Elever i 0. klasse bør være største bekymring under nedlukning: ’Der kommer et socialt efterslæb’

Der er tæt sammenhæng mellem gode venner, motivation og trivsel for et barn, der kun lige er startet i skole.

- Hvad glæder du dig mest til, når du må komme tilbage til skolen?

- At lege med mine venner og have legetime igen.

Seks-årige Siv Larsen Kirkeby fra Vejle er ikke i tvivl: Det er kedeligt at være hjemme, hvor man kun kan se veninderne på facetime, når mor og far har tid til at hjælpe med at ringe op.

Det er bare ikke det samme at lege med barbiedukker, når Matilde fra klassen kun er til stede på en skærm.

Men sådan er virkeligheden for de mange danske skoleelever, der foreløbig er hjemsendt til og med den 7. februar.

Nogle har virtuel undervisning, mens andre er overladt til forældrenes evner som undervisere. Det kan give et fagligt efterslæb, der skal samles op på, når hverdagen igen ligner sig selv.

Noget andet er alt det sociale, børnene mister ved ikke at komme i skole, og det er faktisk det allervigtigste at være opmærksom på, siger flere eksperter, som DR Nyheder har talt med.

Hvis man er blandt de cirka 59.000 børn, der lige er startet i skole i august, er man stadig kun ved at lære, hvad det egentlig vil sige at være skoleelev med de forventninger, der er til én.

Den nuværende 0. klasse udgør en årgang, som kun har prøvet at gå i skole i en tid præget af corona og restriktioner, og spørgsmålet er, hvad det kan have af betydning for deres videre skoleforløb.

Det spørgsmål har DR Nyheder givet videre til eksperterne, og deres svar er samstemmende, at her er et område, der kræver ekstra opmærksomhed.

- Én af de allervigtigste ting ved at gå i skole er fysisk samvær med andre børn. Det er helt afgørende for at fastholde motivationen og dermed for indlæringen og trivslen hos en folkeskoleelev, siger Lars Qvortrup.

Han er professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, under Aarhus Universitet.

- At gå i skole er en proces, hvor man først og fremmest skal lære at være elev og modtage læring. Forskningen tyder på, at børn bliver bedre til at gå i skole, hvis de har det godt sammen med andre, og derfor vil det få betydning, at de nu er hjemsendt og isoleret, siger Lars Qvortrup.

Sammen med en række kolleger er han netop nu i gang med at undersøge, hvad nedlukning, fjernundervisning og hjemmeskoling betyder for eleverne i folkeskolen.

Under nedlukningen i marts og april 2020 stod den samme gruppe forskere bag en undersøgelse blandt cirka 6.000 elever fra 3. til 9. klasse og 5.000 forældre.

Resultatet viste, at de yngste elever på næsten alle parametre klarede sig ringere end gennemsnittet. De oplevede dårligere relationer til lærerne, kammeraterne og skolen generelt.

- Der er en helt masse problemer for de små elever, der kan føre til usikkerhed, motivationstab og en følelse af ikke at mestre den hverdag, de var ved at finde sig til rette i, siger Lars Qvortrup, der blandt andet baserer det på den generelle viden om vigtigheden af som menneske at have en tilpas mængde selvtillid og det at være en del af et fællesskab.

- En skolestart er en begyndelse på et ni-årigt forløb, så hvis man oplever ikke at slå til, ikke at kunne få hjælp og at føle sig isoleret i forhold til lærere og kammerater, er der god grund til at tro, at det har en negativ effekt på længere sigt.

I den igangværende undersøgelse har man også kig på eleverne i 0. til 2. klasse og deres forældre. Resultatet af den ligger klar om nogle uger.

- Fysisk samvær kan aldrig erstattes af noget, der foregår på en skærm

Andreas Rasch-Christensen er chef på VIA University Colleges forskningscenter for pædagogik.

Han deler Lars Qvortrups bekymring for de yngste folkeskoleelever.

- Vi ved, hvor meget en tidlig indsats betyder for en god start på skolelivet. Det har enormt stor betydning for deres faglige udvikling og trivsel at de får en god start. Det er der fokus på uagtet corona, og overgangen fra dagtilbud til skolen har for den yngste årgang - diplomatisk sagt - været ’anderledes’ med flere afbrydelser, siger Andreas Rasch-Christensen.

Foruden de to store nedlukninger nu og i foråret har flere klasser og hele skoler været hjemsendt i perioder, når der har været smittede elever og lærere.

