En milepæl for alle: Sådan har vi oplevet første skoledag

Vi har været i arkiverne efter indtryk fra første skoledag gennem årtierne.

Titusindvis af forventningsfulde børn tager i disse dage hul på deres skolegang, når de begynder i 0. klasse.

Meget har ændret sig i folkeskolens mere end 200 år lange historie, men én ting har i hvert fald ikke ændret sig: Skolestarten er en vigtig milepæl for børn såvel som forældre, og det kan være en både følelsesladet og overvældende oplevelse at passere den.

DR Nyheder har været en tur i arkiverne, og i videoen øverst i artiklen kan du få et indblik i, hvordan første skoledag har set ud gennem de sidste seks årtier.

Folkets skole årti for årti

Første skoledag på Virum Skole i august 1955. Finn bukker for sin klasselærer, H.J. Fischer. Efter forældrene er sendt ud på gangen, fortæller læreren, at det er sjovt at lære at læse og skrive, og at der også er tid til at lege, men at det hører til i frikvarteret. Klassen synger "En lille nisse rejste" og "Bro bro brille", hvorefter børnene råber et højt hurra for at starte i skole. (Foto: Olaf Ibsen)

10'erne: Inklusion, længere dage og lockout

Langt de fleste børn i Danmark går i folkeskole – men elevtallet falder. I stedet starter et stigende antal elever i fri- og privatskoler.

De helt store dagsordener er folkeskolereformen, som udvider udvider timetallet, så eleverne har mellem 30 og 35 timer om ugen, landsdækkende lærerlockout og inklusion af specialundervisningselever i den almindelige undervisning.

00'erne: Mange målinger

Efter kommunalreformen vælger mange kommuner at lukke eller sammenlægge folkeskoler.

Den omdiskuterede PISA-undersøgelse gør sit indtog. Eleverne skal terpe, måles og sammenlignes med jævnaldrende i andre lande.

Undervisningspligten udvides, så 0. klasse bliver obligatorisk, og børn skal starte i skole, det år de fylder seks.

90'erne: Undervisningen differentieres

En ny folkeskolelov indfører krav om, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling – det, der hedder undervisningsdifferentiering.

Computer og internet giver nye muligheder i undervisningen.

80'erne: De første SFO-børn

Flere og flere kvinder er på arbejdsmarkedet, så der bliver behov for pasning efter skole. De første skolefritidsordninger bliver oprettet efter længere tilløb. Første år er der 1.223 tilmeldte SFO-børn.

Der er for første gange flere kvinder end mænd i lærerstaben.

70'erne: Eleverne får medbestemmelse

Drenge og piger får lov til selv at vælge, om de vil have sløjd eller husgerning. Seksualundervisning bliver obligatorisk.

En ny folkeskolelov fjerner de kirkelige aspekter fra folkeskolens formålsparagraf, og der indføres krav om forældresamarbejde.

Undervisningspligten udvides desuden fra syv til ni år.

60'erne: Spanskrøret ryger

Der bliver eksperimenteret mere med undervisningen, og i 1967 bliver det forbudt for lærerne at give eleverne klø.

Nogle skoler får elevråd, og mange steder får børnene lov til at sige ”du” til lærerne.

50'erne: Fra landsbyskoler til centralskoler

Små landsbyskoler bliver nedlagt og erstattet af nybyggede centralskoler med gymnastiksale og sløjdlokaler.

Det bliver også mere almindeligt for piger at gå i skole længere end til 7. klasse.

Facebook
Twitter