Emmas voldtægtssag tabt på gulvet efter 'grov' fejl: Nu ønsker advokater vigtig tidsfrist ændret

Emmas sag kom aldrig for retten, fordi Statsadvokaten overskred afgørende tidsfrist ved en fejl.

Emma er i dag 22 år. Sidste år anmeldte hun en mand for voldtægt. Sagen kom aldrig for retten på grund af en fejl hos statsadvokaten. Emma vil ikke have sit efternavn frem i DR's dækning for at beskytte sig selv. (Foto: © Sille Veilmark, DR)

Da advokat Helle Hald modtog et brev i november sidste år, blev hun rystet.

Der var kun godt 14 dage til, at hun skulle i retten med sin klient Emma i en sag, hvor en mand var tiltalt for at have voldtaget Emma på en strand i sommeren 2021.

Men nu kunne Helle Hald læse i brevet, der var sendt fra Statsadvokaten i København, at sagen ikke ville komme for retten. Den mand, der ifølge Emma havde voldtaget hende, ville aldrig blive stillet for en dommer i sagen.

- Jeg følte mig krænket på min klients vegne. Retten til at få det, hun havde været udsat for, prøvet ved en domstol, var nu taget fra hende, siger Helle Hald i dag.

Det er flere fejl hos Statsadvokaten i København, der er skyld i, at Emmas sag ikke kom for retten. Det viser dokumenter i sagen, som DR har set.

For at forstå statsadvokatens fejl skal vi skrue tiden tilbage til en nat i juni sidste år på Hornbæk Strand i Nordsjælland. Emma, der ikke optræder med sit efternavn i DR's dækning, mener, at hun på stranden blev voldtaget af en mand.

Dagen efter anmeldte den dengang 21-årige Emma manden for voldtægt til Nordsjællands Politi, og politiet begyndte at efterforske.

Over for politiet nægtede manden, at han havde voldtaget Emma, og fortalte, at Emma frivilligt havde haft sex med ham på stranden. Manden har via sin advokat oplyst, at han ikke har nogen kommentarer til DR i sagen.

Den 30. juli sidste år skrev politiets anklager til Emma, at der ikke ville blive rejst tiltale i sagen. Som grund skrev politiet, at "Vi er nået frem til, at det ikke kan bevises ved en domstol, at (den sigtede mand, red.) har begået voldtægt".

Emma og hendes advokat, Helle Hald, klagede over politiets afgørelse til Statsadvokaten i København. Statsadvokaten vurderede sagen og afgjorde midt i september, at der alligevel skulle rejses tiltale mod manden. Det viser et brev fra statsadvokaten.

Herefter havde statsadvokaten 14 dage - frem til 30. september 2021 - til at meddele manden, at statsadvokaten havde omgjort politiets afgørelse i sagen, og at sagen derfor ville fortsætte og skulle for retten.

Det er nemlig sådan, at hvis politiet dropper en sag mod en person, men statsadvokaten efter en klage beslutter, at sagen alligevel skal for retten, så skal personen ifølge loven have besked, senest to måneder efter at sagen første gang blev droppet af politiet.

Men i Emmas sag nåede statsadvokaten ved en fejl ikke inden for fristen på de to måneder at meddele manden fra Hornbæk Strand, at sagen skulle fortsætte. Det fik mandens forsvarsadvokat til at kræve, at sagen blev afvist. Og i november 2021 afviste Retten i Helsingør derfor sagen, inden den overhovedet havde været for retten.

- Der er lukket. Det bliver ikke nogen straffesag, siger Helle Hald i dag.

Helle Hald har været Emmas beskikkede advokat. Hun har ført flere sager om voldtægt. (Foto: © Maiken Steen Frederiksen)

Hele forløbet i Emmas sag kan du læse mere om her:

Der findes ikke noget overblik over, hvor ofte det sker, at politiet eller statsadvokaten ikke i tide får meddelt omgørelser i sager, og at straffesager derfor bliver droppet. Det oplyser landets to statsadvokater til DR.

