Eleverne, forældrene og forsker: Derfor bliver de unge ved med at vælge gymnasiet

De unge bliver ved med at strømme til gymnasiet, selvom politikerne i årevis har gjort en masse for at få dem til at vælge en erhvervsuddannelse.

Mor har en stor indflydelse på de unges uddannelsesvalg, og hun kan bedst lide gymnasiet, fortæller både forældre og eleverne. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet, når de forlader grundskolen.

Sådan har mantraet i årevis lydt fra politikerne på Christiansborg.

Ifølge flere prognoser fra både fagbevægelsen og industrien kommer Danmark til at mangle tusindvis af faglærte om få år, og derfor har politikerne taget flere tiltag for at få flere til at vælge håndværkervejen frem for gymnasiet.

Men lige lidt hjælper det.

Ifølge de seneste tal fra Børne- og Undervisningsminsteriet har 74,3 procent af de unge, som forlader folkeskolen i år, søgt ind på en gymnasial ungdomsuddannelse. Det er den højeste procentandel i perioden 2001 til 2016.

Omvendt har 18,4 procent af de unge valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Sidste år lå tallet på 18,5 procent.

Men hvordan kan det være, at næsten tre ud af fire unge vælger gymnasiet?

DR Nyheder har spurgt eleverne, forældrene og en forsker i ungdomsuddannelser:

Mads Løjtved Rasmussen, politisk næstformand i Danske Skoleelever:

- Gymnasierne fremstår som det sikre valg for mange af os unge - og for vores mødre, ikke mindst. Mor ser jo gerne, at man kommer på gymnasiet, så man bagefter kan tage en lang videregående uddannelse og få et godt arbejde. Mange unge ser erhvervsuddannelserne som en begrænsning, mens gymnasiet giver en mulighed for at videreudvikle sig. Selvom politikerne har gjort meget for at ændre det billede, er det stadigvæk den opfattelse, mange har.

- Mange unge tror stadig, at hvis man har taget en tømreruddannelse, så ender man på en arbejdsplads, hvor man bare skal hamre i en væg i 30 år til mindsteløn. Det passer jo ikke, og man bliver nødt til at vise de unge, at der er rigtig mange muligheder i at tage en erhvervsuddannelse, og at man sagtens kan ende uden job, selvom man tager en lang, fin akademisk uddannelse.

- Derudover bliver erhvervsuddannelserne af mange set som en andenrangsuddannelse, selvom de på ingen måde er det. Hvis man ikke kan få et højt nok snit til at komme i gymnasiet, så kan man altid komme på en erhvervsskole. Det er et kæmpestort problem, at det er mere prestigefyldt at tage en gymnasieuddannelse.

Mette With Hagensen, formand for Skole & Forældre:

- De elever, der bliver erklæret uddannelsesparate i folkeskolen, har kun far og mor som vejledere. Og vi forældre anbefaler ofte, at vores børn skal vælge gymnasiet, for det er jo en god og fin uddannelse, hvor der ikke er problemer med manglende praktikpladser. Som forældre ved vi jo ikke bedre, når vi skal vejlede børnene. Og mange forældre har endnu ikke opdaget, at erhvervsuddannelserne er en god uddannelsesmulighed, og de unge ikke ender i en blindgyde efter erhvervsskolen, selvom mange tror det.

- Når eleverne ikke bliver udfordret mere i skolen i forhold til deres uddannelsesvalg, så er det jo helt naturligt, at de per automatik vælger gymnasiet. Mange børn vælger også den uddannelse, som deres venner tager. Og når tre ud af fire vælger gymnasiet, så følger eleverne også derover.

- Uddannelse er aldrig forgæves, og det er ikke et problem, at så mange vælger gymnasiet, hvis de også bruger den til at læse videre. Men vi ser bare, at der er mange, som har fået en studenterhue, der efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse, og derfor kunne de lige så godt være startet der. Så havde de måske også undgået nogle nederlag i gymnasiet.

- Det er oplysning og viden – ikke mindst til forældrene - der er vejen frem, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Tvang er ikke løsningen.

Tilde Mette Juul, forsker i ungdomsuddannelser ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet:

- I de seneste 10-15 år har der været et stærkt fokus på, at uddannelse skal føre til et job, og derfor er de unge i dag meget optaget af at holde alle døre åbne. Det er jo de færreste i 9. eller 10. klasse, der ved, hvad de vil arbejde med, men mange forestiller sig, at de gymnasiale uddannelser – ikke mindst det almene gymnasium – giver flest muligheder. Derfor vælger mange af strategiske grunde det almene gymnasium og skubber i nogle tilfælde deres interesser i baggrunden.

- De unge ved godt, at politikerne gerne vil have dem til at vælge en erhvervsuddannelse, og de ved også godt, at en erhvervsuddannelse kan føre til et godt job. Men mange unge ser erhvervsuddannelserne som noget, der begrænser deres muligheder for videreuddannelse.

- Derudover har der været meget fokus på, at de unge skal tage den lige vej igennem uddannelsessystemet. Der ser mange unge det almene gymnasium som den bedste mulighed, da det giver dem nogle ekstra år til at finde ud af, hvad de efterfølgende vil læse. Vi må ikke glemme, at der mange som senere i livet tager en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Nogle planlægger faktisk at gøre det på den måde i folkeskolen.

- Sidst, men ikke mindst, er der et stærkere ungdomsmiljø på gymnasierne. Det er der, der er fester og hvor man kan være sammen med andre unge.

Facebook
Twitter