Elevfravær: Sådan arbejdede redaktionen med data

Er skoleelevers fravær noget, vi alle har ret til at se? Det spørgsmål tog det syv måneder for DR at få svar på. Læs om DR’s Undersøgende Databaseredaktions arbejde med elevfravær.

Læs mere om, hvordan DR's Undersøgende Databaseredaktion har arbejdet med de data, der førte til historierne om elevfravær. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Den følgende tekst er en metoderapport, der beskriver så præcist og detaljeret som muligt, hvordan DR's Undersøgende Databaseredaktion har indsamlet, sorteret og analyseret data til grafik og historier om danske folkeskoleelevernes fravær i skoleåret 2012/2013.

Vi ønsker at være åbne og transparente om vores metode og vores forbehold. Som journalister har vi ulejliget mange mennesker i kommunale forvaltninger, skolesekretariater og ministerier for at indsamle de data, som vi mener, er af almen interesse for alle borgere. Hvorfor vi har gjort det, og hvad resultater af arbejdet er, kan du læse mere om her.

Mere viden om fravær

I efteråret 2013 besluttede DR's Undersøgende Databaseredaktions at sætte fokus på, hvor meget de danske skoleelever mister af et skoleår.

Heldigvis findes der ganske gode data på området.

De danske folkeskoler er forpligtet til hvert år at indberette data om elevernes fravær fordelt på sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær til UNI-C, en styrelse under Undervisningsministeriet.

Syv lange, syv brede

Hverken hos UNI-C eller Undervisningsministeriet syntes man dog særlig godt om idéen i at lægge fraværsdata frem.

Derfor tog det syv måneder med aktindsigter og klager før Undervisningsministeriet endelig medgav, at data om elevfravær er i offentlighedens interesse, og at de derfor burde være offentligt tilgængelige.

I mellemtiden havde DR måttet ulejlige samtlige af landets 98 kommuner med lignende anmodninger om elevfravær, fordi det på daværende tidspunkt så ud om den eneste mulighed for at få data ud.

Omregning af tal

Efter DR's Undersøgende Databaseredaktion modtog data, begyndte vi at analysere dem. Data blev udleveret som procentsatser for hver enkelt årgang fordelt på de tre fraværstyper, sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær.

Samtidig blev det oplyst, hvor mange elever, den enkelte årgang består af, dog sådan at årgange med mindre end fem elever er blændet af hensyn til eleverne.

DR valgte herefter at omregne tallene fra procentsatser til antal fraværsdage per elev ved at tage udgangspunkt i et standardskoleår, som ifølge Undervisningsministeriet er på 200 dage.

Lockout er fjernet

Fraværsdata for sidste års lockout af folkeskolelærerne er taget ud af fraværsdata, således at skoler, der har registreret forskelligt, ikke bliver ramt af dette.

Vi har alligevel valgt at tage udgangspunkt i et helt skoleår på 200 dage af hensyn til sammenligning med tidligere år, og fordi det giver det mest realistisk billede af elevernes fraværsdage i et normalt skoleår.

Det betyder også, at vi antager, at elevernes fraværsmønstre i de tre uger, lockouten stod på, er det samme som i resten af skoleåret.

Standardiserede tal

Ulempen ved at tage udgangspunkt i et ens skoleår for alle er, at nogle skoler har et lidt kortere eller længere skoleår. Derfor er de udregnede fraværsdage ikke altid fuldstændig lig med elevernes reelle fraværsdage.

På den anden side er det dog nødvendigt at regne i et standardår for at sikre en fair sammenligning mellem skolerne, og omregningen til dage skete efter aftale med UNI-C.

Endelig udregnede DR på baggrund af oplysningerne et gennemsnit for skoler og kommuner på baggrund af antallet af elever, således det er muligt at udregne og sammenligne fraværsdage per elev på tværs af kommuner, skoler og årgange.

Forbehold

Desværre er det ikke alle skoler, der har indberettet fraværstal til UNI-C. Derfor mangler der i DR's gennemgang 113 skoler ud af 1.312 skoler i Danmark. De manglende indberetninger skyldes flere årsager, men typisk at det teknisk ikke har været muligt for skolerne at indberette tallene.

Samtidig har det ikke været muligt for DR at lave en kvalitetssikring af data, da DR kun har fået disse udleveret på årgangsniveau.

Det betyder, at det ikke har været muligt at frasortere elever, som eksempelvis har været fraværende et helt skoleår og derfor påvirker en enkelt årgang kraftigt.

Etiske overvejelser

Da DR modtog aktindsigten havde UNI-C som tidligere nævnt frasorteret årgange med mindre end fem elever. DR har efter grundige overvejelser valgt at fastholde denne grænse.

Overvejelserne er blandt andet gået på, hvorvidt det ud fra oplysninger om årgange med meget få elever eksempelvis mellem fem og 10 elever vil være muligt for personer med kendskab til årgangen at identificere fraværsoplysninger om den enkelte elev.

