Elever ved ikke om de er uddannelsesparate eller ej

Næsten halvdelen af de 8-klasses elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate, er i tvivl om, hvilken vurdering de har fået.

På landsplan er 28 procent af de adspurgte 8. klasseselever vurderet ikke-parate.  (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

Når du går i 8. klasse, skal du igennem en vurdering, der afgør, om du er parat til en ungdomsuddannelse eller ej.

Men flere af de elever, der ikke er uddannelsesparate, er i tvivl om, hvilken vurdering, de overhovedet har fået.

Grundlæggende er det forældrenes ansvar at sørge for, at deres børn kommer det rigtige sted hen i den rigtige uddannelse.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, hvor 5.397 8.klasses elever har deltaget, og hvor 28 procent er vurderet ikke-parate.

45 procent af de ikke-parate elever tror, at de enten er erklæret parate til at tage en uddannelse eller ikke aner, at de overhovedet er blevet vurderet.

Ifølge chefkonsulent i EVA, Anne Sophie Madsen, er det et udtryk for, at flere skoler er for langsomme til at hanke op i de 8. klasseselever, der klarer sig for dårligt til at komme ind på den uddannelse, de har et ønske om at gå på.

- Hvis man skal ændre nogle ting, så skal man som elev have klar besked. Undersøgelsen viser, at der er en stor uklarhed omkring parathedsvurderingen blandt eleverne, og at budskabet tydeligvist ikke er trængt rigtig igennem, siger hun.

Ingen viden om hjælp

Når en 8. klasses elev bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparat, skal skolen og en vejleder lave en handlingsplan, der kan hjælpe eleven.

Men et halvt år efter, at eleverne har modtaget deres vurdering, ved over halvdelen af dem ikke, at skolen skal hjælpe dem med at blive uddannelsesparate, viser undersøgelsen.

I Undervisningsministeriets vejledning på området står det klart, at det er essentielt, at der bliver igangsat en handlingsplan så tidligt som muligt.

- Det er vigtigt, at skolen i samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning red.) så tidligt som muligt sætter fokus på de elever, der har behov for en målrettet indsats for at blive uddannelsesparate. Jo tidligere jo bedre, så skolen og UU kan sætte ind med en fokuseret indsats i form af hjælp og vejledning til den unge, lyder det.

Og det er problematisk, at mange elever ikke kender til den hjælp, mener Anne Sophie Madsen fra EVA.

Vurdering af eleverne
  • Vurderingsprocessen indledes i 8. klasse, hvor skolen skal vurdere elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Det er Ungdommens uddannelsesvejledning, der på baggrund af skolens vurdering, beslutter, om en elev er uddannelsesparat eller ej.
  • Når en elev vurderes ikke-uddannelsesparat, skal der iværksættes en målrettet indsats, hvor elev, skole, forældre og UU i samarbejde arbejder hen mod, at eleven bliver uddannelsesparat i 9. eller 10. klasse.
  • Kilde: EVA og Undervisningsministeriet

- De oplever, at det er noget, de skal klare selv. Det gør, at de har ringe forudsætninger for at arbejde med udfordringerne. For eleven kan det være en voldsom oplevelse ikke at blive erklæret parat. Hvis det skal opleves konstruktiv, så kræver det, at man får en plan for, hvordan man skal komme videre, siger hun.

Forældrene har et ansvar

Men Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, undrer sig over resultatet. Han mener, at skolerne har et fornuftigt system med flere samtaler med eleverne og hurtig vejledning. Det er forældrene, der i særdeleshed har et ansvar over for deres børn.

- Vores ansvar er selvfølgelig at kommunikere så godt som muligt, og det må vi tage på os og se, om der er noget i kommunikationen, der mangler, siger han og fortsætter:

- Men grundlæggende er det forældrenes ansvar at sørge for, at deres børn kommer det rigtige sted hen i den rigtige uddannelse. Hvis de er i tvivl om noget, så må de spørge skolen eller vejlederen igen.

Men nogle elever kommer fra svære kår, hvor forældrene måske ikke særlig ofte er på forældreintra. Er det ikke der, I som skoleledere har et ansvar for, at eleven kender til hjælpen?

- Jo, og derfor skal vi også være sikre på, at samarbejdet med UU fungerer så godt som muligt. De skal jo tage sig af de 20 procent svageste elever i skolen. Og det er også der, hvor vi som folkeskole skal koncentrere vores indsats. Men det, tror jeg, også sker i langt de fleste tilfælde.

Mark Jensen, der er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning, er enig i, at der er behov for, at parterne ser på om samarbejdet kan forbedres.

Men ligesom Claus Hjortdal, så mener han også, at det er vigtigt, at forældrene og eleverne kommer mere på banen.

- Det er alles ansvar. Og faren ved det svar er, at det er ingens ansvar. Jeg håber, at vi alle sammen tager det op og ser, om vi kan gøre det bedre. Et af de steder man kan forbedre, er, når vurderingen skal videregives til forældrene og eleverne. Vi skal mundtlig have forklaret meget bedre, hvordan og hvorfor vurderingen er lavet, og hvilken handleplan, der er, siger han.