En-krones-selskaber skylder Skat en halv milliard

Helt uden snyd og svindel dræner iværksætterselskaber statskassen for millioner.

Selvom det ikke koster mere end én krone at stifte et selskab, har de små iværksætterselskaber på kort tid oparbejdet en rigtig stor gæld. (Foto: Knud Erik Christensen © KE Foto)

Bare én krone.

Så lidt har der siden 1. januar 2014 skulle til for at stifte et selskab - nærmere betegnet et iværksætterselskab, som derfor har fået tilnavnet en-krones-selskaber.

Til gengæld skylder de billige selskaber allerede mange penge til Skat.

En aktindsigt, som P1 Orientering har fået fra Skat, viser, at iværksætterselskaberne har restancer til Skat på 562 millioner kroner.

- Det er utroligt, at de her små selskaber i løbet af meget kort tid kan oparbejde en gæld på over en halv milliard kroner, siger direktør og skatterådgiver i rådgivningsfirmaet TimeTax Thorbjørn Helmo Madsen.

Tom Vile Jensen, direktør i FSR, danske revisorer, mener, at tallet bør få politikerne på Christiansborg til at vågne op:

- Det er rigtig mange penge, som lige pludselig hænger ude i nogle virksomheder, som ikke er særligt store - og det giver måske en indikation af, at det her er ved at udvikle sig til en underskudsforretning for statskassen, siger han.

Flere advarede

Politikerne var ellers blevet advaret fra flere sider om, at der kunne komme problemer, hvis loven blev vedtaget.

Dansk Told- og Skatteforbund skrev i et høringssvar til lovforslaget, at det kunne ende i et rent tag selv bord for momsunddragelse.

- Det vil være så let at starte et selskab, undlade at afregne momsen, lade selskabet lukke igen, og så er der intet at komme efter, med det resultat, at staten (og andre kreditorer) bliver tabere, og dermed "yder tilskud uden ansøgning". Det kunne ende i et rent "ta' selv bord", skrev forbundet, der er den største personaleorganisation for ansatte i Skat

Også brancheorganisationerne for landets advokater og revisorer advarede mod idéen.

Danske Advokater advarede mod at indføre loven, før end at man havde fået vurderet de samfundsmæssige konsekvenser.

Ingen lyttede

Men ingen hørte efter. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget 16. maj 2013, og 1. januar 2014 blev det således muligt at starte et selskab for én krone.

Forbundsformand for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise kalder det ærgerligt, at politikerne ikke lyttede til advarslerne.

- Hvis politikerne på daværende tidspunkt havde lyttet og set ordentligt på det høringssvar, vi havde givet, så havde man måske lavet nogle andre bindinger, så det her ikke kunne lade sig gøre. Og det er lidt ærgerligt, at vi nu skal stå i den situation, at statskassen mister rigtig mange penge, siger Jørn Rise.

Få bliver store

Selskabsformen blev indført for at gøre det nemmere for iværksættere med en god idé at komme i gang til gavn for dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser.

En analyse fra Experian, Dansk Erhverv og FSR, danske revisorer fra slutningen af august viser, at iværksætterselskaberne er meget populære, men også at kun 3 procent af alle iværksætterselskaber, der er etableret siden 2014, har formået at øge selskabskapitalen fra 1 krone til 50.000 kroner, som er startkapitalen for et ApS.

- Det er alt for lidt, og vidner om, at mange iværksætterselskaber har svært ved at skabe en seriøs forretning, siger Tom Vile Jensen.

Mange går konkurs

Ud over gælden til Skat, er der også en anden regning som staten står tilbage med, nemlig for oprydningsarbejdet efter de iværksætterselskaber, der bliver tvangsopløst eller går konkurs.

Som P1 Orientering tidligere har fortalt er antallet af iværksætterselskaber, der bliver sendt til tvangsopløsning eller konkursbehandling steget kraftigt. Mere end 3.600 iværksætterselskaber er gået konkurs eller blevet tvangsopløst, siden virksomhedsformen så dagens lys 1. januar 2014. Og lige nu er yderligere knap 2.700 iværksætterselskaber enten under tvangsopløsning eller konkursbehandling.