I overvejelserne er DR nået frem til, at personer med kendskab til en årgang, det være sig lærere, elever og forældre, i forvejen vil være i besiddelse af disse oplysninger.

Definition

Alt fravær måles i dagsfravær og tælles i hele dage. Ifølge UNI-C er det er op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Det skal understreges, at de indberettede tal således ikke dækker al fravær, hvis dette for eksempel har været 'den første time' eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær.

Dagsfraværet fordeles på følgende årsagskategorier:

Fravær på grund af sygdom.

Fravær med skolelederens tilladelse (Lovligt fravær).

Ulovligt fravær (fravær som ikke er sygdom eller har skolelederens tilladelse).

Sammenligning med anden statistik

DR har sammenlignet fraværsdata med andre oplysninger om den gennemsnitlige husstandsindkomst på de danske folkeskoler, karaktergennemsnit for 9. klassernes eksamen i 2012/13 og tal fra Dansk Center For Undervisningsmiljøs Termometerundersøgelse, der undersøger udbredelsen af mobning på en række skoler.

Du kan læse mere om resultaterne af disse undersøgelser onsdag og torsdag, hvor vi også vil opdatere denne artikel med oplysninger om fremgangsmåden.

Tilføjet 12. juni 2014 klokken 09:30.

Sammenligning med karakterer

I arbejdet med fraværsdata har redaktionen sammenlignet data med andre parametre.

Blandt andet har vi sammenlignet karaktergennemsnittet for 9. klasse i 2012/13 med de samme årganges elevfravær.

Dette har vi gjort ved at inddele alle årgange i fem karaktergrupper. Vi har herefter set på det gennemsnitlige fravær i højeste og laveste karaktergruppe, hvor elevmassen var nogenlunde ens.

Resultatet viste, at der især var markant mere ulovligt fravær blandt eleverne i laveste gruppe både i forhold til højeste karaktergruppe og i forhold til landsgennemsnittet. Denne analyse bakkes op af UNI-C's analyse fra samme skoleår. Den kan du læse her.

Ældste elever pjækker mest

Ligeledes har vi lavet et gennemsnitligt fravær for eleverne på de forskellige klassetrin. Det viser, at elever i de ældre klasser pjækker mere, hvilket stemmer overens med oplevelsen hos både eksperter og skoleledere.

Samme analyse klargjorde, at det ikke var muligt for os at analysere på små og store skoler. Selvom det ser ud som om, der er markant mindre fravær på små skoler, så skyldes det ikke nødvendigvis, at skolerne er små.

Typisk for små skoler er nemlig, at de har har små elever forstået på den måde, at skolerne ofte stopper ved 6. eller 7. klasse, hvorefter eleverne fortsætter på en ny skole. Således var andelen af elever i 7., 8. og 9. klasse blandt de små skoler markant mindre end hos de større skoler.

Husstandsindkomst

Endelig har vi også sammenlignet fraværstallene med oplysninger om indkomst og og mobning. Indkomsttallene fik vi lov til at bruge af Ugebrevet A4 som tidligere har købt dem af Danmarks Statistik.

Tallene stammer fra 2011 og er dermed indsamlet i et andet skoleår end vores fraværstal, men vi finder det rimeligt at antage, at der ikke sker meget store forskydninger fra år til år.

På grund af lukkede skoler og andre omstændigheder har det ikke været muligt at få indkomstoplysninger målt i gennemsnitlig hustandsindkomst per elev for cirka fem procent af de skoler, der optrådte i fraværsdata.

Fremgangsmåden var herefter at inddele skolerne i indkomstgrupper som ved karakterer og sammenligne dels top med bund og top/bund med gennemsnittet.

Vi er meget opmærksomme på, at man på baggrund af dette ikke kan konkludere en årsagssammenhæng. Og at andre parametre både spiller ind på indkomst og fravær. Derfor har vi brugt eksperter med stor viden om emnet til at bekræfte sammenhængen mellem økonomi, socioøkonomi og fravær.

Mobning

Tallene for mobning på danske folkeskoler blev vi opmærksomme på via et projekt som to studernede på RUC har lavet på baggrund af tal fra Dansk Center For Undervisningsmiljø (DCUM).

Vi søgte derfor aktindsigt i samme tal og rensede dem, således at kun skoler med svar fra mere end 100 elever deltager. Dermed findes data for 219 af de skoler, vi har fraværsdata for.

Det var ikke muligt på samme måde som med karakterer og indkomst at inddele skolerne i grupper, da elevmassen i gruppen med mest mobning var for lille til at sammenligne med andre grupper og landsgennemsnittet.

Vi indelte derfor skolerne i top- og bund-25 hvor elevmassen begge steder var omkring 13.000 elever. Herefter sammenlignede vi top med bund og med landsgennemsnit. Samtidig talte vi med flere eksperter, der bakkede op om undersøgelsens resultater.

Facebook
Twitter