En gasledning har kilet sig ned mellem Danmark og vores allierede

En alternativ linjeføring af Nord Stream 2 er i dag blevet fremlagt.

Rørledninger til Nord Stream 2 læses i den nordtyske havn Mukran på øen Ruegen. (Foto: handout © Scanpix)

Energistyrelsen har i dag modtaget en ny ansøgning fra Nord Stream 2-selskabet. De ansøger om tilladelse til anlæg af den kontroversielle gasrørledning fra Rusland til Tyskland via Østersøen.

Den nye ansøgning udpeger en alternativ rute nord om Bornholm og går derfor ”kun gennem den danske eksklusive økonomiske zone”, som det formuleres i en pressemeddelelse.

Det oprindelige forslag går syd om klippeøen, gennem dansk territorium. Derfor har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) mulighed for at sige nej med henvisning til dansk sikkerhedspolitik.

Men med den nye linjeføring er det alene miljø-og skibsfartssikkerhedsmæssige aspekter, som danske myndigheder skal tage stilling til.

Men det er ikke lige til, for gasledningen splitter Danmarks allierede i to, og hvem skal vi tage side med?

Nord Stream 2:
  • Længde: 1.224 kilometer (oprindeligt forslag, red.)
  • Kapacitet: I følge selskabet bag vil den kunne levere 55 milliarder kubikmeter russisk gas til Europa om året. Det svarer til 70 af det samlede russiske gas-salg til Europa.
  • Partnere: Fælles projekt mellem Russiske Gazprom, Franske Engie, Østrigske OMV AG, UK-Hollandske Royal Dutch Shell og tyske Uniper og Wintershall.
  • Berørte lande: Skal efter planen gå gennem russisk, finsk, svensk, dansk og tysk territorium.
  • Dybde: Under Østersøen ligger ledningerne i en gennemsnitsdybde på 80 meter, men når ned på 210 meter øst for Gotland i Sverige.

Kilde: Ritzau

Pres på Danmark

På den ene side er Rusland og Tyskland fortalere for ledningen, og på den anden side er blandt andre USA og Polen store modstandere. Og det sætter Danmark i et dilemma, forklarer seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel:

- Skal vi skal tilgodese Rusland og vores tyske nabo, der gerne vil have det her projekt? Tyskerne synes, at det er rettidig omhu, og at de har brug for naturgassen. Eller skal vi lytte til vores allierede i for eksempel Polen og Litauen og også amerikanerne, der har forsøgt at få forhindret det her projekt, forklarer Flemming Splidsboel.

- Med den nye ansøgning trækker selskabet fronterne meget stærkt op og aftvinger Danmark et svar, fortsætter han.

Det er Energiministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet, der skal tage stilling til ledningen, men indtil nu har de danske myndigheder nølet en afgørelse omkring det første forslag i over et år.

Vi minder om, at rørledningen hedder Nord Stream 2, fordi Nord Stream (1, red.) allerede findes. Nord Stream 2 skal imidlertid være væsentligt større. Ifølge selskabet bag vil den kunne levere 55 milliarder kubikmeter russisk gas til Europa.

Nord Stream 2 er et fælles projekt mellem Russiske Gazprom, Franske Engie, Østrigske OMV AG, UK-Hollandske Royal Dutch Shell og tyske Uniper og Wintershall.

De fire andre Østersø-lande, hvis territorial farvand ledningen også løber igennem, har godkendt projektet.

Diplomati og politik

Den russiske ambassade i Danmark har blandet sig i debatten på det sociale medie Twitter, hvor ambassadens kommunikationsansvarlige deler den ene artikel efter den anden om fordelene for Danmark ved at have gasledningen gennem dansk territorialfarvand.

- At skyde skyld Nord Stream på den ene side og øge Gasimporten (seks gange!) gennem Nord Stream på den anden side er ulogisk. Med andre ord, politisk hyklerisk, skriver ambassaden.

Flere danske politikere har blandet sig i debatten i dag. Og med den nye ansøgning er Danmarks mulighed for at standse projekt blevet ringere, vurderer udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (B) over for DR Nyheder:

- Det her betyder i praksis, at hvis Rusland vil, så kan de gennemføre deres projekt. Det bliver bare lidt mere kostbart, og ledningen bliver lidt længere. Men i sidste ende kan vi ikke forhindre dem i det, siger Lidegaard.

Et udenrigspolitisk dilemma

I en mail til Ritzau skriver selskabet bag ledningen, at selvom det har indgivet en supplerende ansøgning om at føre forbindelsen nord om Bornholm, tror man stadigt på muligheden for at føre ledningen syd om Bornholm.

- Men hvis vi ikke kan anlægge rørledningen som ønsket, på grund af et veto fra den danske udenrigsminister, så vil vi anlægge rørledningerne gennem den danske eksklusive økonomiske zone, som vi har ansøgt om nu, skriver Nord Stream 2's danske pressetalsmand, Markela Dedopoulus, til Ritzau.

Det alternative linjeføring bliver noget dyrere at anlægge, og derfor foretrækker Rusland og Tyskland den først-foreslåede rute.

Nord Stream 2 kommer efter planerne til at tegne sig for 70 procent af russisk gas-salg til Europa, når - og hvis - den står færdig, efter planerne i 2019.

Ingen af de ansvarlige ministre har over for DR Nyheder ønsket at kommentere det alternative forslag til gasledningen.