Advokat og kurator Anne Birgitte Gammeljord fortæller, at iværksætterselskaberne fylder tiltagende meget i kuratorenes arbejde.

Hun ser hovedsageligt tre typer iværksætterselskaber, der skal opløses.

- Der er nogen, der bare godt kunne tænke sig at starte en virksomhed, og det kan man gøre online uden problemer, men så fortryder de det og glemmer, at det har nogle konsekvenser. Så er der dem, der stifter et selskab og går i gang, men hvor det så viser sig, at idéen ikke er bæredygtig, men de har ikke lært, hvad der skal til for at afvikle et selskab. Og så er der den tredje gruppe, der bruger det til alle mulige former for omgåelse af reglerne - og i realiteten kriminelle forhold, forklarer Anne Birgitte Gammeljord.

Hånden på kogepladen

Anne Birgitte Gammeljord er ikke overrasket over, at iværksætterselskaberne nu har oparbejdet en gæld til Skat på mere end en halv milliard. Til gengæld undrer hun sig over det symbolske beløb på én krone, som er den startkapital, der kræves for at starte et iværksætterselskab.

Det samme gør Thorbjørn Helmo Madsen fra TimeTax. Han er grundlæggende skeptisk over for en-krones-selskaberne:

- Jeg synes, at det er urimeligt, at man kan stifte et selskab, hvor man kun har en risiko på én krone, og så kan man oparbejde gæld, som overtages af både det offentlige - som vi ser det her med over en halv milliard kroner - og en hel masse andre kreditorer, som hæfter for de her penge, siger Thorbjørn Helmo Madsen.

Tom Vile Jensen fra danske revisorer mener også, at iværksætterne skal have "hånden lidt mere på kogepladen", som han udtrykker det. Altså at der skal lægges en større sikkerhed end blot én krone.

Han peger desuden på, at Erhvervsstyrelsen og Skat burde have bedre muligheder for at screene og kontrollere.

- Det er den forudgående kontrol hos myndighederne, der er for svag og reelt svigter. Der er ganske enkelt ikke ressourcer nok til at screene virksomhederne og fange fejl og snyd i opløbet. Det vil være oplagt at styrke kontrollen væsentligt, siger Tom Vile Jensen

Minister: Alle skal betale skat

P1 Orientering har bedt om et interview med Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) for at høre, hvad han mener om iværksætterselskabernes skattegæld. Det har ifølge ministeriet ikke været muligt. I stedet har han sendt et skriftligt svar.

- Alle virksomheder, uanset selskabsform, skal naturligvis som udgangspunkt betale deres skat og hvad de end måtte skylde til skattevæsenet. For yderligere spørgsmål om skat og inddrivelse må jeg henvise til min kollega i skatteministeriet, skriver Brian Mikkelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skatteminister Karsten Lauritzen (V).

FAKTA

  • Siden 1.januar 2014 har man kunnet stifte et iværksætterselskab.

  • Selskabskapitalen er på mindst 1 kr. i kontanter.

  • Som ejer hæfter du ikke for virksomhedens gæld og andre forpligtelser ud over med de kontanter, du har indskudt.

  • Der er blevet stiftet mere end 38.000 iværksætterselskaber.

  • Iværksætterselskaberne skylder i alt 562 millioner kroner til Skat.

  • Det er i alt 5.703 iværksætterselskaber, der skylder penge til Skat.

  • Mere end 3.600 iværksætterselskaber er i dag blevet tvangsopløst eller er gået konkurs.

  • Knapt 2.700 iværksætterselskaber er er i dag under tvangsopløsning eller konkursbehandling.

  • Loven, der indførte iværksætterselskaber, blev enstemmigt vedtaget i Folketinget.

Kilder: Skat, ft.dk, virk.dk og cvr.dk.

Facebook
Twitter