En afføringsprøve reddede Ib fra at dø af tarmkræft

Screening for tarmkræft, som tilbydes alle danskere mellem 50-74 år, reducerer risikoen for at dø af sygdommen med 29 procent.

(Foto: Frederik Thorup)

Ib Beyer Jacobsen fejlede intet.

Han havde ganske vist tabt sig lidt, men han havde også lige fået hunden Naja og gik masser af ture.

Derfor var der ingen grund til at tage imod tilbuddet om at blive testet for tarmkræft.

Desuden var det grænseoverskridende at tage en prøve fra sin afføring og sende det med posten til sygehuset.

Men han valgte alligevel at gøre det. For en sikkerheds skyld. Og i dag ved han, at den beslutning formentlig har reddet hans liv.

Screeningen viste nemlig tegn på blod i afføringen, og senere undersøgelser fastslog, at Ib Beyer Jacobsen havde tarmkræft. Men efter at have fået fjernet en del af tarmen er han nu kræftfri.

- Det var tæt på, at jeg ikke deltog i screeningen. Og havde jeg ventet lidt længere, var løbet kørt. I dag er jeg lykkelig over, at jeg gjorde det, siger Ib Beyer Jacobsen.

Ældre mænd har mest gavn

Ib Beyer Jacobsen er en af de mere ned 800.000 danskere, der hvert år bliver inviteret til at lade sig screene for tarmkræft, og som har stor gavn af det.

En stor undersøgelse med knap 900.000 danskere viser nemlig, at man for første gang med med sikkerhed kan sige, at det danske screeningsprogram for tarmkræft har reduceret dødeligheden ved sygdommen.

- For alle aldersgrupper og for begge køn nedsætter man sin risiko for at dø af tarmkræft med 29 procent, hvis man deltager i screeningen.

- Effekten er dog større ved mænd over 60 år, der får reduceret risikoen med 51 procent. Det er overraskende, og mere end vi forventede, siger Mette Bach Larsen, der er seniorforsker på Universitetsklinik for Kræftscreening på Regionshospitalet Randers.

Hun er en af de forskere, der står bag den nye undersøgelse.

Halvering af risikoen betyder, at for mænd mellem 60 og 71 år, der deltager i screeningsprogrammet, vil man se 56 dødsfald af tarmkræft ud af 100.000 personer inden for 3,5 år.

Hvis mændene ikke havde deltaget i screeningsprogrammet, ville man forvente at se 114 dødsfald pr. 100.000 borgere.

Ifølge Mette Bach Larsen er kernen i screeningsprogrammet at forebygge tarmkræft ved at opdage det tidligere og dermed også behandle kræften med en mere skånsom metode.

- Vi ved nu med sikkerhed, at screeningen nedsætter risikoen for at dø af tarmkræft og dermed har været med til at redde liv.

I alt vurderer Mette Bach Larsen, at screeningsprogrammet, som startede i 2014, har reddet cirka 160 danskere for at dø af tarmkræft i den første periode på 3,5 år. Og det tal forventerne forskerne vil stige, jo længere screeningsprogrammet kører.

"Ikke altid godt med screening"

Der er dog også en bagside ved screening, og den skal der meget mere fokus på, mener John Brodersen.

Han er professor i almen medicin ved Københavns Universitet og har i mange år forsket i screeningsprogrammer.

Han kaldte screeningsprogrammet for tarmkræft for både dårligt og dyrt i 2014, da det blev sat i gang.

Det mener han stadig.

- På den ene side kan især ældre mænd have en effekt ved screeningen, men på den anden side vil man skade tusindvis af folk ved såkaldt falsk positive svar, hvor der bliver fundet blod i afføringen, men en efterfølgende kikkertundersøgelse af tarmen ikke viser tegn på kræft.

- Det er ikke rart med den trussel hængende over hovedet, og en kikkertundersøgelse kan også lave hul på tarmen.

- Så nej, screening er ikke kun godt, siger John Brodersen.

Han peger også på, at kun lidt over halvdelen af de inviterede til screening reelt deltager, og at kun en fjerdedel alle tilfælde af tarmkræft bliver fundet via screening. Resten dukker op, når de får symptomer og går til lægen.

- Når effekten er størst for ældre mænd, hvorfor skal vi så indkalde folk under 60 år. Generelt set får ikke meget ud af programmet, når vi indkalder raske mennesker og producerer patienter. Vi kunne bruge pengene i sundhedsvæsenet bedre, siger John Brodersen.

Mette Bach Larsen erkender, at screening også betyder, at folk, der troede, de var raske, får en diagnose, som ikke ville have nået at påvirke deres liv, hvis ikke det var blevet opdaget ved screening. Vi ved bare ikke, hvem det er, der ville nå at dø af noget andet, siger hun.

- Derfor er det også vigtigt, at vi nu ved, at der en god effekt ved screeningen. Gevinsten ved at deltage er, at man kan få opdaget en mulig tarmkræft tidligere, behandlingen er mere skånsom, og chancen for at overleve er større.

Det er Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for screeningsprogrammet, men styrelsen vil ikke forholde sig til hverken studiet eller kritikken af screeningsprogrammet.

Dog oplyser Sundhedsstyrelsen, at den har en rapport på vej, der gør status på alle danske screeningsprogrammer.

Ib Beyer Jacobsen (Foto: Frederik Thorup)

"Husk screening - se bare på mig"

Mens Ib Beyer Jacobsen nyder ferien på campingpladsen på Bornholm nyder han udsigten til både havet og til at leve i mange år endnu.

- Jeg siger til alle mine jævnaldrende, at de skal huske screeningen. For selv om man ikke har symptomer, så kan der være noget alligevel. Se bare på mig.