Det er et værk, som flere generationer er flasket op med.

'Den kroniske uskyld' fra 1958, der endda var Klaus Rifbjergs første roman, og som blev filmatiseret i 1985.

Den blev slagtet i alle de store aviser, da den kom på gaden.

Men siden er den blevet betegnet som en generationsroman og blev snart et værk, som unge i 1950'ernes Danmark kunne spejle sig i. Og som stadig fanger centrale spørgsmål i en teenagers tanker.

Det er derfor, elever i folkeskolen og gymnasiet stadig slås med den i dansktimerne.

- Det er en klassiker, fordi den egner sig perfekt til analyse og fortolkning, siger Klaus Rothstein, der er redaktør på Skønlitteratur på P1.

- Klaus Rifbjerg havde et talent for at huske, hvordan det var at vokse op. Alle kan spejle sig i den. Den er så rent ramt som ungdomsroman, at selv en elendig filmatisering ikke kan spolere den.

Mange generationers stemme

Derfor er bogen blevet mange generationers stemme.

Og selv om den blev hevet ud af folkeskolens kanon i sommeren 2014, har Dansklærerforeningen ingen forventninger om, at den er på vej ud af pensum.

- 'Den kroniske uskyld' er stor kunst og bruges omfattende i undervisningen, siger næstformand Jens Raahauge til DR Nyheder.

For det er en roman, der er evigt aktuel, mener både han og P1's redaktør.

- Den afspejler en tid med opbrud i samfundet, hvor friheden kom i spil som en del af oprøret med autoriteterne, forklarer den gamle dansklærer Jens Raahauge.

- Men der er jo det med friheden, at alt er til omvalg. Hver gang, man har truffet et valg, kan det jo laves om. Det er et af de dilemmaer, vi har taget med os fra ungdomsoprørets tid, og som vi allesammen lever med hver dag.

"Jeg ved ikke, om han nogensinde var bedre"

Klaus Rifbjerg skrev digte, noveller og to-tre romaner om året gennem hele sit forfatterskab.

Men at det er Klaus Rifbjergs første roman, der har sat sig spor som den største, viser, at han fra begyndelsen var et ekstremt talent.

- Jeg ved ikke, om han nogensinde var bedre, siger Klaus Rothstein fra P1.

- Med 'Den kroniske uskyld' beviser han, at her er en forfatter, der kan og vil arbejde med det danske sprog med en flydende fylde og sproglig gavmildhed.

Lever videre i andres forfatterskaber

Rothstein og Raahauge ser begge romanen som en moderne klassiker og hele hans forfatterskab som en trædesten for mange af de unge forfattere i dag.

På den led kommer vi til at høre hans stemme runge i baggrunden af mange bøgers tætskrevne sider fremover. Og det passer godt med Klaus Rifbjergs egen indstilling til livet.

- Det at skrive var for ham en absolut nødvendighed. Der var ingen grænse mellem at leve livet og skrive det, siger redaktør på P1's Skønlitteratur Klaus Rothstein.