En lungeblodprop tog pusten fra Marianne: Kun tre timers genoptræning fik hende på benene igen

Nu vil forskere have fast tilbud om genoptræning over hele landet.

Marianne Eggers fik en lungeblodprop og skulle genoptræne både fysik og åndedræt. Et hold af specialister fik hende i gang igen.

- Det var som om, at jeg skulle lære at trække vejret igen, siger Marianne Eggers, der for to år siden blev ramt af en blodprop i lungen.

Den dengang 62-årige Marianne Eggers blev indlagt på akutmodtagelsen på Horsens Sygehus, hvor hun kom på blodfortyndende medicin.

Få dage efter blev hun udskrevet og kunne vende hjem til sin gård nær Aarhus. Men oplevelsen sad stadig i hende.

- Jeg havde slet ikke drømt om, at det var så alvorligt. Chokket kommer først bagefter, man har været på sygehuset og i behandling.

For Marianne Eggers var det derfor held i uheld, at hun blev akut indlagt på et sygehus i Region Midtjylland. Her har et forskningshold siden 2017 tilbudt en specialiseret genoptræningsplan til patienter med akut, førstegangsblodprop i lungen.

En overset patientgruppe

Som det er i dag, har landets sygehuse intet fast genoptræningstilbud til de 3.000 patienter, der årligt bliver ramt af en lungeblodprop. Og det bekymrer Nanna Rolving, der er leder af forskningsprojektet.

- De angiver for eksempel at være fysisk udmattet i mange måneder efter deres blodprop. De bekymrer sig om en ny blodprop i lungen og om, hvornår de må træne og gå på arbejde igen, siger Nanna Rolving, der er fysioterapeut og ph.d. ved Regionshospitalet Silkeborg.

- En del af dem viser tegn på angst, stress og depression efter en blodprop i lungen. På mange måder minder det om andre patienter med kritiske sygdomme som for eksempel hjertepatienter, siger Nanna Rolving.

Men modsat patienter med blodprop i hjertet, der får tilbudt 12 ugers genoptræning, er der normalt intet fast genoptræningstilbud til patienter som Marianne Eggers.

Sammen med en række specialiserede sygeplejersker, fysioterapeuter og læger satte Nanna Rolving sig derfor for at undersøge, hvordan patienterne med lungeblodprop bedst kommer tilbage på benene efter en blodprop i lungerne.

Og efter 140 patienter kunne forskerholdet konkludere, at der ikke skal mere til end fire-fem timers genoptræning.

- En samtale og en fysisk test et par gange efter deres blodprop i lungen kan give rigtig stor værdi for patienterne, øge deres livskvalitet og gøre dem trygge ved at være aktive igen. Og det er super vigtigt for at forebygge fremtidig sygdom, siger Nanna Rolving.

Angsten for åndenød

Men den fysiske aktivitet kan være nemmere sagt end gjort efter en blodprop i lungerne. En del patienter lider ofte af angst, bekymring og frygt efterfølgende. Og de er generelt bange for at skulle træne alene, da de frygter at overanstrenge sig.

For Marianne Eggers skulle der ikke mere til end 50 meters gang, før hun blev forpustet og fik åndenød.

- Det er som om, at der er modstand, og at du ikke kan få ilt nok i lungerne og få åndet ud igen, siger Marianne Eggers.

- Jeg skulle passe på ikke at gå i panik.

Det var derfor til stor hjælp, at Marianne Eggers efter 14 dage blev indkaldt til en 30 minutters samtale med en specialiseret sygeplejerske efterfulgt af en fysisk gangtest hos en fysioterapeut.

- Hvis jeg bare var kommet hjem fra hospitalet og ingenting lavede, så havde jeg virkelig været i problemer, for jeg havde ikke vidst, hvordan jeg skulle komme i gang selv, siger Marianne.

Marianne Eggers var til genoptræning på Regionshospitalet Silkeborg tre gange de efterfølgende seks måneder. Alt i alt 180 minutter.

Forskningsprojektet har været så vellykket, at det i dag er standard på Regionshospitalet Silkeborg, at patienter med lungeblodprop indkaldes til en opfølgende sygeplejerskesamtale.

- I forhold til hvor få timer, jeg havde kontakt til de her sygeplejersker og fysioterapeuter, synes jeg, det var virkelig godt givet ud. Jeg fik den eksperthjælp, som jeg havde brug for, og jeg er helt sikker på, at jeg kom mig hurtigere, end hvis ikke jeg havde fået den hjælp, siger Marianne Eggers.

Under vejledning fra specialisterne trænede Marianne sig op ved at lave simpelt havearbejde derhjemme og gå korte ture i haven. Efter kort tid var hun tilbage i sin sædvanlige form og i fuld funktion i sit arbejde som socialpædagog.

Hjerteforeningen: De bliver ladt i stikken

Hos Hjerteforeningen er man enig i, at patienter med lungeblodprop er gået under radaren, når det kommer til genoptræning.

- De kommer ofte lang tid efter med symptomer, der ikke bliver taget hånd om. De bliver ladt i stikken, siger Gunnar Gislason, der er hjertelæge og forskningschef hos Hjerteforeningen.

Når en patient udskrives, er det op til sygehusets læger, om patienten har behov for genoptræning. I dag bliver behandling af lungeblodpropper som oftest varetaget på sygehusenes hjerteafdelinger. Og netop dét kan være roden til, at patienterne ender mellem to stole i rehabiliteringssystemet.

- Det er på tide, at man laver en nationalindsats for de her patienter og finder ud af, hvor de hører til henne. Og man laver en konsensus om behandling og ikke mindst efterbehandling, så de bliver tilbudt rehabilitering og kommer videre, siger Gunnar Gislason.

Efter forskningsprojektets afslutning er det i dag standard på Regionshospitalet Silkeborg, at patienter med lungeblodprop indkaldes til en opfølgende sygeplejerskesamtale.