En hverdag med fysisk afstand: 'Om ti år er der nærmest ingen af os, der kan huske, hvordan det år var'

Du har hørt det før. Bliv hjemme, aflys alle aftaler og husk at holde afstand. Kommer vi nogensinde til at kramme igen?

Afstand, aflysninger og mangel på fysisk kontakt. Et forskningsprojekt viser, at danskerne har mere ondt af dem selv i dag, end de havde i foråret, hvor statsminister Mette Frederiksen første gang opfordrede til social distancering. (Foto: Loren Elliott © Scanpix)

Det kan føles som evigheder, siden vi sidst lagde armen rundt om hinandens skuldre, gav hånd frem for albue og hev nære ind til et kram.

pressemødet 11. marts 2020 bad statsminister Mette Frederiksen danskerne gøre noget uvant.

- Vi plejer som danskere at søge fællesskabet ved at være tæt med hinanden. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand til hinanden. Og vi får brug for samfundssind, sagde statsministeren, da Danmark første gang lukkede ned under corona-pandemien.

Mette Frederiksen (S) ved pressemøde i Statsministeriet mandag d. 5 januar, hvor statsministeren igen opfordrede til social stand og aflysning af aftaler. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Men kommer vi nogensinde til at give hånd og kramme igen?

Spørger man adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen, så er han slet ikke i tvivl.

- Vi kommer bare til at gøre det samme. Det tør jeg godt sætte en månedsløn på.

Ifølge adfærdsforskeren ligger det i vores natur.

- Gi' hånd, gi' en krammer og stå tæt på hinanden i supermarkedet, og alle de der ting, det vender man tilbage til.

- Hvad med en faktor som angst, kan det ikke spille en rolle på social afstand i fremtiden?

- Der vil være en periode, men jeg er ikke engang særlig sikker på, at den vil stikke særligt dybt, men hvor folk er mere opmærksomme på smittekilder og hygiejne.

- Der går ganske kort tid, så vil folk bare sige: "Nå ja, og så vil de glemme alt om det," mener adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Det er den samme form for skræk, vi får fra alkohol, når vi har fået en alkoholforgiftning. Det kaldes tømmermænd. Så siger folk også, jeg skal aldrig drikke mere, men så sidder man pludselig igen med nogle venner.

Hvordan har vi det nu sammenlignet med foråret?

Sammen med tre kollegaer har Michael Bang Petersen undersøgt sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og danskernes adfærd for at forstå og forudsige udviklingen i pandemien i forskningsprojektet HOPE.

Danskerne er fortsat klar til at lytte og følge myndighedernes anbefalinger, ligesom de gjorde i starten af pandemien, lyder en af de forløbige konklusioner.

Men der er ingen tvivl om, at det gør mere ondt at holde afstand og udvise samfundssind, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen.

- Vi har kunnet se en øget forekomst af ensomhed, øget forekomst af stress, især blandt de unge generationer (18-34-årige red). Det lå højere i december, end det gjorde på noget tidspunkt i foråret.

Det er ikke kun blandt de unge generationer, som i forskningsprojektet dækker over de 18-34-årige, som er begyndt at mærke senfølgerne af covid-19.

- Det, vi også kan se her i efteråret i forhold til foråret, er, at de her tendenser også begynder at gribe mere ind i de midaldrende grupper (de 35-55-årige, red.).

- Problemet er lige præcist så stort, som vi gør det til

- De, som virkelig har lidt under den her nedlukning, har været børn i socialt udsatte familier, og så har det været ældre på plejehjem.

Ifølge krisepsykolog ved Center for Beredskabspsykologi, Henrik Lynge, har den fysiske afstand ikke de store betydninger for langt størstedelen af befolkningen og henviser til brugen af digitale virkemidler.

- Vi har telefoner, mail, vi har Skype, FaceTime, Team, Zoom, vi må gå i supermarkedet, vi må dyrke motion, tale med naboen over hækken, vi må gå en tur i naturen. Det har ikke noget at gøre med isolation.

Han er enig i, at der er forskel på digital og fysisk kontakt, men at det ikke på længere sigt bør have store konsekvenser for befolkningen, da der er tale om en begrænset tidsperiode.

- Det er godt og vel et års tid, fra vi startede, til vi er ude af det igen. Om ti år er der nærmest ingen af os, der kan huske, hvordan det år var.

Hvad kan vi selv gøre for at aflaste en følelse af mangel på fysisk kontakt?

Når vi er isolerede, oplever mange i højere grad ensomhed. Ensomhed er et ubehag, der kan opstå, når vi er alene eller sammen med andre, fortæller sundhedsforsker Bente Klarlund.

Hvis du er blandt danskerne, som ifølge HOPE-projektet er blevet mere ensomme under pandemien, så er de virtuelle medier et godt sted at starte, mener hun.

- Man skal holde fysisk afstand, men ikke social afstand, så hvis man er vant til at drikke en kop kaffe på arbejdspladsen, skal man fortsætte med det, men gøre det virtuelt

Krisepsykolog Henrik Lynge mener også, at de digitale medier kan aflaste ensomheden og fremhæver især kreative løsninger under den første lockdown i marts

- Der var folk, der spiste middag sammen over Skype eller streamede en film sammen. Så ringede de op, når filmen var slut og talte om den.

- Hvis vi nu ser på mulighederne frem for begrænsningerne og husker på, at nej, vi kender ikke bagkanten på det her, men en bagkant er der jo. Det har en afslutning.

FacebookTwitter