Endnu en mand anholdt efter væbnet befrielsesaktion

Manden blev anholdt i forbindelse med politiets arbejde i Hamborg i Tyskland.

Flugten fandt sted tirsdag eftermiddag. (Foto: Pressefotos.dk © Scanpix)

En yngre dansk mand er blevet anholdt i Hamborg i Tyskland.

Manden har forbindelse til den

væbnede
befrielsesaktion på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus forleden aften.

Han er den tredje anholdte i sagen, og politiet fortsætter

efterforskningen
af sagen, hvor den befriede 24-årige stadig er på fri fod.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Manden blev anholdt, da politiet var i gang med 'en anden politiforretning'.

- Vi vil begære den anholdte udleveret til Danmark for at afhøre ham nærmere og fremstille ham i

grundlovsforhør
, siger politiinspektør Kim Kliver.

Hemin Dilshad Saleh efterlyses efter befrielsesaktionen. (© Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi)

De to andre blev anholdt i går og bliver fremstillet i

grundlovsforhør
i dag, hvor
Anklagemyndigheden
vil kræve de to
varetægtsfængslet
. De er sigtet for at medvirke til flugten, der fandt sted tirsdag eftermiddag.

Ved samme

grundlovsforhør
er en mand samtidig blevet sigtet in absentia for fire forhold.

Han er sigtet for at have befriet den 24-årige, for at have været i besiddelse af

skydevåben
og affyret skud. Derudover er han sigtet for at have truet personale og tvunget personale til at lukke den 24-årige ud.

Det er på nuværende tidspunkt

uvist
, om den sigtet er den samme, som er blevet anholdt i Hamborg.

Ifølge politiet skal almindelige borgere ikke være bekymrede på grund af flugten. Hvis man ser noget mistænkeligt, så skal man kontakte politiet og ikke selv begynde en konfrontation med vedkommende, lyder det fra Kim Kliver.

Våben smuglet ind i kageæsker

Den 24-årige, der stak af fra psykiatrisk afdeling, er Hemin Dilshad Saleh, der sad

varetægtsfængslet
for grov vold på afdelingen. Han er en ledende skikkelse i bandegrupperingen NNV, der er en udbrydergruppe af
Nørrebro
-banden Brothas.

Han beskrives som 183 centimer høj, almindelig til kraftig af bygning, har sort, kort hår, brun hud og formentlig fuldskæg.

Ved flugten blev personalet på den retspsykiatriske afdeling truet med pistoler, og der blev affyret skud ned i gulvet.

Gerningsmanden
var besøgende hos Hemin Dilshad Saleh og havde medbragt flere håndvåben, som var blevet smuglet ind på afdelingen i kageæsker fra en bager.

- Pistolerne var under kagen i kageæsken. Man kunne ikke se dem, siger Helle Brink, som er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Psykiatrien Vest.

Flugt hyldet på sociale medier

Justitsminister Nick Hækkerup har nu krævet en redegørelse fra de relevante myndigheder om, hvordan fangen kunne slippe fri. Han kalder fangeflugten "mærkværdig" og forventer, at redegørelsen er klar til januar.

Og mens justitsministeren har krævet en redegørelse, er flugten blevet hyldet af flere støtter og medlemmer af banden NNV på sociale

medier
.

Banden har rødder i det ydre

Nørrebro
i København, hvor den i øjeblikket er meget tydlig i den voldelige konflikt.

Det er den samme bande, der også driver private

vagtværn
på ydre
Nørrebro
. Gruppen ligger i konflikt med Brothas, som medlemmerne af NNV splittede op med i 2018.

I den nuværende konflikt mellem Brothas og NNV har der været adskillige alvorlige episoder, der involverer

skydevåben
og håndgranater. Blandt andet blev en 22-årig mand dræbt af skud i Ishøj.