Elisabeth havnede ufrivilligt på valgplakat – i dag kan hun ikke stå inde for budskabet

Folkebevægelsen mod EU brugte i 1972 en tegning af 6-årige Elisabeth Wagner som valgplakat.

Lige så længe 59-årige Elisabeth Wagner kan huske, har hun været vant til at se portrætter af sig selv og sine søskende på væggene i deres barndomshjem.

Som børn blev de portrætteret af den nu afdøde tegner Ib Spang Olsen, der var en god bekendt af familien.

Men i 1972 blev hun alligevel chokeret, da hun så en tegning af sit seksårige jeg.

Tegningen hang nemlig ikke længere kun i hjemmet i Gentofte, men var derimod blevet plastret op i den ene lygtepæl efter den anden.

Ufrivilligt var hun blevet ansigt på modstanden mod Den Europæiske Union, der dengang hed Det Europæiske Fællesskab (EF).

Uden tilladelse fra hverken Elisabeth Wagner selv eller hendes forældre havde partiet Folkebevægelsen mod EU brugt et portræt af Elisabeth, som tegneren Ib Spang Olsen få år forinden havde lagt blyant til.

Sjovt og bizart

Budskabet, der supplerede tegningen, lød: ’Jeg vil være dansker, når jeg bliver stor - derfor nej til EF’.

- Pludselig hang jeg rundt omkring i lysmasterne i Gentofte, og det var lidt bizart for mine forældre, men jeg syntes selv, det var lidt sjovt, siger Elisabeth Wagner.

- Det mærkelige ved plakaten er at blive brugt til noget, som man hverken har givet lov til eller kunne stå inde for. Dengang havde jeg jo ikke nogen holdning til EF, men der er alligevel noget grænseoverskridende ved at se sig selv hænge offentligt, når nu det ikke var efter aftale.

Dengang reflekterede hun ikke over plakatens budskab, men i dag kan hun resolut konstatere, at hendes holdning til EU ikke flugter med plakatens ordlyd:

- Personligt synes jeg, at det lugter lidt af noget, Dansk Folkeparti kunne finde på at skrive. Det sender nogle spøjse signaler.

- I dag, når vi ser den, tænker vi, at den sender et signal om, at vi i Danmark vil isolere os og lukke grænserne. Det får mig til at reagere, for det er nok det eneste, jeg ikke er tilhænger af.

- Vi bliver ved med at være danskere

Elisabeth Wagner havde nærmest glemt alt om Folkebevægelsen mod EU’s valgplakat fra 1972, da hun for nylig så et genoptryk af plakaten i en artikel i Weekendavisen.

- Jeg troede simpelthen, at den plakat var afgået ved døden for mange år siden. Det gav mig et flashback at se den nu, hvor jeg er et helt andet sted i livet.

I dag er hun stor tilhænger af EU.

- Jeg tror, at tredje verdenskrig skulle bryde ud, før jeg bliver modstander af unionen, siger hun.

Både den originale tegning og valgplakaten, som Elisabeth Wagner aldrig havde set, før den hang i byens lygtepæle, hænger i dag i hjemmet i Gentofte.

Folkebevægelsen blev stiftet i 1972 som Folkebevægelsen mod EF. I 1979 fik partiet første gang stemt fire af sine kandidater i Europa-Parlamentet, hvor partiet helt ind til valget i år har været repræsenteret.

Men ved europaparlamentsvalget i maj fik partiet for første gang i 40 år ikke nok stemmer til at kunne sende nogle af sine kandidater til Bruxelles.

For Elisabeth Wagner er det dog ikke overraskende at se partiet ryge ud af parlamentet. Selvom hun anerkender, at der i flere lande i Europa er en del skepsis mod unionen, mener hun, at tiden er løbet fra den protestbevægelse mod EU, som folkebevægelsen siden 1972 har været garant for.

- Plakaten havde sikkert sin berettigelse dengang, fordi folkebevægelsen virkelig var stor. Men nu kan vi jo se, at de er røget ud. Vi er blevet internationale. Vi styrter rundt i hele verden, og vi uddanner os alle mulige steder i verden.

- I dag skulle jeg slet ikke være på en plakat, der er imod EU. Vi bliver ved med at være danskere, også selvom vi er medlemmer af EU, slutter hun.

Facebook
Twitter