Andreas Rasch-Christensen sidder med i formandskabet i Rådet for Børns Læring, der har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om blandt andet elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen.

- Jeg tror, der kommer et efterslæb på flere områder, hvor det bliver nødvendigt med nok ressourcer til at indhente det tabte. Altså, flere voksne omkring børnene. Rent fagligt tror jeg godt, man kan samle noget op i forhold til de ældste elever, som har det nemmere med onlineundervisningen.

- For de yngste, hvor det handler meget om sociale relationer, er det sværere at indhente det tabte. Fysisk samvær kan aldrig erstattes af noget, der foregår på en skærm.

For sårbare børn og børn fra udsatte familier eller med forældre, der af forskellige årsager ikke kan hjælpe dem med skolearbejdet, forventes udfordringen at blive endnu større. Det kan få sociale slagsider, og nogle kan have meget svært ved at komme tilbage på sporet efter en periode derhjemme.

- De sårbare rammes ekstremt hårdt, hvis de heller ikke har positive relationer, når de er hjemme. Derfor håber jeg, man ikke bare starter skolen op igen uden at have en pædagogisk nødpakke med tilstrækkeligt voksne omkring dem, siger Andreas Rasch-Christensen.

I 2019 fastslog en undersøgelse lavet af Egmont Fonden, at trivselsproblemer ved skolestart trækker lange spor.

Deres resultat var baseret på en analyse af 5.000 børn født i efteråret 1995, som man stadig fulgte.

Én af konklusionerne lød, at jo flere udfordringer, børnene har i syv-års-alderen, desto højere er risikoen for, at de klarer sig dårligt til folkeskolens afgangsprøve, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og hverken er i job eller uddannelse som 22-årig.

Mens en gennemsnitlig syv-årig uden skolestartsudfordringer havde 81,7 procent sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig, var tallet nede på 62 procent for børnene med tre eller flere udfordringer i forbindelse med skolestarten.

Svært at forklare, hvorfor legeaftaler ikke dur

Tilbage i Vejle sidder Siv Larsen Kirkeby og arbejder med sine opgaver, mens mor Sofie og far Henrik passer deres job som projektleder og studerende.

På spisebordet flyder skole, arbejde og fritid sammen, men indtil videre fungerer det for familien.

De hjælper Siv, så godt og så meget de kan, og det er ikke det faglige, de bekymrer sig om. Det skal hun nok få indhentet.

- Hun mangler virkelig sine venner, og hun savner den hverdag som skoleelev, hun var godt i gang med at opbygge. Vi prøver at forklare hende om corona og alle reglerne, men det er svært for en seks-årig at forstå, hvorfor hun pludselig ikke må være sammen med andre børn og have legeaftaler, siger Sofie Larsen Kirkeby.

Siv er vant til at have mindst én legeaftale om ugen, og hun plejer at have nogle timers sjov med de andre børn i sfo’en efter skoletid hver dag.

- Det er tydeligvis det sociale, hun mangler. Vi kan se, hvordan hun liver op, når lillesøster kommer hjem fra vuggestue ud på eftermiddagen. Hun keder sig, hun er udfordret på koncentrationen, og hun virker i det hele taget bare ked af det over hele situationen. Humøret går op og ned, forklarer hendes mor.

- Vi har aftalt, at der skal mere fast struktur på Sivs skolearbejde, når nu det fortsætter foreløbig til og med den 7. februar. Ellers er det svært for hende at bevare koncentrationen, når vi sidder her allesammen, siger mor Sofie Larsen Kirkeby.

Hun håber, det hele løser sig hurtigt, når datteren må komme tilbage til skole. At der bliver ’run’ på og et ’overflow’ med aftaler, så alt det sociale, børnene har manglet, bliver indhentet.

Måske er der håb forude.

Torsdag kom det frem, at en ekspertgruppe med fagfolk inden for sundhed, økonomi og samfundsforhold i en ny rapport til Folketinget anbefaler, at de yngste skoleelever bør komme først tilbage til skolen, når man planlægger genåbningen af samfundet.

- Det er både sundhedsmæssig og økonomisk højprioritet at få de mindste i skole igen, fordi det vil frigøre de arbejdende forældre, og børnene samtidig ikke er store smittespredere, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor og virolog ved Københavns Universitet og med i ekspertgruppen.

FacebookTwitter