England anbefaler medicin, som Danmark siger nej til: 'Et lotteri for patienterne'

Danske kvinder med æggestokkræft kan ikke få ny medicin, som ellers bruges i flere andre lande.

England, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, USA og en række andre lande. Alle har de taget en ny medicin i brug til kvinder med æggestokkræft.

Men i Danmark har vi truffet en anden beslutning. Her tilbyder vi som udgangspunkt kun medicinen til kvinder med æggestokkræft, som samtidig har en særlig genfejl. En genfejl, som cirka hver femte patient har.

Beslutningen er taget af regionernes medicinråd, som siden 2017 har vurderet al ny medicin i forhold til både pris og effekt.

- Vi ser desværre eksempler på, at vi er strammere i Danmark end i vores nabolande, og det er selvfølgelig meget uforståeligt for patienterne, siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter og selv er medlem af Medicinrådet.

Dansk forskning viser effekt

Æggestokkræft er én af de alvorligste kræftformer for kvinder, og der har i mange år været ringe behandlingsmuligheder for de patienter, der rammes af sygdommen.

En ny medicin har dog vist sig at kunne udskyde sygdommens tilbagevenden. Men ifølge de beregninger, som ligger til grund for Medicinrådets beslutning, koster én patients behandling mellem 700.000 og 900.000 kroner om året.

Og den pris står ifølge rådet ikke mål med effekten for kvinder uden den særlige genfejl, kaldet BRCA-genfejl.

Effekten af medicinen er nemlig klart bedst for kvinder, der også har genfejlen. Her giver medicinen omkring 15 måneders ekstra tid, hvor sygdommen er i ro. For de kvinder, der ikke har genfejlen, er det knap et halvt år ekstra, man kan holde sygdommen i ro.

Men det er stadig en væsentlig effekt, siger Mansoor Mirza, der er overlæge på Rigshospitalet og blandt Europas førende eksperter inden for æggestokkræft.

- Det er surrealistisk, at vi i Danmark har stået i spidsen for forskning, som har fået den her medicin godkendt i hele verden, men vores patienter i Danmark – mine egne patienter – kan ikke få medicinen, siger Mansoor Mirza.

Medicin skal give nok værdi for pengene

England er et af de lande, hvor patienter med æggestokkræft kan få den nye medicin, uanset om de har BRCA-genfejlen eller ej.

Her har man ligesom i Danmark et institut, som vurderer ny medicin ud fra både pris og effekt, inden det tages i brug i det offentlige sundhedsvæsen.

Den engelske beslutning om at anbefale medicinen til begge typer af patienter begrundes blandt andet med, at der findes få alternative behandlingsmuligheder, og at patienternes udsigter er dårlige.

Men det tager man ikke hensyn til i Danmark, og det giver god mening, mener Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for Medicinrådet.

Han anerkender, at man kan vælge at lave et system, hvor man siger, at man vil betale mere for nogle typer af patienter. Det kunne for eksempel være kræftpatienter eller patienter, som ikke har nogen behandling i forvejen, men:

- Det allervigtigste, når vi bruger penge, er, at vi giver behandling til dem, hvor det har størst værdi, siger Jørgen Schøler Kristensen.

Det er imidlertid meget svært for danske patienter at forstå, at patienter i andre lande kan få noget medicin, som man ikke kan få som patient i Danmark, siger Morten Freil fra Danske Patienter.

- Der er rigtig mange patienter, der er frustrerede og nervøse i forhold til deres sygdom. Man bliver nødt til at se på, hvad man gør i andre lande, og hvordan man kan sikre en tryghed for patienterne, siger han.

Et lotteri for patienterne

Sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet kritiserer den måde, hvorpå vi i Danmark har beregnet de udgifter, der vil være forbundet med at tilbyde den nye medicin til de to forskellige patientgrupper med æggestokkræft – kvinder med BRCA-genfejl og kvinder uden genfejlen.

- Hvis jeg var gift med en, der havde den her sygdom, og som ikke havde genfejl, så ville jeg sige, at det var lidt af et lotteri, at min kone ikke havde adgang til den her behandling, siger Jes Søgaard.

Sundhedsøkonomen mener, at Medicinrådet sammenligner to usammenlignelige størrelser, når de vurderer udgiften til medicinen.

I forvejen findes der en sammenlignelig behandling til kvinder med BRCA-genfejl, men ikke til kvinder uden. Derfor ser den nye medicin billigere ud til patienter med genfejl, mens den ser dyr ud til den gruppe kvinder uden genfejlen, der ikke får nogen lignende medicinsk behandling i dag.

- Ved gruppen uden genfejl ser prisen 6-7 gange højere ud, fordi du ikke sammenligner med nogen behandling. Det er to usammenlignelige størrelser, siger Jes Søgaard.

Han mener, at vi i Danmark har vurderet medicinen forkert ud fra et sundhedsøkonomisk synspunkt.

For når Medicinrådet stiller regnestykket op på den måde, bliver det en ulempe for den ene patientgruppe, at der ikke findes en behandling til dem i forvejen.

Men det afviser Jørgen Schøler Kristensen fra Medicinrådet:

- Jeg synes faktisk ikke, at det er en ulempe for den gruppe. Alle grupper bliver nemlig vurderet ens ud fra: Hvor meget ekstra værdi får man ud af at tilføre en ny behandling? siger han.

Han forstår dog godt, at patienterne kan være frustrerede over, at Medicinrådet ikke anbefaler en medicin, som har en dokumenteret effekt.

- Vi forstår udmærket, at patienter ønsker behandling for at blive hjulpet. Det er svære beslutninger, vi tager.