Men DR har været i kontakt med en anden kvinde, der også har oplevet, at en voldtægtstiltale mod en mand blev droppet, fordi en frist ikke blev overholdt.

I den sag, som DR har dokumentation på, var det Østjyllands Politi, der i 2013 ikke fik meddelt en omgørelse i tide. Derfor blev en mand aldrig tiltalt i sagen, som du kan læse mere om her:

Helle Hald siger, at hun også tidligere har oplevet, at politiet ikke har nået at meddele i tide. Derfor kalder hun nu på, at politikerne på Christiansborg ser på, om fristen for at meddele omgørelser i straffesager skal strækkes.

Det er ifølge Helle Hald godt, at der er en frist, da den er til for at beskytte den, der er eller har været sigtet eller påtalt i en sag. Han eller hun skal kunne sige, at nu er sagen slut og kunne lægge den bag sig. Men tidsrammen i dag er bare for stram ifølge Helle Hald.

Hun forklarer, at i løbet af de to måneder:

  • Skal anmelderen i en sag læse politiets afgørelse.

  • Nå at få fat i sin advokat eller få en ny advokat.

  • En ny advokat skal have tilsendt dokumenter i sagen.

  • Advokaten skal nå at klage.

  • Når statsadvokaten modtager klagen, skal statsadvokaten finde ud af, hvilken embedsmand der skal tage sagen.

  • Statsadvokaten skal nå at få papirer fra politikredsen og tage stilling til, om politiets afgørelse skal omgøres.

  • Bliver afgørelsen omgjort, skal det så meddeles, den tidligere sigtede inden de to måneder er gået.

- To måneder lyder af lang tid. Men der er faktisk alligevel en del enkeltskridt, der skal foretages på de 60 dage, og det er åbenbart for tight, siger Helle Hald.

Også advokat Tyge Trier, der har overtaget Emmas sag, vurderer, at der er grund til at forlænge fristen for at meddele. Som advokat oplever han, at sagsforløbet i dag er meget ”stresset”, fordi fristen er på to måneder.

- Jeg synes personligt, at den er for kort. Vi ser i andre lande, at den er tre måneder, fire måneder eller seks måneder, siger han og kalder statsadvokatens fejl i Emmas sag for ”grov”.

De to advokater bliver bakket op af Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet. Hun udtaler sig ikke om Emmas sag, men vurderer ud fra sin årelange erfaring, at der er behov for at se på, om fristen for at meddele omgørelser i straffesager skal være længere.

Hun peger på, at da reglen om fristen på to måneder blev skrevet ind i loven, var samfundet et andet, og politiet modtog færre klager, det skulle nå at behandle.

- I dag er der pres alle steder i den offentlige forvaltning – ikke mindst hos politi og anklagemyndighed. Det gør jo, at to måneder synes at være en meget kort frist, siger hun.

Trine Baumbach foreslår, at man enten overvejer at udvide fristen til tre måneder, eller at politiet får et digitalt system, der i højere grad alarmerer om, at der snart er frister, der bliver overskredet.

Målet skal ifølge professoren være bedre retssikkerhed:

- Hele straffesystemet og hele retsvæsnet bygger jo i virkeligheden på tanken om retfærdighed. Når det ikke bliver sådan i praksis, er det et kæmpe problem. Særligt i alvorlige sager.

En menneskelig fejl

Nordsjællands Politi har ingen kommentarer til sagen. Statsadvokaten i København ønsker ikke at stille op til interview, men Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat ved Statsadvokaten i København siger i et skriftligt svar, at det selvfølgelig er dybt beklageligt, hvad der er sket.

- Det er sket en menneskelig fejl, som desværre førte til, at sagens ene part ikke i tide blev underrettet om, at den pågældende skulle møde i retten.

- Vi har efterfølgende indskærpet procedurerne i ekspedition, og vi skal endnu engang meget beklage forløbet i sagen.

Tilbage står Emma, der ikke har fået den afslutning i sin sag, hun havde håbet på:

Du kan læse hele Emmas historie ved at klikke på boksen her: