Elever med angst og tung social arv udebliver fra skole

Børn med langvarigt fravær fra skolen kan på sigt få et svært voksenliv, siger professor.

- Det er jo et hul i vores velfærdssamfund, som disse børn falder ned i, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). (Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Rundt omkring i landet er der skoler, der dag efter dag må notere de samme elever som fraværende.

Nogle af børnene har

kroniske
og længerevarende sygdomme, som koster dem dage i klassen.

Men det er især børn med diagnoser og børn fra socialt udsatte familier, som ikke kommer i skole, fortæller skoleledere i en rundspørge lavet af

DR
Nyheder.

I alt 150 skoleledere oplyser, at en eller flere af deres elever ikke har deltaget i undervisningen i tre sammenhængende måneder eller mere.

  • Rundspørgen er sendt til 1.086 folkeskoleledere, hvoraf 310 har svaret.

  • Undersøgelsen er altså ikke repræsentativ, men den giver et indblik i skolernes oplevelser med elever med langvarigt fravær.

Konsekvenserne kan være alvorlige og langvarige, siger Mikael Thastum, der er professor og leder af Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge ved Aarhus Universitet.

- Børn med meget fravær er i større risiko for ikke at få en

ungdomsuddannelse
efterfølgende. Og på længere sigt klarer de sig dårligere på
arbejdsmarkedet
og kan få et vanskeligt voksenliv, siger Mikael Thastum.

Udviklingsforstyrrelser og ADHD

76 skoleledere svarer i rundspørgen, at det især er børn med diagnoser, som ikke kommer i skole.

Det billede nikker professoren fra Aarhus Universitet genkendende til.

Han er netop nu i gang med et forskningsprojekt, hvor målet er at hjælpe børn med højt skolefravær gennem en målrettet psykologisk indsats. Mange af børnene i projektet har problemer med angst og depressive tanker.

- Vi har også en del børn i vores projekt, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller

ADHD
. Nogle af dem ville godt kunne være i en almindelig klasse, hvis de fik tilstrækkelig hjælp, og andre af dem har behov for et særligt skoletilbud, siger Mikael Thastum.

- Fri til at være børn

Lidt flere skoleledere – 78 – oplyser i rundspørgen, at de fraværende børn kommer fra socialt udsatte familier.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er af den opfattelse, at nogle udsatte familier er blevet mere marginaliserede og deltager mindre i samfundet.

- Børnene ser, hvad forældrene gør og trækker sig lige så meget, siger han.

Claus Hjortdal betegner det som "meget uheldigt", når børn ikke går i skole.

- Når elever bliver væk, bliver de endnu mere stigmatiserede i deres forestilling om, hvordan de er. Børn skal komme i skole, fordi det er der, de er fri til at være børn, siger han.

- Vi er blevet beskåret

Claus Hjortdal medgiver, at skolerne har et ansvar for at få de fraværende elever tilbage i klasselokalerne. Men han mener ikke, at skolerne har nok penge til at ansætte tilstrækkeligt med personale og til at sikre specialviden.

Han peger på, at skolerne fra politisk hold desuden er blevet pålagt at inkludere flere elever med særlige behov, som før fik specialundervisning, i den almindelige undervisning.

- Vi er blevet beskåret på hele undervisningsdelen. Det vil sige også i forhold til at kunne

håndtere
inklusion af de tungeste diagnoser. Det gør, at vi ikke altid kan yde den service, vi skal i forhold til de her børn, siger han.

- Der er jo et hul i vores velfærdssamfund, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA). (© DR Nyheder)

Minister: Det er et hul i vores velfærdssamfund

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har sat sit ministerium til at undersøge problemet med børn med højt skolefravær.

Hun vil have kortlagt antallet af langtidsfraværende børn, årsager til deres fravær - og ikke mindst vil ministeren have bud på, hvordan man kan få børnene i skole igen.

- Det er jo et hul i vores velfærdssamfund, som disse børn falder ned i, og vi ved alt for lidt om, hvad der er på spil. Det kan være familier, som har store problemer. Det kan være syge børn. Og så kan der være alle mulige andre konstellationer af manglende kommunikation i kommunerne og så videre, siger Merete Riisager.

Hun vil afvente resultaterne af undersøgelsen, før hun vil give sit bud på en løsning.

Allerede nu vil hun dog gerne slå fast, at sparetiltag fra

Christiansborg
i hendes optik ikke har undergravet mulighederne for at lave målrettede tilbud til fraværende børn.

- Kommunerne har simpelthen råd til rigtig mange projekter og alle mulige andre ting, de sætter i værk, som kan være spændende nok, men når der er et barn, der er sygt og har det dårligt, så er det vigtigere end alt muligt andet, man måtte komme på, siger Merete Riisager.

- Og der går altså mange ressourcer til mange forskellige ting, der er mindre vigtige end et barn, der er sygt.

Facebook
Twitter