Elever hopper og springer for lidt i skolen

Langt de fleste skoleelever oplever, at de bevæger sig for lidt, viser ny undersøgelse.

Ni ud af 10 elever oplever, at de ikke bevæger sig de foreskrevne 45 minutter i løbet af en skoledag, viser nu undersøgelse. Udviklingen går dog den rette vej, siger forsker. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Danske skoleelever er alt for gode til at sidde stille i timerne - det mener de i hvert fald selv. Stik imod intentionerne i folkeskolereformen tyder det på, at det går for langsomt med at få bevægelse og aktivitet ind som en del af undervisningen.

I en ny undersøgelse svarer ni ud af 10 elever, at de ikke oplever, at de bevæger sig så meget i løbet af skoletiden, som det ellers var meningen med skolereformen.

- Når man spørger eleverne selv, så er det kun én ud af 10, der bevæger sig 45 minutter eller mere. Resten bevæger sig mindre, og hver femte elev bevæger sig kun sjældent i skoletiden. Men man bevæger sig dog mere end for bare et halvt år siden, så der sker forbedringer. Det går bare for langsomt, siger Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, der har lavet undersøgelsen.

Rapporten er lavet af Center for Ungdomsstudier med støtte fra Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt Nordea-fonden. Man har blandt andet spurgt eleverne, om de selv oplever, at de på en skoledag bevæger sig de 45 minutter hver dag, som folkeskolereformen kræver.

Bevægelse i timerne er et stort fokus på skolerne, mener Skolelederforeningens næstformand.

- Vi skal selvfølgelig se på, hvorfor de oplever, at der ikke er mere bevægelse. Der er nok også plads til forbedring. Vi er netop gået i gang med år tre efter reformen, og store forandringsprocesser som denne tager tid, siger Dorte Andreas.

Næstformanden hæfter sig ved, at det går den rigtige vej.

- Denne undersøgelse indikerer, at fra forrige undersøgelse og til den aktuelle har eleverne en oplevelse af øget bevægelighed i skolen, siger Dorte Andreas.

Ifølge Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier kniber det typisk med at få bevægelse og aktivitet indbygget i de klassiske fag som dansk og matematik. Der findes dog også lyspunkter, fortæller han.

- Vi har hørt om et eksempel på fysikundervisning, hvor eleverne skulle høre om Archimedes’ lov i de ældste klasser. Der var samarbejde mellem fysiklærere og den lokale dykkerklub, hvor eleverne blev sænket ned i vand og mærkede, hvad det gjorde ved dem. Så forstod de pludselig pointen mere konkret, siger Søren Østergaard.

Facebook
Twitter