Epinion: Ingen skal undskylde Muhammed tegninger

Et flertal af danskerne mener ikke, at regeringen eller Jyllands-Posten skal sige undskyld til de muslimske lande for de omdiskuterede Muhammed-tegninger. Det viser en Epinion-måling for DR.

Et flertal af danskerne mener ikke, at de omdiskuterede Muhammed-tegninger skal undskyldes af hverken statsministeren eller Jyllands-Posten selv. (Foto: Morten Juhl © Scanpix)

De fleste danskere mener ikke, at statsminister Anders Fogh Rasmussen skal undskylde Jyllands-Postens Muhammed-tegninger over for de muslimske lande.Flere muslimske lande har kritiseret regeringen for ikke at have taget afstand fra tegningerne.579 danskere er af Epionion for Radioavisen blevet spurgt om, hvorvidt statsministeren på Danmarks vegne bør sige undskyld til de muslimske lande og de herboende muslimer.Avisen skal heller ikke sige undskyldDet svarer et overvældende flertal nej til. 79 procent siger nej, mens kun 18 procent svarer ja. 3 procent svarer ved ikke.Danskerne mener heller ikke, at Jyllands-Posten skal sige undskyld. Her svarer 62 procent nej og 31 procent ja, mens syv procent er i tvivl.

48 procent afviser, at statsministeren bør undskylde, fordi det vil være en uretmæssig politisk indblanding i pressefriheden, mens 44 procent mener, at statsministeren bør gøre en større indsats for at forklare danske synspunkter, blandt andet ved at møde de muslimske landes ambassadører.Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af de adspurgte, 58 procent, mener, at Jyllands-Posten er i sin gode ret til at bringe tegninger, men at de også har forståelse for den muslimske kritik.Kuwait indkalder ambassadørFlere aviser i Kuwait skriver i dag, at den kuwaitiske regering vil indkalde den danske ambassadør til en samtale om tegninger.Ifølge Ritzaus Bureau har Udenrigsministeriet i Kuwait udsendt en erklæring til aviserne, hvor det hedder, at Kuwait på det stærkeste fordømmer det, der er blevet trykt i danske aviser.Det hedder i erklæringen, at det gør stor skade på profeten Muhammed, og at det er en af de former for "foragtelig racisme", der har ført til katastrofer i hele det internationale samfund.Se resultatet af Epinions undersøgelse her: Kilde: DR og Epinion

Facebook
Twitter