En million danskere har taget stilling til deres organer

Der er nu en million danskere, der har tilmeldt sig donorregistret, og det glæder foreninger og Sundhedsstyrelsen.

80 procent har givet fuld tilladelse til organdonation. (Foto: Morten Stricker/Scanpix 2013) (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

En million danskere har nu givet klar besked om, hvad der skal ske med deres organer, hvis de pludselig kommer ud for en ulykke og bliver erklæret hjernedøde.

De har nemlig registreret sig i donorregistret, hvor seks procent har sagt nej til at donere organer, mens 93 procent har sagt ja til at donere et eller flere organer.

Og det vækker glæde, at så mange har registreret sig, siger Maria Ahrenfeldt, der er specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

- Det en milepæl at nå en million i donorregistret. Det er vi rigtig glade for, og vi er glade for, at det her positive fokus, der er på organdonation, også viser sig i donorregistret.

For selvom det også anbefales at tage snakken om sine organer med sine pårørende, gør det alligevel en forskel, når man tydeligt giver sin holdning til kende i registret, fortæller hun.

- Det er en rigtig stor hjælp – også for sygehuspersonalet – at man kan sige "ja, dit familiemedlem har taget stilling til organdonation og har sagt ja til at donere sine organer."

Organer kan gå tabt

Det er juridisk det samme, hvad enten det er den enkelte, der har taget stilling, eller det er de pårørende, der står med beslutningen. Men det kan være svært for de pårørende at stå tilbage med den beslutning, fortæller formanden for Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

- Det kan være ganske vanskeligt at stå i den situation og pludselig tage stilling til, om min bror eller min mands organer må blive brugt til organdonation, når man pludselig er ramt af at have mistet sine kære.

For det kan gøre, at det ender med et nej til organdonation, siger Maria Ahrenfedt.

- Man kan godt risikere, at der går nogle organer tabt ved, at de pårørende står i en meget svær situation og skal forholde sig til organdonation, siger hun og uddyber:

- Når man ikke ved, om den afdøde har ønsket at donere sine organer eller ej, kan det for nogle være nemmere at sige nej, for så skal man ikke forholde sig til det videre forløb.

Et spørgsmål om liv eller død

Selvom det kan være svært at forholde sig til, om man vil give sit organ til et andet menneske, er det vigtigt at tage snakken, mens man har det godt, understreger formanden for Hjerteforeningen.

- Vi håber, vi aldrig kommer i en situation, hvor det bliver aktuelt, at vores kæreste, mand eller datter er død og potentielt kan give sit organ, men vi ved også, at det er nemmere at tale om, mens der er ro på, og man ikke er kommet til skade, siger Anne Kaltoft.

For der er mange alvorligt syge danskere, der venter på nye organer, for hvem det er altafgørende, om de får en ny lever, et nyt hjerte eller nye lunger.

- For de patienter er det helt afgørende, at der er nogle, der har taget stilling til, at de potentielt vil give deres organer. For dem er der ikke andre chancer. Det er et spørgsmål mellem liv eller død.

Hos Lungeforeningen glæder man sig også over, at en million danskere nu har registreret deres holdning til organdonation, for det redder liv, fortæller direktøren for Lungeforeningen, Anne Brandt.

- Vi ved i Lungeforeningen, at der er så mange, der venter på et nyt organ indenfor lunge- og nyresyge. Det betyder, at vi kan redde andre mennesker med de organer, siger hun.

FacebookTwitter