
- Det tyder på, at den måde, man har designet bonussen på, ikke er helt gennemtænkt, siger han.
Skal flytte de svageste elever
Liberal Alliance, som er fortaler for bonussen, mener, at det har været vigtigt at sætte reglerne for bonus op, så folkeskolen flytter de svageste elever.
- Den virkelig triste ting og fiasko i mange år har været, at der er elever, som ikke kan læse, skrive og regne. Den her bonus er ikke beregnet på middelklassen, men at skubbe elever væk af funktionel analfabetisme, siger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA).
Skoleleder: Belønning er fair
Skærbæk Distriktsskole i Tønder er én af de skoler, hvor gennemsnitskarakteren i dansk og matematik er dalet fra sommeren 2017 til 2018. Skoleleder Klaus Fog mener, det er rimeligt, at skolen samtidig har fået en bonus på 1,3 millioner, fordi det dog går bedre med de svageste elever.
- Jeg mener, det er fair nok. Skolen har opfyldt de kriterier, ministeriet stiller, og så skal vi have penge, siger Klaus Fog.
Fokus forsvinder fra nogle elever
Selvom skoler har fået en million-belønning, er der risiko for, at nogle elever bliver glemt i bonusordningen, fortæller skoleledere, som DR har talt med.
- Faren ved modellen er, at skolen retter praksis efter de elever, som lettest kan løftes op på fire. Til gengæld bruger lærerne færre kræfter på de elever, som ligger i den anden ende af skalaen, forklarer Rasmus Carlsen, skoledistriktsleder hos Hjørring Kommune.
- Når lærere fokusere på nogle elever, kan der være andre, man ikke fokuserer på, siger Klaus Fog.
Professor Niels Egelund er bekymret for, at skoler, der har mulighed for at få en bonus, har enøjet fokus på de svage elever, så øvrige elever glemmes.
- Man kan skabe et andet problem, end man forsøger at løse, siger han.
Fagligheden er styrket
Selvom meningerne om bonusordningen er mange, er der en generel tilfredshed med de konsulenter, der også er en del af skolepuljen. Skolerne i projektet har fået viden om, hvordan lærerne kan forbedre undervisningen for de svage elever i dansk og matematik og styrke elevernes motivation.
De skoler, DR har talt med, har været glade for de faglige input, som kan komme alle elever til gavn.
- Der er ikke tabere i det her, kun vindere, mener Klaus Fog, mens også skolederen fra Hjørring glæder sig over støtten fra læringskonsulenterne.
Fik skolen bonus eller ej
Bonus er at spille i lotteriet
Når det kommer til den kontante præmie for at flytte de svageste elever, er flere skoleledere dog mere skeptiske.
- Bonusordningen er et lotteri. Det er uhyggeligt tilfældigt, hvem der får præmier, siger skoleleder Gitte Kjærsgaard på Skælskør Skole nær Slagelse.
- Bonus siger ingenting om, hvor gode vi er til at hæve de svageste elever, mener skoleleder Anders Skriver fra Toftegårdsskolen, hvor blot én elev med lave karakterer afgjorde, at skolen ikke fik bonus.
Ud over at en skole godt kan få bonus, selvom gennemsnittet daler, kan gevinsten også afhænge af præstationer fra meget få elever.
Mange skoler har kun en enkelt afgangsklasse. Flytter for eksempel én boglig svag elev til skolen, kan det i nogle tilfælde koste skolen en millionbonus. Til gengæld kan skolen få den store gevinst, hvis flere bogligt svage elever flytter væk og går på for eksempel efterskole, fortalte professor i specialpædagogik Niels Egelund fra DPU, Aarhus Universitet i sidste uge.
Så mange elever afgør om skolen får bonus
Grafen viser antal 9. klasses elever på de skoler, som kan få del i skolepuljen. Jo færre elever, des mere statistisk usikkert er det, om skolen faktisk bliver bedre eller værre fagligt. På otte skoler er resultater for under 20 afgangselever udslagsgivende for, om skolen får bonus eller ej.
Mere målrettet støtte
Gitte Kjærsgaard, skoleleder på Skælskør Skole, mener, at man kan få mere ud af pengene, for Undervisningsministeriet kunne hjælpe svage elever bedre ved at give direkte støtte i stedet for bonus til skolen.
- Jeg mener, man skulle give skoler med faglige udfordringer flere penge, så de fik mulighed for at gøre noget ved det, siger hun.
Undervisningsordfører Henrik Dahl (LA) erkender, at belønningsordningen lige nu ikke fungerer 100 procent optimalt.
- Man kan ikke lave systemer, hvor der ikke er ærgerlige tilfælde, og folk kommer et minut efter, at toget er kørt, siger han og regner med, at bonusordningen på et tidspunkt bliver ændret, så der kommer en version 2.0, der bliver bedre.
SF kalder bonusordningen et "løkkelotteri" og kalder undervisningsministeren i samråd, fordi de mener, det er for tilfældigt, hvem der får bonus.
- Det giver jo ingen mening at løfte nogle elever, hvis andre så bliver ladt i stikken. Jeg vil til enhver tid støtte forslag, der kan hjælpe de mindst bogligt stærke elever, men det gør vi altså bedst ved et varigt løft af undervisningen og hjælpen til de mest udfordrede elever, siger uddannelsesordfører Jacob Mark (SF).