En pornomodel, en død forsker og en science fiction-forfatter står bag fupstudie

’Det hele er meget mystisk’, lyder det fra en dansk forsker.

Et fupstudie har sat en kæp i hjulet på vigtig coronaforskning verden over - og sat skår i tilliden til ny forskning (Arkivfoto) (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

En pornomodel, en død forsker og en science fiction-forfatter.

Det lyder måske som begyndelsen på en halvdårlig vittighed.

Men faktisk er det begyndelsen på en mystisk – men ikke desto mindre sand – historie med nøgleord som ’corona’, ’malariamedicin’ og ’tvivlsomme datasæt’.

The Lancet, som er et anerkendt lægetidsskrift, udgav nemlig den 22. maj et studie, som påstod, at dødeligheden var højere blandt coronasmittede patienter, hvis de var blevet behandlet med malariamedicinen hydroxyklorokin.

Ifølge studiet steg risikoen for dødsfald med 45 procent, mens risikoen for hjerteflimmer steg med over 400 procent, hvis de coronasmittede personer indtog malariamedicinen hydroxyklorokin og antibiotikum.

Men hele studiet har nu vist sig at være baseret på et datasæt fyldt med tvivlsomme tal.

Lille firma, store resultater

- Det hele er jo meget mystisk.

Sådan lyder den korte vurdering fra Anton Pottegård, der er professor ved SDU’s Afdeling for Klinisk Farmakologi og Farmaci.

Den britiske avis, The Guardian, har nemlig afdækket, at det mystiske studie er lavet af det lille firma Surgisphere, som har i alt 11 ansatte.

Her står en pornomodel anført som firmaets marketingsdirektør, mens den ene forskningsredaktør døde i 2018 og den anden egentlig lever af at skrive science fiction-bøger.

Firmaet påstod at have et datasæt med 96.032 patienters journaler fra hele verden. Her havde patienterne efter sigende indtaget malariamedicinen alene eller sammen med en form for antibiotikum.

Datasættet bag studiet gav dog anledning til undren blandt flere af verdens forskere.

Derfor underskrev 180 forskere et åbent brev, hvor de kritiserede studiets data - hvori der blandt andet var forkerte dødstal - og stillede spørgsmålstegn ved, hvordan det lille firma kunne nå så hurtigt frem til så omfattende et studie. Det skriver Videnskab.dk.

Kritikken førte blandt andet til, at Surgisphere lavede ændringer i mellemregningerne, men lod konklusionen stå: Malariamedicin er farlig for coronasmittede patienter.

Den 5. juni kulminerede processen, da The Lancet trak hele udgivelsen om studiet tilbage.

’Nogen har sovet i timen’

Spørgsmålet om, hvordan et lille firma formåede at komme så langt på et falsk grundlag, står stadig ubesvaret.

Alligevel mener Anton Pottegård, at man allerede nu kan konkludere, at noget ikke fungerer, som det burde.

- Var studiet kun blevet udgivet af The Lancet, havde vi jo bare grint lidt af dem. Men Surgisphere har jo faktisk også formået at få studiet udgivet i New England Journal of Medicin, der er verdens mest prestigiøse tidsskrift, siger han og tilføjer:

- Så faktum er, at nogen har sovet i timen. For eksempel de her journaleditors, som står bag tidsskriftet, og så nok også de bedømmere, som er blevet sat til gennemgå studiet. Nogen har ikke gjort deres arbejde ordentligt.

Han understreger, at selvom bedømmelsesprocessen af forskningsprojekter og -studier ikke er en ufejlbarlig proces, så burde de store tidsskrifter, som for eksempel The Lancet, kunne spotte så omfattende fupnumre.

Konsekvenser: Nu og her og senere hen

Én ting er, at man burde have opdaget det. En anden ting er, hvad det kommer til at betyde, at man ikke gjorde det.

Den første konsekvens kunne allerede ses, tre dage efter – altså den 25. maj – at studiet blev udgivet.

Her valgte WHO nemlig at suspendere alle forsøg med malariamedicinen.

- Det er jo enormt kritisk, at et falsk studie kan få lov til at stikke en kæp i hjulet på solid forskning, lyder det fra Anton Pottegård.

Men ud over at fupstudiet fik stoppet samtlige landes forsøg med malariamedicinen, mener Anton Pottegård også, at man nu bør kigge processen for udgivelse af forskningsprojekter efter i sømmene:

- På længere sigt er der nok et behov for, at vi får kigget på, hvordan man får sikret kvaliteten af den forskning, der kommer ud. Det meste forskning, der kommer ud, er jo godt, men der er helt klart et problem, når noget kan komme så langt igennem på så dårlig en baggrund, siger han.

- Vi har tydeligvis et system, der er baseret på nogle principper, som kan udnyttes, og det skal vi forholde os til, hvordan man kan gøre anderledes.

Facebook
Twitter