"Det hedder akuttelefonen, ikke 'mit-barn-har-været-snottet-i-en-uge-telefonen'".

Sådan lyder et af budskaberne i en ny kampagne, der er sat i verden af Region Hovedstaden for at mindske antallet af opkald til 1813-telefonen, som ikke er akutte.

Kampagnen, som består af en række digitale annoncer og en video, kommer på baggrund af en ny kortlægning, der viser, at mere end hver tredje opkald til akuttelefonen ikke er akut.

Det svarer til 300.000 opkald årligt - og det skaber lange ventetider.

Men efter kampagnen kom ud i sidste uge, har den været til debat på Facebook.

Flere brugere har blandt andet diskuteret, hvordan formålet med 1813 bliver fremstillet i kampagnen.

Et billede af en gammel plakat for akuttelefonen har blandt andet floreret på Facebook. Der stod, at "akuttelefonen 1813 har åbent døgnet rundt, året rundt - og ingen spørgsmål er for store eller for små".

Men i dag lægger Region Hovedstaden ikke skjul på, at nogle henvendelser er for små, og det skal den nye kampagne være med til at gøre op med.

Men hvordan ved man, om noget er akut eller ikke-akut, og hvor søger man hjælp, hvis ikke det er hos akuttelefonen, når ens egen læge for længst er gået på weekend?

Det har vi talt med direktøren i Region Hovedstadens Akutberedskab, Jonas Egebart, om.

- Hvis man bliver akut syg i vores åbningstid, skal man ringe til 1813. Men det kan være svært at vide, hvad der kræver et akut opkald nu og her, og hvad der kan vente til egen læge åbner. Det vil vi gerne kommunikere tydeligere med 1813.dk og med kampagnen, siger han.

- Det har vi ikke sat decideret ord på i kampagnen, fordi det er svært at kommunikere enkelt. Der er mange forskellige sygdomme og symptomer. Vi beder i stedet folk om, at man går ind på vores hjemmeside og bliver guidet derinde.

Ordlyden i kampagnen adskiller sig fra, hvordan regionen tidligere har omtalt 1813. Engang var intet "for stort eller småt", og på en gammel plakat lyder det blandt andet, at "der altid (vil, red.) være tid til en rolig gennemgang af din situation og et grundigt svar".

Jonas Egebart anerkender, at kommunikationen gennem tiden har ændret sig væsentligt.

- Der er ingen tvivl om, at kampagnen, som startede 1813 (i 2014, red.), blandt andet havde til formål at gøre folk opmærksomme på, at 1813 fandtes. Det, vi må sige nu, er, at sundhedsvæsenets ressourcer er knappe, og hvis jeg skulle ansætte endnu flere sygeplejersker her til at tage endnu flere opkald, så ville de mangle et andet sted.

Er I ikke med jeres tidligere kommunikation om 1813 selv skyld i, at en tredjedel af de folk, der ringer til jer i dag, ringer med problemer, som ikke er akutte?

- Vi har ansvaret fuldt og helt. Og det er også derfor, vi går ud og kommunikerer om det. Vi synes ikke, at der er nogen, der har gjort noget forkert. Vi kan bare konstatere, at vi ikke har været gode nok til at kommunikere om den situation, vi står i nu.

- Så vi har ikke nogen løftede pegefingre, andet end at vi prøver at opfordre til, at man bruger de nye muligheder ved at klikke sig ind på 1813.dk, siger Jonas Egebart.

På en af de digitale annoncer i kampagnen står der: "Det hedder akuttelefonen, ikke 'mit-barn-har-været-snottet-i-en-uge-telefonen'". Hvordan skal man tolke den annonce?

- Vi prøver at kommunikere med lidt humor og glimt i øjet for også at fange opmærksomheden. Lige præcis den tekst går på, at vi oplever borgere, der ringer til os med noget, som har stået på i noget tid. I langt de fleste tilfælde vil det være bedre at få kontakt til sin egen læge, fordi de kender dig og dit barn.

Hvem skal man så ringe til som småbørnsforældre, hvis man efter længere tids sygdom er nervøse for, om ens barn er alvorligt syg?

- På vores hjemmeside har vi fået nogle rigtig gode videoer og guides, der hedder 'Børnelægernes BørneTips', som vi også gerne vil slå på tromme for. Det er børnelæger, som har lavet vejledninger til forældre om, hvad de skal gøre, hvis deres barn har de og de symptomer, hvad der kan være faresignaler, og hvor der skal handles akut. Det er det, man nok vil være interesseret i at vide som forældre, siger han.

- Det er ikke et "man må ikke ringe", det er mere et "stop op og tænk", gå ind og kig på hjemmesiden og se, hvilke guides vi har, og så læs der, om det er noget, man skal være bekymret for, og som kræver hjælp nu, uddyber Jonas Egebart.

Kan den ikke komme til at udskamme forældre?

- Det er ikke vores intention. Det er vores formål, at flere bliver opmærksomme på, hvad formålet med 1813 egentlig er, siger han.

Et andet af budskaberne i den nye kampagne lyder: "Det hedder akuttelefonen, ikke 'jeg-har-glemt-at-forny-min-recept-telefonen'".

Der kan jo sidde folk derude, som simpelthen har klokket i det og glemt at forny deres recept, men som kan blive meget syge, hvis ikke de får deres medicin til tiden. Hvem skal de så ringe til, hvis de ikke skal ringe til jer?

- Hvis det er livsvigtig medicin, som kun kan fornys af en læge - det er meget, meget få præparater, det gælder - så kan vi selvfølgelig stadig forny recepter, hvis det er det, der er tale om.

- Men det, vi også gerne vil informere om med den tekst, er, at vores apoteker faktisk kan lave en nødordination på fast medicin. Så hvis man får det, kan man faktisk få apotekerne til at nødforlænge sine recepter, så man ikke behøver at tage kontakt til vagtlægen. Og hvis der er andre lægemidler, som ikke er livsnødvendige, så venter man til, at egen læge åbner, uddyber Jonas Egebart.

Risikerer I ikke med den her type kommunikation at skræmme folk væk, som dermed ikke får den rigtige hjælp i tide?

- Det er derfor, vi synes, det er vigtigt, at vi ikke opfordrer til, at man skal lade være med at ringe. Vi opfordrer til, at man går ind på 1813.dk. Det er en vigtig pointe i vores kampagne, at vi ikke skriver "ring ikke, hvis…".