Enhedslisten er mest populær hos gruppe af danske journaliststuderende. Men er det et problem?

Det er påmindelse om, hvor vigtig diversitet er i den danske journaliststand, siger DMJX.

Enhedslisten har godt fat i fremtidens journalister, viser undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (© Søren Winther Nørbæk)

Der er noget grundlæggende problematisk ved den måde, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) rekrutterer nye studerende på.

Sådan lyder det fra Anders Krab-Johansen, der er koncernchef hos Berlingske Media.

Meldingen kommer, efter at en undersøgelse, som er blevet foretaget blandt journaliststuderende på andet og tredje semester, viser, at Enhedslisten er det største parti blandt de studerende.

DR har - ligesom det borgerlige medie Kontrast gjorde forleden - fået udleveret resultatet af undersøgelsen fra DMJX. Det viser, at ud af de 423 studerende, der deltog fra 2019-2021, svarede 24,3 procent af dem, at de ville stemme på Enhedslisten, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Og det givet et verdensbillede, som bliver "skævvredet", mener Anders Krab-Johansen.

- Det er vigtigt, at dem, der arbejder i pressen, også har en bred repræsentation. Det kan groft sagt være tykke, tynde, fynboer, københavnere, jyder. Det skal være folk med forskellig politisk observans.

I alt har 1.246 DMJX-studerende deltaget i undersøgelsen.

- Jeg synes ikke, det er sjovt at se på, siger Anders Krab-Johansen. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

- Jeg synes, det er et problem i det danske mediebillede, at det er så orienteret mod en bestemt måde at se verden på. Det er ikke folks individuelle holdning til klima eller til det ene eller det andet lovforslag, men det er verdensbilledet, som bliver skævvredet, og det tror jeg er et problem, siger Anders Krab-Johansen til P1 Morgen.

Han slår fast, at han er "erklæret borgerlig," og at han også ville finde det problematisk, hvis en overvældende del af de studerende tilsluttede sig et parti i den anden ende af det politiske spektrum.

Ingen problemer i Berlingskes spalter

Berlingske er en af de aviser, som Anders Krab-Johansen er udgiver på. Når det kommer til, hvad journalisterne stemmer, er det dog ikke noget, der udgør et problem i det daglige.

Journalisterne kan hvert fald godt holde deres politiske observans ude af spalterne, forsikrer Anders Krab-Johansen.

- Det tror jeg godt, de kan.

- Vi er interesserede i de mest kritiske og mest optændte journalister. Om de er til venstre eller højre er ikke vigtigt. Det er ikke interessant. Det, der interesserer mig, er, at det er en skævvridning i den måde, man rekrutterer ind på journalisthøjskolen, siger han.

Undersøgelsen er gennemført alle år fra 2014-2021 med enslydende spørgsmål hvert år af lektor Kresten Roland Johansen:

Anders Krab-Johansen mener, at skolen i højere grad skal tænke over, hvem det er, man appellerer til i sin optagelsesproces.

- Journalisthøjskolen har jo haft det kendetegn, at det i gamle dage var mesterlære, så folk kom ind med forskellig baggrund. I optagelsesprocessen bør ledelsen tænke over, hvad der trækker op, når man søger ind. Kan det eksempelvis være erfaring som politimand eller ingeniør, eller andet hvor man har været ud at arbejde på en anden måde?

DMJX: Ikke et isoleret problem

DMJX synes sådan set, at Anders Krab-Johansens betragtninger lyder fornuftige, fortæller uddannelseschefen på journalistikuddannelsen, Henrik Berggren.

- Isoleret set ser jeg som sådan ikke det her som et problem, men jeg ser det som en påmindelse om, at vi skal sikre en høj diversitet og være opmærksomme på, hvordan vi optager.

- Vi snakker hele tiden om, om vi kan gøre nogle ting for et bredere optag. Det kunne godt være, at der var noget i vores kommunikation, der skal ændres. Det kan også være, at der er noget i vores optagelsesprøver, der passer godt til en bestemt gruppe, men ikke til nogle andre. Det er noget, vi hele tiden arbejder på, siger Henrik Berggren.

Han fortæller, at skolen taler med tidligere studerende for at høre, hvad deres oplevelser har været.

Uddannelseschefen peger på, at studerende med anden etnisk herkomst end dansk blandt andet nævner, at det kan have indflydelse på andre i samme gruppe, hvordan medierne dækker eksempelvis flygtningespørgsmål og integration.

- Lige det kan vi jo ikke styre. Men vi kan jo godt i vores markedsføring blive bedre og få flere interesseret i uddannelsen, for der er masser af dygtige folk derude, og vi skal have alle med, siger Henrik Berggren.

Professor: Forventeligt

Overordnet set er der ikke noget overraskende i resultatet fra undersøgelsen på DMJX, lyder det fra valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

- Som ung er du jo fokuseret på din uddannelse og at etablere dig. Du har endnu ikke mødt ejendomsskatten eller kravet til pension, som jo er nogle bekymringer, der kommer senere i livet.

- Det tilsiger så også, at man stemmer en lille smule anderledes, når man bliver ældre. Det er sådan set også noget, der er beskrevet i litteraturen, at vi ser, unge i gennemsnit bliver en lille smule mere blå med alderen, siger han.

Facebook
Twitter