Enhedslisten: Bør ikke være op til Alexandra at fravælge millioner

Partiet har respekt for beslutningen, men er utilfreds med, at grevinden selv skal træffe beslutning.

Grevinde Alexandra frasiger sig den årlige ydelse med virkning fra juli 2020, når hendes yngste søn, prins Felix, bliver 18 år. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

- Jeg kan da kun have respekt for, at Alexandra selv drager den konklusion, at det ikke er rimeligt, at hun fortsat får det beløb.

Sådan lyder det fra Enhedslistens ordfører på området, Søren Søndergaard, efter grevinde Alexandra i dag har valgt at frasige sig sin årlige ydelse på 2,4 millioner kroner gældende fra den 20. juli 2020, når hendes yngste søn, prins Felix, fylder 18 år.

Men der er et men. For står det til Søren Søndergaard, så bør grevinde Alexandra slet ikke selv kunne vælge, hvorvidt hun ønsker at modtage beløbet.

- Jeg synes, det er noget underligt noget, at de selv skal tage stilling til den slags ydelser. Vi snakker ikke om et helt lille beløb. Hvis regentparrets børn vælger at blive skilt en, to, tre eller fire gange, så skal det være deres egne penge, der bliver involveret, siger han.

Tilbage i 2004, da grevinde Alexandra blev skilt fra prins Joachim, blev det politisk besluttet, at den statslige ydelse er livslang, og Alexandra ikke kan fratages ydelsen uden at give sit personlige samtykke. Og det er den ordning, som Søren Søndergaard er utilfreds med.

Enhedslisten har af flere omgange kritiseret støtten til grevinde Alexandra. Og i Folketinget har partiet sidste år lagt op til, at der bliver indført nogle mere "klare retningslinjer" for statens støtte til de kongeliges nuværende og tidligere hustruer.

- Vores forslag var, at vi giver nogle penge til kronprins Frederik og prins Joachim, og hvad de så vil gøre med dem, det er staten uvedkommende. De danske skatteborgere skal ikke involveres i, hvor mange gange de kongelige bliver skilt, og hvad deres ægtefæller skal have, forklarer Søren Søndergaard.

Kritik af Folketinget

Grevinde Alexandra har ikke helt frasagt sig den årlige ydelse. Når hun ikke længere er erhvervsaktiv, vil hun igen modtage et årligt beløb - dog ikke så højt som det nuværende. Hun vil i stedet modtage et beløb, der svarer til en tjenestemandspension, oplyser hendes advokat Bjarke Vejby fra Riemann Advokatfirma.

Og det er en væsentligt del af udmeldingen, mener Søren Søndergaard.

- Det afspejler jo hele problemet ved, at man lader det være op til folk selv at afgøre, hvordan forholdene skal være. Der bør være nogle faste regler, hvor det ikke er op til dem selv, siger han og uddyber:

- Vores kritik i denne sag er ikke mod kongehuset. Den går på, at Folketinget har en næsegrus beundring for kongehuset og ikke kan finde ud af at lave nogle regler, der er klare og gennemskuelige.

Facebook
Twitter