Forestil dig en fredag aften med middagsgæster. Du har lavet lasagne, tændt lys og fyldt glassene med rødvin.

Kødet, lasagnepladerne og osten har du købt og betalt i supermarkedet. Da I er færdige og mætte, er der stadig en halv lasagne i fadet, og som den naturligste ting i verden snupper du resterne og hælder ned i skraldespanden til mælkekartoner, bleer og shampooflasker.

Sådan ville de færreste nok gøre. Den halve lasagne vil i stedet ryge i køleskabet eller i fryseren til en regnvejrsdag.

Anderledes ser det ud, når vi spiser ude. Her ryger langt det meste mad, som vi ikke spiser op, lige ned i skraldespanden. Faktisk smider de danske hoteller, restauranter og kantiner hvert år 29.000 ton mad ud.

- Madspild er et stort spild af ressourcer - og så er det også penge, vi smider i skraldespanden, siger Selina Juul, stifter af foreningen Stop Spild Af Mad.

Men står det til Landbrug & Fødevarer skal det nu være slut. Erhvervsorganisationen, som repræsenterer landmænd og fødevarevirksomheder, vil nemlig gøre det obligatorisk for restauranter at tilbyde doggybags til deres kunder. Det foreslår organisationen med udspillet Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge.

- Hvis doggybags bliver et obligatorisk tilbud på restauranterne, ville der være mange flere som ville tage imod tilbuddet, og så ville maden i stedet for at havne i skraldespanden havne hjemme i køleskabet og blive til en del af madpakken næste dag, siger direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

Danskerne vil gerne bruge doggybags - men har svært ved at spørge efter dem

Foreningen Stop Spild Af Mad har de seneste ti år arbejdet for at begrænse madspild - og faktisk er der sket en del i Danmark. Supermarkederne sælger nedsatte varer, der nærmer sig sidste salgsdato, forskellige apps lader restauranter sælge billige rester sidst på dagen, og produkter, der har overskredet sidste salgsdato, sælges i de såkaldte Wefood-butikker i København, bare for at nævne nogle af initiativerne.

Men når det kommer til gæsternes rester på tallerkenen, er der ikke sket meget.

- På nuværende tidspunkt er der ikke mange steder, der tilbyder doggybags, selvom vi har været på banen i mange år med gratis doggybags til restauranterne, siger Selina Juul.

En undersøgelse fra Gallup i 2012 viste ellers, at over halvdelen af alle danskere ville bruge en doggybag, hvis der var diskret og nem adgang til den.

En af de restauranter, der faktisk tilbyder doggybags på en diskret måde, er A Hereford Beefstouw ved Tivoli i København. Her hænger poserne frit fremme flere steder i restauranten.

- Mange gange køber kunden en lidt for stor bøf eller lidt for meget tilbehør, og i stedet for at smide det ud, så har de mulighed for at tage det med hjem sådan lidt diskret, siger daglig leder af A Hereford Beefstouw Tivoli, Michael Hofman.

Nemmere at sige 'ja'

Og netop den lette tilgængelighed er altafgørende, mener Selina Juul.

- Det er vigtigt, at tjeneren tilbyder det, eller at de hænger synligt fremme i restauranten, for danskerne er ikke så gode til at bede om en doggybag, siger hun.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er der stor forskel på selv at spørge - og blive spurgt.

- Det ligger ikke i den danske kultur at spørge, om man må få sine rester med hjem, men vi tror, at hvis man spørger danskerne, ville flere sige ja tak og tage deres rester med hjem, siger Karen Hækkerup.

Hos den københavnske restaurantkæde Madklubben tilbyder de ikke kunderne doggybags, og her oplever PR- og pressechef Kaspar Mørk Arianto også, at danskerne ikke er gode til at spørge, om de må få maden med hjem. Men han erkender også, at restauratørerne har et ansvar.

- Danskerne skal blive bedre til at spørge efter det, ligesom restauranterne skal blive bedre til at tilbyde det, siger han og tilføjer, at deres kunder altid kan få maden med hjem på den ene eller anden måde, hvis de efterspørger det.

Restaurationsbranchen har et ansvar

Hos brancheforeningen Danmarks Restauranter og Caféer, der har 1.600 medlemmer, ser direktør Torben E. Hoffmann Rosenstock gerne, at flere af hans medlemmer tilbyder doggybags.

- Der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at branchen skal arbejde dybt med at få reduceret madspild, og her er doggybags en god måde at signalere på, at man har en politik på området, fortæller han og siger samtidig, at restauranterne også skal arbejde for at nedbringe madspildet i køkkenet, inden maden rammer gæsternes tallerkener.

Han mener dog, at det skal være valgfrit - og altså ikke obligatorisk - om restauranterne vil tilbyde poser til gæsterne.

Doggybags er god stil

Den moderne doggybag så dagens lys i USA i 1940'erne under Anden Verdenskrig, hvor økonomien var knap. Poserne var oprindelig tænkt som en mulighed for tage rester med hjem til hunden - deraf navnet, men de blev dog hurtigt populære til at transportere resterne hjem til frokosten eller aftensmaden dagen efter til hundens tobenede ejere.

I USA er det derfor helt normalt at bede om at få sine rester med hjem, fortæller Selina Juul, der kæmper for at fjerne det tabu, der stadig er i Danmark.

- Det kræver en kommunikationsindsats fra sådan nogle som os og fra restauranternes side. Vi skal fortælle folk, at det er okay at bede om en doggybag, det er ikke pinligt, det er god stil.

- Jeg tror, det bliver mere naturligt at se doggybags frit fremme på restauranterne om to til fire år, og om ti år bliver det så naturligt at bede om en doggybag, at det ikke længere er noget, vi snakker om, det er bare noget, vi gør.

Hun bakkes op af Karen Hækkerup, der håber, at Landbrug & Fødevarers forslag vil vænne danskerne til at bruge doggybags.

- Obligatoriske doggybags kan være et nemt redskab for at få skabt en kultur, hvor det bliver helt almindeligt, at selvfølgelig tager man resterne med hjem og smækker dem i køleskabet og spiser dem senere eller bruger dem i madpakken dagen efter.