En person ramt af skud i Taastrup: Politiet er massivt til stede

Politiet i på den københavnske vestegn jagter en sølvgrå Ford efter skud i Taastrup, der har ramt en person.

En person er søndag aften ramt af skud i Taastrup. Vedkommende er uden for livsfare. Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge avisen er personen blevet ramt på Høje Taastrup Vej.

Vagtchef Lars Gasborg fortæller til Ekstra Bladet, at politiet leder efter en sølvgrå Ford Mondeo, der er kørt fra stedet.

Ifølge avisen er politiet er lige nu til massivt til stede i området, hvor de har afspærret mere af området.

På billeder på EB.dk kan man se to skudhuller i en Netto-forretning. Det er ikke umiddelbart klart, om skuddene har været tiltænkt en person inde i forretningen, da der bag skudhullerne står paller med øl og sodavand.

Ifølge en af avisens egne ansatte på stedet er der affyret flere skud. Blandt andet kan der angiveligt ses to skudhuller i vinduet til en Netto-butik.

/ritzau/