En mand bag en skærm stjal min ret til at bestemme, hvem der skal se mig nøgen

I dag tager Retten i Aalborg hul på en lille del af en af danmarkshistoriens største sager om deling af nøgenbilleder, hvor jeg og op mod 800 andre kvinder er blevet krænket digitalt.

Den 29. august sidste år bliver jeg slået ud af kurs.

Normalt er jeg rimelig grounded, men den her dag kan jeg ikke trække vejret ordentligt.

Jeg får at vide, at en mand i Nordjylland er sigtet for at krænke min og flere hundrede andre kvinders blufærdighed.

Det har han gjort ved at lave en indholdsfortegnelse til et katalog med nøgenbilleder og -videoer. I indholdsfortegnelsen står vores navne, hvilken by vi bor i, om der er billeder eller videoer af os i kataloget og så et

screenshot
af vores
Facebook-profiler
.

Indholdsfortegnelsen fungerer altså som en slags salgsmateriale for, hvad man kan få at se, hvis man skaffer sig adgang til onlinekataloget.

For at komme ind i mappen skal man selv dele billeder eller videoer af en kvinde.

De fleste i kataloget er ligesom mig i deres 20'ere - nogle i 30'erne. Vi ved ikke, hvilke billeder det er, men flere af kvinderne fortæller politiet, at de er blevet hacket, og at de aldrig har delt nøgenbilleder af sig selv.

Jeg fornemmer, at det her bliver en historie, der kommer til at fylde meget for mig og i mediebilledet. Derfor skynder jeg mig at hive min lydoptager frem fra skabet for at dokumentere, hvordan jeg har det - for min egen skyld, og så jeg kan bruge det senere i min journalistik.

Mathilde Bugge, er 26 år og journalistpraktikant i DR Nyheder.

I dag er en dag, jeg har ventet på lige siden. For nu skal manden for retten.

Jeg vil gerne tage jer med igennem mine oplevelser og optagelser det sidste år. For sådan her er der rigtig mange unge kvinder, der har det, fordi der stadig er mange, der deler materiale, de ikke har ret til.

Jeg håber, at det her kan være et skridt i retning af, at vi lærer at opføre os ordentligt

digitalt
.

29. juli 2015

For at forstå baggrunden spoler jeg lige tiden fem år tilbage - da jeg den 29. juli 2015 modtager et topløst billede af mig selv fra en privat profil på

Instagram
med tilhørende beskeder:

- Det er bare et af mange :)

- Intet? XD

- Okay Mathilde, ønsker du nogen indflydelse på, om dette + flere billeder ender ude?

For lige at sætte det i perspektiv: Billedet er taget, lang tid inden vi snakkede om det her med ikke at dele intime billeder, og sexstortion var ikke en del af mit

ordforråd
endnu. Det er det nu, og det betyder, at en person truer med at dele seksuelle billeder eller videoer af én.

Siden har jeg ofte overvejet, om jeg burde have anmeldt det. Det ville jeg helt sikkert have gjort i dag, men dengang tænkte jeg ikke i de baner.

29. august 2019

Jeg er lige begyndt som praktikant i

DR
. På en tidlig morgenvagt diskuterer redaktionen dagens store historier. Det er blandt andet en sag om flere hundrede kvinder, der har fået en besked i deres e-Boks om, at de har fået delt krænkende materiale mod deres vilje.

Jeg tjekker min e-Boks, fordi jeg har en fornemmelse af, at jeg godt kunne være en af de kvinder.

Politiet skriver, at de har sigtet en mand i en sag om ulovlig deling af nøgenbilleder og videoer via et stort onlinekatalog.

Politiet har ikke adgang til nøgenbillederne, fordi kataloget ikke ligger samme sted som indholdsfortegnelsen. De har kun indholdsfortegnelsen - og på den står mit navn.

Den sigtedes navn fremgår ikke af politiets brev. Det henviser til ham som ‘en 24-årig mand fra Aalborg’.

Ifølge

DRs
oplysninger er han ikke bagmanden bag kataloget. Han er blot en mindre brik i det store billede.

Han er sigtet for blufærdihedskrænkelse og for at hjælpe bagmanden, der kalder sig selv for "Uffe", med at reklamere med bytte af nøgenbilleder og videoer. Han er også sigtet for selv at have delt krænkende materiale.

Bagmanden er stadig ikke fundet.

Chokket over beskeden manifesterer sig som en gedigen omgang kvalme over den her navnløse mand. For da "Uffe" og hans hjælpere besluttede at dele billeder af mig, frarøvede de mig retten til at bestemme over min egen krop.

Jeg fortæller om min situation til de fleste, jeg støder på, fordi jeg rationelt ved, at det her ikke er min egen skyld, og jeg ikke har noget at skamme mig over. Alligevel begynder jeg at skælde mig selv ud over, at jeg er havnet i den her situation.

Jeg hører, at man kan ringe til politiet for at få at vide, hvilken type af billeder eller videoer, der er blevet delt af én. Men det tør jeg ikke.

30. august 2019

Der er gået en dag, hvor jeg har fortalt om sagen til forskellige venner, men jeg har endnu ikke fået sagt det til de allernærmeste.

5. september 2019

Det er præcis en uge siden, jeg åbnede min e-Boks til et brev fra politiet. Men det er først nu, at jeg har fået fortalt det til min mor.

