Det er det eneste sandsynlige scenarie, at sættevognstraileren på et godstog ikke var låst ordentlig fast og dermed kunne blæse af et godstog den 2. januar i år, hvilket førte til togulykken på Storebælt.

Det fastslår Havarikommissionen i sin endelige rapport, som blev præsenteret på et pressemøde i dag.

- Havarikommissionen anser den manglende låsning for at være årsagen til, at den tomme og dermed relativt lette sættevognstrailer kunne blæses af sin plads i godstoget og kollidere med L 210, lyder det i rapporten.

Havarikommissionens endelige rapport kommer efter næsten et års efterforskning af ulykken 2. januar, der kostede otte personer livet. 18 blev kvæstet, lyder det fra kommissionen, der hermed opjusterer antallet af kvæstet, som indtil i dag har lyd på 16.

Her faldt en trailer fra et modkørende godstog af midt på broen under kraftig blæst. Traileren ramte det modkørende DSB-tog, der fik store skader.

Flere andre ting kan have ført til ulykken

I sin konklusion kommer Havarikommissionen ind på en række faktorer, som havde eller kunne have haft indflydelse på den mangelfulde låsning af denne såvel som andre tilsvarende skamler, som ifølge kommissionens undersøgelser ikke låste ordentligt fast.

Blandt andet bar vedligeholdelsen af skamler generelt præg af at være mangelfuld, og manualen fra fabrikanten beskrev ikke klar den nødvendige smøring af de bevægelige dele under skammelpladen.

Derudover lyder en af de andre markante kritikpunkter:

- Skammelfabrikantens manual beskrev, at skamlen var låst, når håndtaget var fuldt tilbagetrukket og udskæringen på betjeningshåndtaget ikke var synligt. Havarikommissionens undersøgelser har vist at skamlen kunne være ulåst, selv når betjeningshåndtaget var langt inde og udskæringen ikke var synlig. Det var ikke muligt visuelt at verificere at håndtaget var helt tilbagetrukket, lyder det i rapporten.

Foreløbig rapport havde samme konklusion

Den foreløbige rapport fra Havarikommissionen 14. marts viste, at flere af sættevognstrailerne ikke var låst ordentlig fast på godstoget, som blev ført af fragtfirmaet DB Cargo.

Den samme konklusion har kommissionen nået frem til i sin endelige rapport.

Kommissionen skrev ligeledes i marts, at lokale vindforhold kan have været medvirkende til, at sættevognstraileren rev sig løs og ramte det modkørende passagertog.

Beregninger viste ifølge rapporten, at en vindstyrke på 21,8 meter i sekundet kunne være nok til, at en sættevogn kunne rive sig løs. På broen blev der målt 21,6 meter i sekundet, da ulykken fandt sted.

- Vindforholdene var tilstrækkelige til at vælte traileren den dag. Det underbygger blandt andet observationer af gnister og fund af dele fra før kollisionstidspunktet, sagde Bo Haaning, der har været Havarikommissionens hovedundersøger på sagen.

Politiet fortsætter efterforskningen

På pressemødet i dag forklarede chefpolitiinspektør ved Fyns politi, Lars Bræmhøj, at politiet løbende har efterforsket ulykken samtidig med, at Havarikommissionen har undersøgt omstændighederne.

Ifølge Ritzau fortalte Lars Bræmhøj også, at han ville ønske, at Fyns Politi med Havarikommissionens afsluttende rapport også kunne sætte punktum for ulykken.

- Det kan vi desværre ikke, sagde han.

Politiet vil den kommende tid læse Havarikommissionens rapport og se, om den giver anledning til yderligere efterforskning af, om ulykken skal have et retligt efterspil.

Indtil videre har politiet uddelt bøder til personer, der tog billeder af ulykken og har desuden været i kontakt med en medarbejder hos DB Cargo, der har "lagt hindringer i vejen" for opklaringsarbejdet, oplyser Fyns Politi.

DB Cargo vil lade andre vurdere ansvaret for ulykken

Fragtfirmaet vil nu trække alle de ting ud af Havarikommissionens rapport, som kan forbedre sikkerheden.

- Det er en meget vigtig rapport med en masse læringspunkter, som vi kan omsætte til bedre sikkerhed på jernbanen, siger Jan Wildau, der er kommunikationsdirektør i DB Cargo.

Men DB Cargo vil ikke vurdere, om firmaet er ansvarlig for ulykken.

- Hvad angår juridisk ansvar, så vil jeg overlade det til jurister og myndigheder, siger kommunikationsdirektøren.

Så I synes ikke selv, det er jeres ansvar, selvom det var jeres godsvogn og jeres sikkerhedsudstyr og personale, der har stået for det her?

- Vi har pligt til at leve op til regler og love og retskilder, både europæiske og danske, og udvise sund fornuft. Det gør vi efter bedste evne. Men spørgsmålet om juridisk ansvar, det overlader vi til jurister og myndigheder. For det er en uhyre kompleks størrelse. Det tilkommer ikke mig, hverken at kende DB Cargo skyldig eller uskyldig. Det er en myndighedsopgave, siger Jan Wildau.

Opdateret med svar fra DB Cargo