- Man kan skal få en uddannelse, så man kan få et liv. Hvis du ikke har en uddannelse, vil du sidde og kede dig derhjemme.
Det siger Zafia Mahmoud, når hun skal forklare, hvad god integration er i hendes øjne.
Zafia Mahmoud går i 9. klasse på Nord-Vest Privatskole i Københavns Nordvestkvarter. Her har DR været på besøg for at høre, hvordan det står til med integrationen, når ingen af skolens 240 elever er etnisk danske.
Under besøget gav Zafia Mahmoud og to af hendes klassekammerater fra 9. C deres korte bud på, hvad god integration er. Du kan se deres svar i videoen øverst i artiklen.
Og i videoen herunder kan du blandt andre se integrationsminister Inger Støjberg (V) give sit korte bud på, hvad god integration er.