10. september 2019

Den her dag finder jeg ud af, at personer kan få adgang til onlinekataloget ved at betale med nøgenbilleder. Man giver altså et billede af en kvinde, og så kan man vælge, hvem fra indholdsfortegnelsen man til gengæld vil se billeder eller video af.

Sådan lidt a la at bytte Pokémon-kort.

Grundlæggende har jeg svært ved at forstå, hvad der driver personer til at skaffe sig ulovlig adgang til private billeder af kvinder. Hvorfor ikke hellere lovlig porno? Jeg tænker, at det da unægteligt er mere spændende end et sløret, topløst webcam-billede af mig. Og jeg er faktisk rigtig ked af det.

Er porno ikke nok?

Vi tager lige et sidespring fra den kronologiske fortælling for at forstå, hvad der på spil, når nogen skaffer sig ulovlig adgang til private billeder.

For ovenstående spørgsmål er noget, jeg har undret mig over. Altså, hvorfor er porno ikke nok.

Derfor har jeg kontaktet Jesper Roesgaard Mogensen, der er klinisk psykolog på Sexologisk Klinik i

Region
Hovedstadens Psykiatri. Han behandler blandt andet patienter, der har krænket kvinder seksuelt på nettet.

Han ved altså rigtig meget om, hvad der sker i hovedet på gerningsmændene.

Han forklarer, at porno ikke er tæt nok på virkeligheden. Det er for poleret, siger Jesper Roesgaard Mogensen:

- Porno er produceret. Og de vil gerne have adgang til det, der ikke er sat op. Nogen beskriver, at det ikke må være så kunstigt, som pornoindustrien er. De vil tættere på virkeligheden.

Han fortæller, at nogle tænder på, at det er forbudt. Og de skaffer sig adgang til private billeder, selvom de godt ved, at det er ulovligt:

- Der er en enorm pirrende kraft for dem i selve handlingen, fordi de ved, at de leger med et tabu, siger Jesper Roesgaard Mogensen og fortsætter til en pointe, jeg har tænkt meget over siden den 29. august:

- Og helt konkret leger de jo også med andres liv. Det har jo enorm betydning for nogle af de kvinder, som bliver delt på den her måde.

11. september 2019

I dag får jeg lidt mere at vide, om hvad der ligger af materiale på mig derude.

Den nu 25-årige mand fra Nordjylland, der i dag er for retten, er sigtet for at linke vores

Facebook-profiler
til billederne og -videoerne.

Første gang jeg hører det, virker det formildende. Herregud, et link til min Facebook er jo ikke det mest krænkende. Men det ændrer sig, efter jeg taler med flere eksperter.

Det er nemlig vigtigt at forstå, at den person, der forbinder nøgenbilleder til

Facebook-profiler
, er en værdifuld brik, fordi personen giver billederne merværdi.

Klinisk psykolog Jesper Roesgaard Mogensen forklarer, at krænkerne ofte er isolerede mænd, der ikke har så mange kontakter ude i den virkelige verden og primært lever et online-liv. Ved at linke

Facebook-profiler
og nøgenbilleder, så oplever mændene at få adgang til den ikke-polerede kvinde.

9. marts 2020

I går var det kvindernes internationale kampdag. En dag, hvor vi minder hinanden om, at vi har retten til at bestemme over vores egen krop og retten til at sige til og fra. Og den blev taget fra mig, den dag en person besluttede at dele billeder af mig.

27. maj 2020

Jeg ringer endelig til Nordjyllands Politi for at få svar på et par faktuelle spørgsmål i forbindelse med

DR
's dækning af sagen, men samtalen går anderledes, end jeg havde forventet.

Politiet fortæller, at kataloget med billederne er dukket op. (Sådan blev det opfattet af journalisten, men det har vist sig ikke at været tilfældet. Se bemærkningen under artiklen.) Det har været svært for politiet at finde billederne, fordi man skal have et link til den Dropbox-mappe, hvor materialet er i. Men nu har de fundet den mappe på en server i udlandet.

Da jeg for ni måneder siden fik brevet fra politiet, troede jeg, at de kunne fortælle mig, hvilke billeder der var i mappen, men på daværende tidspunkt turde jeg ikke finde ud af det.

Nu er billederne så fundet, og det betyder, at jeg kan se billederne, der florerer af mig på nettet - hvis jeg vil se dem.

Egentlig har jeg mest lyst til ikke at forholde mig til det, men en del af denne proces handler om at genvinde kontrol. Hvis jeg ikke ser de billeder, så har

bagmændene
stadig magt over mig. Derfor er jeg kommet frem til, at det ikke kan være anderledes, end at jeg skal se dem.

Så nu venter jeg egentlig bare på, at politiet får identificeret billederne - finder ud af, om det er mig, der er på dem, og sender dem min vej.

Vi er efter artiklens udkomme blevet gjort opmærksomme på, at der er sket en misforståelse i forbindelse med politiets udsagn omkring adgang til journalisten billeder fra sagen. Nordjyllands politi har stadig kun adgang til selve indholdsfortegnelsen over det online katalog og ikke selve video- og billedmaterialet.

Artiklen er desuden opdateret med information om retsmødet torsdag den 4. juni og dommen den 9. juni. Se faktaboksen 'F

em
måneders betinget fængsel'

__________________________

Billedet i toppen er en fotocollage med modelbilleder fra Colourbox. Personerne på billederne har således givet samtykke til, at billederne bruges redaktionelt eller illustrativt. Billederne har intet med Mathilde eller personerne i sagen at gøre. Grafik: Simone Cecilie Møller.

Facebook
Twitter