EMA ser mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccine og blodpropper

Det tyder på, at en til to personer per 100.000 vaccinerede bliver ramt af blodpropperne.

(Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Det Europæiske Lægemiddelagentur har konkluderet, at usædvanlige blodpropper skal ses som en mulig sjælden bivirkning af AstraZenecas vaccine.

Det oplyser EMA på et pressemøde og i en pressemeddelelse.

De sjældne blodpropper med lavt antal blodplader bør derfor skrives på listen over mulige bivirkninger ved brug af vaccinen, lyder det.

Det er EMA’s sikkerhedskomité, PRAC, der har undersøgt de indberettede tilfælde og sammenhængen med den omstridte vaccine.

EMA konstaterer dog også, at der overordnet stadig er flere fordele end ulemper ved at benytte vaccinen.

Risikoen for at dø af covid-19 er langt større end risikoen for at dø af mulige bivirkninger, lyder det fra Emer Cooke, der er direktør for EMA.

- Vacciner hjælper os i kampen mod covid-19, og vi skal blive ved med at bruge disse vacciner, siger hun.

Corona dræber tusinder hver dag

Der er rigeligt med gode grunde til at fastholde udrulningen af den omstridte vaccine, blev det understreget på pressemødet i Amsterdam.

- Covid-19 medfører mange tusinde dødsfald hver dag rundt om i Europa. Vi har flere autoriserede vacciner i den europæiske union, der alle har vist deres effektivitet i forhold til at forhindre alvorlig sygdom og dødsfald.

- I AstraZeneca-vaccinens tilfælde har vi nu identificeret en meget sjælden bivirkning. Og hvis vi sætter det i kontekst af de overordnede fordele ved vaccinen, så opvejer de risikoen, siger Peter Arlett, der er ansvarlig for dataanalyse i EMA.

Komitéen har undersøgt 86 sager og 18 dødsfald, der alle er indrapporteret op til den 22. marts i EU-lande og Storbritannien. Til sammen havde 25 millioner mennesker i de lande fået vaccinen frem til den dato.

Den 4. april var der registreret 222 tilfælde af de særlige blodpropper blandt de 34 millioner personer, der var blevet stukket med AstraZeneca-vaccinen, skriver The Guardian.

På pause i Danmark

Vaccinen fra AstraZeneca har været omstridt, efter der blev rejst tvivl om dens bivirkninger. Det skete efter meldinger om sjældne, men alvorlige sygdomsbilleder blandt de vaccinerede.

Det fik den 11. marts Danmark og Norge til at suspendere brugen af AstraZenecas vaccine efter flere tilfælde af blodpropper og enkelte dødsfald blandt vaccinerede. Pausen er efterfølgende blevet forlænget i flere uger.

Den danske lægemiddelstyrelse vil først melde ud i næste uge, hvordan man vil forholde sig til vaccinen og den videre brug.

Man ved endnu ikke nok til at kunne konkludere, præcis hvor stor risikoen for blodpropper er - den såkaldte incidensrate - lyder det fra Sabine Straus, som er leder af EMA's sikkerhedskomité, PRAC.

Ud fra EMA's data indtil videre er rapporteringsraten en til to per 100.000 personer, siger hun.

Ministre indkaldt til hastemøde

149.894 har i Danmark fået det første stik med AstraZenecas vaccine. Over 500 er blevet færdigvaccineret.

I Storbritannien, der har været flittigst med brugen af vaccinen, har over 20 millioner personer fået den. Den 31. marts havde det ført til 79 meldinger om tilfælde med de særlige blodpropper og 19 dødsfald, skriver Sky News.

Samtidig opfordrer EMA EU's regeringer til at sætte kræfter ind på at undgå og modarbejde misinformation om vaccinen.

De 27 landes sundhedsministre er ifølge nyhedsbureauet Reuters indkaldt til hastemøde om sagen onsdag klokken 18, skriver Ritzau.

AstraZenecas vaccine blev i slutningen af marts navngivet Vaxzevria.

Storbritannien stopper med vacciner for folk under 30 år

DR’s sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling kalder dagens udmelding fra EMA for en mellemregning, og ligesom alle andre venter han i spænding på at se, hvad de danske myndigheder melder ud.

- Et muligt scenarie er, at man ud fra en samlet, sundhedsfaglig vurdering vælger kun at tilbyde den her vaccine til personer over 65 år. Dem, der har fået bivirkninger hidtil, har primært været kvinder under 60 år, og vi ved, at yngre mennesker ofte reagerer kraftigere på vacciner, fordi de har et stærkere immunforsvar, siger Peter Qvortrup Geisling.

Han understreger, at det blot er et bud.

- Nu har EMA undersøgt en mulig sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger to gange, men det er svært at konkludere noget endegyldigt, når der er så få tilfælde under forskellige omstændigheder. Vi må betragte det som 'bedste mands bedste bud', siger Peter Qvortrup Geisling.

I Frankrig har man valgt at tilbyde vaccinen udelukkende til personer over 55 år, i Island over 70 år og i Finland over 65.

De britiske myndigheder har meldt ud, at man i Storbritannien stoppe rmed at bruge vaccinen til personer under 30 år. De vil indtil videre blive tilbudt andre vacciner, når det er muligt.

Peter Qvorstrup Geisling påpeger, at Vaxzevria, som vaccinen altså hedder, stadig betragtes som værende effektiv. Særligt over for ældre personer med et knap så stærkt immunforsvar.

- Det hele handler jo om at forebygge alvorlig sygdom og dødsfald. Om at holde folk fra at blive indlagt og fra at komme i respirator. I en tid med ikke uanede mængder af vacciner, vil fordelene ved at bruge den her vaccine opveje ulemperne, ligesom EMA melder ud, siger Peter Qvortrup Geisling.

Uanset hvad der bliver meldt ud i næste uge, ligger der et kæmpestort oplysningsarbejde forude for myndighederne.

- Danskerne vil være delt i to grupper: Dem, der siger ja tak - og dem, der siger nej til at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine. Man skal huske på, at man altid kan takke nej. Så kommer man bare bagerst i køen, og ingen ved, om man så bliver tilbudt den samme vaccine, når det igen er ens tur.

FacebookTwitter