En voldelig hverdag: Mange påbud til døgninstitutioner for børn og unge

De seneste tre år i træk har cirka hver tiende døgninstitution, som Arbejdstilsynet har besøgt, fået et påbud eller et strakspåbud på grund af vold og traumatiske hændelser.

Truet med kvælertag og hjemmelavede knive. Sådan lyder beskrivelserne i et af påbuddene, som Arbejdstilsynet gav til en døgninstitution for børn og unge sidste år. (Foto: Signe Heiredal © dr)

Hverdagen som ansat på en døgninstitution for børn og unge kan være brutal.

Det viser en aktindsigt, DR har fået i samtlige af de 14 påbud og strakspåbud, som Arbejdstilsynet har givet en række institutioner i 2016.

Ifølge rapporterne får mange medarbejdere decideret tæsk og bliver sygemeldt i kølvandet på overfald og trusler fra de unge.

Antallet af påbud og strakspåbud givet til døgninstitutioner for børn og unge har de seneste tre år ligget på samme niveau.

- Det er simpelthen ikke i orden, at der er en branche, hvor der er så stor risiko for at blive udsat for ting, man ikke bør blive udsat for, bare fordi man passer sit arbejde, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, der kalder det bekymrende.

Vold mod gravide, kvælertag og trusler med kniv

Påbuddene vidner om episoder, hvor ansatte udsættes for voldsomme overfald af børn og unge.

Eksempelvis blev en institution påbudt at imødegå risikoen for, at gravide ansatte udsættes for vold, der kan medføre fare for graviditeten.

Mange detaljer i den konkrete sag er undtaget af aktindsigten, men det fremgår, at to gravide ansatte er blevet sygemeldt efter at være udsat for fysisk vold.

På en anden institution for surrogatfængslede unge under 18 år er meget voldsomme overfald med hjemmelavede våben beskrevet. En medarbejder er med kvælertag og et keramikskår blevet truet til at udlevere sine private bilnøgler.

En anden medarbejder har fået tæsk med en sok med en sten i. Det beskrives også, at de unge laver våben af tandbørster og bøjede knive.

Bedre match mellem børn og døgninstitutioner

Arbejdstilsynet kritiserer ved flere af de alvorlige hændelser, at de ansatte arbejdede alene, og at der ikke er en systematisk registrering af voldstilfældene, og at de ansatte ikke kendte til institutionens voldspolitik.

Formand for foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, Søren Skjødt, mener, det handler om at få børn og unge anbragt i tilbud, der passer til deres udfordringer:

- Det her, er der kun en ting at gøre ved. At skabe den fornødne faglighed. Den rette tilgang til det enkelte barn. Der skal være en klar match mellem de ansattes faglighed, stedets ressourcer og barnets udfordringer, siger han.

Ifølge ham, er der flere, som har ansvaret for, at antallet af påbud de seneste tre år har ligget på et højt niveau.

- Både institutionernes ledelse; dem, der driver institutionerne; de ansatte og den anbringende myndighed, har et ansvar, fordi de har placeret barnet i de rammer, der gør, at barnet reagerer så voldsomt, som påbuddene beskriver, mener formanden Søren Skjødt.

Bedre placering af børnene

Det er kommunerne, der anbringer børn og unge på døgninstitutioner, der enten er privat-, regionalt-, eller kommunalt drevet.

Derfor mener Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, at kommunerne skal sikre, børnene placeres i de rigtige tilbud, hvor de kan håndteres.

- Kommunerne har ansvaret for at anbringe børnene de rigtige steder, hvor der er den rigtige faglighed til at kunne hjælpe de her børn, siger Benny Andersen og fortsætter:

- Kommunerne har også et ansvar i forhold til de ansatte, der arbejder på de kommunale døgninstitutioner. Her skal man sikre, at der er nok ressourcer til, at man kan være to på arbejde, når man skal være tdet. At der er det nødvendige antal uddannet personale.

De 14 påbud og strakspåbud, Arbejdstilsynet gav i 2016, er givet til både private-, regionale og kommunale døgninstitutioner.

KL: Ledelsens opgave at sikre medarbejdere

Det er socialtilsynet, der fører kontrol med landets døgninstitutioner.

- Man kan ikke drive et opholdssted, uden der er en godkendelse fra Socialtilsynet. Og Socialtilsynet skal alene kigge på, om fagligheden er i orden, siger Michael Ziegler, der er formand for løn- og personaleudvalget hos Kommunernes landsforening.

Derfor afviser han, at forklaringen på, antallet af påbud skyldes, at der mangler faglighed på landets døgninstitutioner.

- Det er først og fremmet en ledelsesopgave ude lokalt på institutionerne at sikre, der ikke sker vold mod ansatte, siger Michael Ziegler og fortsætter:

- Men vi er også nødt til at være realistiske omkring, at de børn og unge, vi anbringer i døgninstitutioner, i mange tilfælde kan være udadreagerende.

Han håber den nye lov om voksenansvar, der trådte i kraft pr 1. januar, kan være med til at sikre, at de ansatte har bedre muligheder for at håndtere udadreagerende adfærd.

Flere søger hjælp til arbejdsskadeerstatning

At livet som ansat på en døgninstitution for børn og unge kan være brutalt, fremgår af aktindsigterne. Flere medarbejdere er efterfølgende blevet sygemeldt med arbejdsskader.

Hos KLA Personskade oplever advokat Anne Katrine Bay en markant stigning i antallet af sager, hvor personer søger arbejdsskadeerstatning på grund af psykiske arbejdsskader efter at have været ansat på en døgninstitution.

- De ender typisk hos os, fordi de har haft svært ved at få anerkendt deres sag. Det er svært at få anerkendt de her type sager, fordi der er strenge krav til at dokumentere psykiske arbejdsskader, siger hun.

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, afviser, at hans medlemmer, skal leve med risikoen for vold og trusler. Uanset hvilken type børn og unge de har valgt at arbejde med.

- Det er ikke acceptabelt, at man skal gå på arbejde med livet som indsats, som det er i nogle af tilfældene, siger han.